9 - NIENDE KAPITEL.

Genlösning og Genoprettelse

 GENLØSNING OG GENOPRETTELSE

     Dette Omrids af Guds Dbenbarede Plan, sD langt som vi har tegnet det, gir klart til Kende, at hans MDl for Menneskeheden er en GenindsFttelse i eller Genoprettelse til den i Eden tabte Fuldkommenhed og Herlighed. Den stFrkeste, og den afgrrende, Bevisgrund i dette SprrgsmDl ser man klarest, nDr Genlrsningens UdstrFkning og Natur til fulde skrnnes. 

     Den af Apostlerne og Profeterne forudsagde Genoprettelse mD flyde af Genlrsningen som den ratfFrdige og tankerigtige Frlge. Overensstemmende med Guds Ordning i Tilvejebringelsen af en Lrsepenge mD alle Mennesker, medmindre de forsFtlig modstDr den store Frigrrers frelsende Magt, udfries fra den oprindelige Straffedom, "ForgFngelighedens TrFldom," Drden; ellers kommer Genlrsningen ikke alle til gode.

"Thi derfor drde og levede Kristus, for at han skal herske over bDde drde og levende." 

     Det vil sige, qjemedet for vor Herres Drd og Opstandelse var ikke bare at velsigne og herske over og genoprette de levende af MenneskeslFgten, men at gi ham Myndighed og fuld RDdighed over de drde sD vel som de levende, hvorved de velgrrende Frlger af hans Genlrsningsoffer sikredes lige sD meget den ene som den anden Slags.

     Han "gav sig selv til en Lrsepenge [et tilsvarende Vederlag] for [156] alle" for at kunne velsigne alle og gi hvert Menneske en personlig Livsprrve. At pDstD, at han gav "en Lrsepenge for alle," og alligevel at pDstD, at kun en ren HDndfuld af de lrskrbte nogen Sinde vil fD noget Gavn deraf, er urimeligt; for det vilde indebFre, enten at Gud modtog Lrsepengen og sD uretfFrdigt nFgtede at tilstD de lrskrbte Lrsladelse, eller ogsD at Herren efter at ha frikrbt alle enten var ude af Stand eller uvillig til at sFtte det oprindelige, gavmilde FormDl igennem. 

     Uforanderligheden i de guddommelige Planer tilbageviser og modsiger en sDdan Tanke ikke mindre, end den guddommelige RetfFrdigheds og KFrligheds Fuldkommenhed grr det, og gir os Forvissning om, at den oprindelige og miskundelige Plan, hvortil "Genlrsningen for alle" dannede Grundvolden, vil bli helt gennemfrrt i Guds "rette Tid" og vil bringe den velsigneded Udfrielse fra den adamitiske Fordrmmelse og Lejlighed til at vende tilbage til Guds Srnners Rettigheder og Friheder, sDledes som de nrd dem frr Synden og Forbandelsen.

Prior experience with evil will be a great advantage during the new trial.

     SlFgtens frrste Prrve, som ha’de Tabet af de fra frrst af meddelte Velsignelser til Frlge, blir egenlig, idet de trohjertede derved indvinder Erfaring, til en Velsignelse pD Grund af Genlösningen, som Gud har srrget for. Men den Kendsgerning, at Menneskene er lrskrbte fra den frrste Straffedom, er ikke Borgen for, at de ikke, nDr de personlig stilles pD Prrve for det evige Liv, mDske vil undlade at vise den Lydighed, uden hvilken ingen vil fD Lov til at leve evindelig. 

     Mennesket vil pD Grund af nuvFrende Erfaring af Synden og dens beske Straf pD ForhDnd vFre til fulde advaret, og nDr der som en Frugt af Genlrsningen tilstDs ham en anden, en personlig Prrve under hans Tilsyn, som elskede ham sD, at han gav sit Liv for ham, [157] og som ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal vende om til Gud og leve, sD kan vi vFre sikre pD, at kun de forsFtlig ulydige vil fD den anden Prrves Straffedom. 

     Denne Straf vil bli den anden Drd, hvorfra der ingen Genlrsning, ingen Udfrielse vil bli, fordi der ikke vilde vFre noget FormDl for en anden Genlrsning eller en Prrve til. Alle vil til fulde ha set og smagt bDde godt og ondt, alle vil ha vFret Vidne til og erfaret Guds Godhed og KFrlighed, alle vil ha haft en alsidig, tilfredsstillende, personlig Livsprrve under hrjst gunstige VilkDr. 

     Mere kunde ikke forlanges, og mere vil ikke bli gi’t. Denne Prrve vil for stedse afgrre, hvem der vilde vFre retfFrdig og hellig under tusinde Prrver, og den vil ogsD godtgrre, hvem der fremdeles vilde vFre uretfFrdig, vanhellig og uren under tusinde Prrver.

The Adamic trial - "As in Adam all die, so in Christ shall all be made alive."
I Corinthians 15:22

     Den vil fremdeles sige: "Den SjFl, som synder, de skal dr"; og Menneskets Stilling, sD vidt Omgivelser angDr, vil ikke bli gunstigere end Tilstanden og Omgivelserne i Eden; men den store Forskel vil vFre den forrgede Kundskab. Erfaringen af det onde, der vil stD i ModsFtning til Erfaringen af det gode, som vil tilfalde enhver under Prrven i den kommende Tidsalder, vil udgrre det Fortrin, pD Grund af hvilket Frlgerne af den anden Prrve vil bli sD vidt forskellige fra den frrstes Udfald, for hvis Skyld den guddommelige Visdom og KFrlighed tilvejebragte "Genlrsningen for alle" og dermed tilsikrede alle den Velsignelse at fD en ny Prrve. 

     Ingen gunstigere Prrve, ingen gunstigere Lov, ingen gunstigere KDr eller OmstFndigheder kan pD nogen MDde optFnkes som Grunde til en anden Genlrsning eller endnu en Prrve for nogen ud over Millenniets Tidsalder.

     Nogle er kommet til Verden sD svage og forkomne, at de lettelig forblindes af denne Verdens Gud, Satan, og ta’s til Fange af Skrdesynder og nFrliggende Fristelser, og alle er mer eller mindre under hans Indflydelse, sD at, selv nDr de vilde grre det gode, ligger det onde dog nFrmest for og er overmFgtigt pD Grund af Omgivelser o.m., og det gode, som de vilde grre, er nFsten umuligt, medens det onde, som de ikke vilde grre, er nFsten uundgDligt.

     Disse fDr sig tilregnet (og de modtar ved Tro) alle Geoprettelsens Velsignelser, som vil bli skaffet til Veje for Verden i den kommende Tidsalder. Skrndt ikke fuldkomne, ikke genoprettede til Adams Tilstand i Virkeligheden, behandles disse dog pD en sDdan MDde, at Forskellen opvejes. Ved Tro pD Kristus regnes de for fuldkomne og er frlgelig genoprettede til Fuldkommenhed og til guddommelig Yndest, [159] som om de ikke lFnger var Syndere.

      Deres Ufuldkommenheder og uundgDlige Svagheder, opvejede ved Genlrsningsofret,tilregnes dem ikke, men tildFkkes af Genlrserens Fuldkommenhed. Frlgelig er Menighedens Prrve pD Grund af dens tilregnede Stilling i Kristus lige sD tilfredsstillende som den,Verden vil fD i sin Prrvetid. Al Verden vil bli bragt til fuld Kundskab om Sandheden, og hver enkelt blir, efterhDnden som han modtar dens Forordninger og VilkDr, ikke lFnger behandlket som en Synder, men som en Srn, hvem alle Genoprettelsens Velsignelser er tiltFnkt.

     En anden Forskel mellem de to Prrver ligger i den nFste Tidsalders gunstigere Omgivelser i Sammenligning med denne derved, at da vil Samfundsforhold, Regering o.a. vFre gunstige for RetfFrdighed, lrnne Tro og Lydighed og straffe Synd; hvorimod nu, under denne Verdens Fyrste, finder Menighedens Prrve Sted under OmstFndigheder, der er ugunstige for RetfFrdighed, Tro o.s. fr. Men dette, har vi set, skal der gi’s Vederlag for i den Menigheden tilbudte Kamppris, den guddommelige Naturs Herlighed og Ere, som Tilgift til det evige Livs Gave.

     Man skulde [160] derhos huske pD, at da Adam satte Livet over Styr, var det gjort for evig, og ikke een af hans Efterkommere har vFret i Stand til at udsone hans Brrde eller genvinde den tabte Arv. Hele SlFgten er enten drd eller drende. Og om de ikke kunde udsone deres Brrde, inden de drde, kunde de rigtignok ikke grre det efter Drden,–pDr de ikke er til. Syndens Straf var ikke bare at dr, med den Fordel og Ret derefter at komme til Live igen. 

     I den fFldede Straffedom var der ingen Hentydning til Udfrielse (1 Mos. 2, 17). Genoprejsningen er derfor et Skridt af fri NDde og Gunst fra Guds Side. Og sD snart som Straffen var pDdraget, endog mens Dommen blev udtalt, blev der hentydet til Guds frie Gunst, som, efter at den er virkeliggjort, sD fuldt ud vil vidne om hans KFrlighed.

     Desuden, siden Velsignelser er Tegn pD Yndest, og siden Guds Yndest blev ta’t tilbage og hans Forbandelse kom i Steden pD Grund af Synd, sD forudsatte dette Lrfte om en fremtidig Velsignelse Bortfjernelsen af Forbandelsen og selvfrlgelig en Tilbagevenden af hans Yndest. Det forudsatte ogsD, at enten vilde Gud gi efter, forandre sin Beslutning og la den skyldige SlFgt gD fri, eller ogsD at han ha’de en Plan, hvorved den kunde bli genlöst, ved at Menneskets Straf blev betalt for ham af en anden.

     Gud lod ikke Abraham vFre i Tvivl om, hvad hans Plan var, men viste ved forskellige forbilledlige Ofre, som alle, der nFrmede sig ham, mDtte bringe, at han ikke gav eller kunde gi Synden efter, ikke heller undskyde [161] den, og at den eneste MDde at udslette den og afskaffe dens Straf pD vilde vFre at udsone Straffen ved et fulgyldigt Offer.

      Dette blev vist Abraham i et meget betegnende Forbillede: Abrahams Srn, der var Midtpunktet for den lovede Velsignelse, mDtte frrst bli et Offer, frr han kunde velsigne, og Abraham fik ham fra de Drde pD en billedlig MDde (Heb. 11, 19).

Abraham and Isaac

     Han kunde ha tFnkt som sD: Om Gud har skiftet Sind een Gang, hvorfor kan han ikke grre det igen? Dersom han er eftergivende med Drdens Forbandelse, kan han sD ikke igen vFre eftergivende med Hensyn til den lovede Gunst og Velsignelse?

      Men Gud lar os ikke vFre i nogen sDdan Uvisshed. Han gir os rigelig Forvissning bDde om sin RetfFrdighed og sin Uomskiftelighed. Han kunde ikke lade skyldige gD fri, uagtet han elskede dem sD hrjt, at han "ikke sparede sin egen Srn, men gav ham hen [i Drden] for os alle."

"Ligesom ved eens Fald Fordrmmelsen er kommen over alle Mennesker, sDledes skal ogsD ved eens RetfFrdighed Livsens RetfFrdiggrrelse komme over alle Mennesker. 

"Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange er blet Syndere, sDledes skal ogsD de mange vorde retfFrdige ved den enes Lydighed" (Rom. 5, 18. 19).

     Punktet er klart: Lige sD mange som har fDt Del i Drden for Adams Synds Skyld, vil fD Livsrettigheder tilbage, fordi deres [162] Straf betaltes RetfFrdigheden af Jesus, som blev Adams StedfortrFder over for den brudte Lov og derved "gav sig selv til en Lrsepenge for alle." Han drde som "en retfFrdig for uretfFrdige, for at han kunde frre os frem til Gud" (1 Pet. 3, 18). 

     Det brr imidlertid aldrig overses, at i alt, hvad Gud skaffer til Veje for vor SlFgt, godkender han den menneskelige Vilje som medvirkende til at sikre sig de guddommelige NDdegaver, som tilbydes i Overflod. Nogle har overset dette i Undersrgelsen af den nylig gengivne Tekst–Rom. 5, 18. 19).

      Apostelens Udsagn er imidlertid, at ligesom Fordrmmelsesdommen strakte sig til hele SlFgten gennem Adam, sDledes blir gennem vor Herres Jesu Kristi Lydighed mod Faderens Plan ved Ofringen af sig selv pD vore Vegne en fri Gave udrake til alle, en Tilgivelsens Gave, som, hvis den modta’s, vil bli en RetfFrdiggrrelse til eller Grundvold for evig Liv.

      Og ligesom ved eet Menneskes Ulydighed de mange blev gjort til Syndere, sDledes skal ved den enes Lydighed de mange bli [ikke blev] gjort retfFrdige. Dersom Genlrsningsofret uden vor Modtagelse af det gjorde os retfFrdige, da vilde der ha stDt: ved den enes Lydighed blev de mange gjort retfFrdige. 

     Eftersom Kristus er Sonofret (Fyldestgrrelsen) for hele Verdens Synder, kan alle Mennesker af den Grund lrses og frigrres af ham fra Straffen for Adams Synd,–under den nye Pakt.

"He is risen."

     Den samme ufravigelige RetfFrdighed, der en Gang drmte Mennesket til Drden, stDr nu lrftebunden til Frigrrelsen af alle, som under Bekendelsen af deres Snyder srger om Liv gennem Kristus. 

"Det er Gud, som retfFrdiggrr,–hvo er den, som fordrmmer? Det er Kristus, som drde, ja, hvad mere er, som blev oprejst, [163] som ogsD er ved Guds Hrjre, som ogsD gDr i Forbrn for os."–Rom. 8, 33. 34.

"det Guds Lam, som borttar VERDENS SYND,"–"som er en Forsoning for vor [Menighedens] Synder, og ikke for vore alene, men ogsD for hele Verdens" (Joh. 1, 29. 1 Joh. 2, 2).

     Siden Drden er Syndens Straf eller Lrn, sD, mD, nDr Synden er udslettet, Lrnnen ophrre i rette Tid. En hvilken som helst andenn Opfattelse vilde vFre bDde ufornuftig og uretfFrdig. Retten til at udslette Synd er hos Kristus,–da han har krbt SlFgten og Dommen, som var imod den. Alle dem, som modtar hans nye Pakt, vil han sikkert frigrre, ikke alene fra Synden, men ogsD fra al dens Straf. 

     Den OmstFndighed, at nFsten to Tusind Cr er henrundet siden vor Frelsers Drd, og ingen endnu ses at vFre frigjort fra hverken Synd eller Drd, er ikke noget Bevis mod Guds Lrfte; thi for ham er et Tusind Cr som een Dag. 

     Der hengik jo fire Tusind Cr inden Jesu Drd, uagtet Gud ha’de lagt Planen til Genlrsning frr Verdens GrundlFggelse. BDde de to Tusind Cr efter og de fire Tusind Cr frr Kristi Drd var afmDlte Tider for andre Dele af Arbejdet, der var forberadende for "Tiderne til Genoprettelse af alle Ting."

Each for himself will have a full chance to prove, by obedience or disobedience, his worthiness or unworthiness of life everlasting.

     Nogle er blet forblindede til Dels, andre til funde, af denne Verdens Gud, og de mD frres tilbage fra Blindhed sD vel som fra Drden, for at de hver isFr kan ha fuld Lejlighed til ved Lydighed eller Ulydighed at [164] godtgrre deres VFrdighed eller UvFrdighed til evigt Liv. De, som viser sig uvFdige til Livet, skal da dr igen–den anden Drd,–hvorfra der ikke vil bli nogen Genlrsning og selvfrlgelig ingen Opresjsning. 

     Den Drd, der er Udfaldet af Adams Synd, og alle de Ufuldkommenheder, der frlger i dens Spor, vil bli bortfjernede ved den Forlrsning, som er i Kristus Jesus; men den Drd, der kommer som en Frlge af personligt, forsFtligt Frafald, efter at man har prrvet ondt og godt, er uden Ende. Denne Synd fDs der aldrig Tilgivelse for, og dens Straf, den anden Drd, vil bli evigvarende,–ikke evigvarende Dren, men evigvarende Drd,–en Drd, der ikke afbrydes ved en Oprejsning.

The redemption through Christ is to be as far-reaching as the sin of Adam.

     Ingen kan imidlertid sFtte Pris pD denne Skriftens Bevisfrrelse, uden at han indrrmmer Skriftens Udsagn, at Drden–TilvFrelsens Udslukning–er Syndens Sold. De, der tFnker pD Drden som Liv i Pine, taber ikke alene Meningen af Ordene Död og Live, som er ModsFtninger, men indvikler sig i to Urimeligheder. 

     Det er urimeligt at tFnke sig, at Gud vilde forevige Adams TilvFrelse i Pine for nogen Slags Synd, som han kunde udrve, men isFr for den forholdsvis ringe Forseelse at Fde forbuden Frugt.

      DernFst, hvis vor Herre Jesus genlrste MenneskeslFgten, drde i vort Sted, blev vor Lrsepenge, gik i Drden, for at vi kunde bli frigjort fra den, er da ikke indlysende, at den Drd, som han led for de uretfFrdige, var ganske af samme Slags som den, hvortil hele Menneskeheden var fordrmt?

      Lider han da evig Pine for vore Synders Skyld? Hvis ikke, da er det sikkert, at eftersom han döde for vore Synders Skyld, var Straffen for vore Synder Drden, og ikke Liv i nogen Henseende eller Tilstand.

LAR GENOPRETTELSE 
SIG GENNEMFqRE?

     Nogle har ment, at dersom de Billioner af drde blev oprejste, vilde der ikke vFre Plads til dem pD Jorden, og at om der skulde vFre Plads til dem, vilde Jorden ikke vFre i Stand til at nFre sD stor en FolkemFngde. Det blir endog pDstDt af nogle, at Jorden er en eneste stor KirkegDrd, og at hvis alle de drde blev opvFkkede, vilde de trFde pD hverandre af Mangel pD Plads.

     Dette er et vigtigt Punkt. Hvor underligt det vilde vFre, om vi skulde finde, at Bibelen vistnok vidner om en Oprejsning for alle Mennesker, men ifrlge virkelig OpmDling kunde de ikke finde FodfFste pD Jorden! Nu lad os se; regn det ud, og De vil finde dette at vFre en Fejl. De vil finde, at der er rigelig Plads til "alles Genoprettelse," sDledes som "Gud har talt gennem alle sine hellige Profeters Mund."

     Lad os atter vFre rundhDndede og regne tre SlFgtled til hvert HundredDr, eller tre-og-tredve Cr til en SlFgt, endskrndt der ifrlge 1 Mos. 5 kun var elleve SlFgtled fra Adam til Noa, et Tidsrum af et Tusind seks Hundrede [166] og seks-halvtreds Cr eller omtrent hundrede og halvtreds Cr til hver StFgt. 

     Lad os nu se: seks Tusind Cr er seksti HundredDr; tre SlFgtled i hvert HundredDr vilde gi os hundrede og firs SlFgtled fra Adam af, og een Billion og fire Hundrede Millioner i een SlFgt vilde gi to Hundrede og to-halvtreds Billioner (252,000,000,000) som det samlede Tal pD vor SlFgt fra Skabelsen til nFrvFrende Tid eftert dette rundelige Overslag, der sandsynligvis er mere end to Gange det virkelige Antal.

     Der er syv-og-tyve Millioner otte Hundrede otte-halvfjerds Tusind og fire Hundrede Kvadratfod i en Mil og derfor seks Trillioner seks Hundrede syv Billioner et Hundrede firs Millioner og otte Hundrede Tusind (6,607,180,800,000) Kvadratfod i Texas. 

     Regner vi ti Kvadratfod for hvert drdt Legeme, sD finder vi, at Texas som en Gravplads efter denne MDlestok vilde rumme seks Hundrede treds Billioner syv Hundrede atten Millioner og firs Tusind (660,718,080,000) Legemer, eller henved tre Gange sD mange som vor overdrevne Beregning af Tallet pD al vor SlFgt, der har levet pD Jorden.

     Og qen Irland (to-og-tredve Tusind Kvadratmil stor) vilde afgi StDplads til mer end to Gange sD mange Mennesker, der nogen Sinde har levet pD Jorden, selv efter vor overdrevne Beregning.

GENOPRETTELSE OVER FOR EVOLUTION

     Nogle vil mDske komme med den Indvending, at Skriftens Vidnesbyrd vedrrende Menneskenes Genoprettelse til en tidligere Tilstand samstemmer ikke med, hvad Videnskab og Filosofi lFrer, idet disse med tilsyneladende Grund henviser os til dette nittende HundredDrs hrjere Oplysning og hFvder dette som afgrrende Bevis for, at Oldmennesket sammenligningsvis mD ha stDt langt tilbage i Dannelse, der efter deres PDstand er Frugten af Udvikling. Fra dette Synspunkt vilde Genoprettelse til en tidligere Tilstand langt fra vFre rnskelig og rigtignok det modsatte af en Velsignelse.

     Men lad os ikke haste med at slutte, at denne Filosofi er uindtagelig; for skulde vi vFre nrdsaget til at opgi Apostlernes LFre vedrrrende Syndens og Drdens Oprindelse og en Geneprettelse til en oprindelig Fuldkommenhed, sD mDtte vi for at vFre Frlige forkaste deres Vidnesbyrd helt og holdent og med Hensyn til enhver Sag som ikke indblFst af Gud og selvfrgelig uden sFrlig VFgt eller Gyldighed. Lad os da i Lyset af Kendsgerninger undersrge denne omsiggribende [168] yndede Opfattelse og se, hvor dyb dens Filosofi er.

     Hjernen driver Tidens store Foretagender frem. Hjernen tar Regeringstrmmerne, og Jordens, Luftens og Vandets Elementer bringes til Underdanighed. Mennesker lFgger sin HDnd pD alle NaturkrFfter og vinder langsomt men sikkert sDdan en Magt over Naturens Rige, som tyden klart pD, at han omsider kan udbryde i Alexander Selkirks Ord: ‘Jeg er Enehersker over alt, hvad jeg skuer.’"

     Vi skulde ogsD komme i Hu, at hvorvel videnskabelig Granskning er tilrDdelig og dens henkastede Tanker burde overvejes, er dens Slutninger dog pD ingen MDde ufejlbare. 

     Og hvad Under er det, om den har pDvist sine egne Gisninger at vFre falske de tusind Gange, nDr vi husker pD, at dens sande Videnskabsmand er slet og ret en Gransker, der under mange ugunstige OmstFndigheder og i Kamp med nFsten uoverstigelige Vanskeligheder grr Tillrb til af den store Naturbog at lFre Menneskets og hans Hjems Historie og SkFbne at kende.

Geneva Bible

"Loven og Vidnesbyrdet. Dersom de ikke siger sD, er de et Folk, som igen [TusindDrsdagens] Morgenrrde har" (Es. 8, 20). 

     En nrjagtig Kundskab om begge Brgerne vil godtgrr, at de samstemmer; men indtil vi har en sDdan Kundskab, mD Guds Cbenbaring ha Forrangen og mD vFre den Prrvesten blandt Guds Brrn, hvorefter fejlbare Medmenneskers foregivne Sandhedsfund skar bedrmmes.

     MDske vi, nDr alt kommer til alt, skal fD at se, at Opfindelserne og Bekvemmelighederne, den almindelige Oplysning og strrre Udbredelse og Forrgelse af Kundskab skyldes ikke en strrre Forstandsevne, men gunstigere OmstFndigheder for Brugen af Forstanden. 

     At Hjernens Evne er strorre i vor Tid end i henrundne Tidsaldre, det nFgter vi; hvorimod vi frit indrrmmer, at pD Grund af fordelagtige OmstFndigheder grres der i vore Dage en mere almindelig Brug af, hvad Forstandsevne Menneskene har, end i nogen tidligere Tid, og frlgelig tar det sig mere ud. GDr ikke denne "Hjernealders" Mennesker, der studerer Maler- og Billedhuggerkunst, tilbage til Fortidens store Mestre? 

     Gir de ikke derved til Kende, at de der finder en Tankekraft og en Oprindelighed i Opfattelsen sD vel som en Dygtighed i Udfrrelsen, som er deres Efterligning vFrd? 

     Grr ikke den nuvFrende "Hjernealder" stor Brug af henrundne Tidsaldres frrstehDnds Udkast i sin Bygningskunst? Studerer og optar denne "Hjernealders" Talere og TFnkere ikke Platos, Aristoteles’s, Demosthenes’s og andre af Fortidens MFnds FremgangsmDder og SlutningsrFkker? 

     Kunde ikke mange af Nutidens offenlige Talere med god Grund attrD en Demosthenes’s eller en Appolos Veltalenhed [170] og meget mere Apostelen Pavlus’s klare TFnkeevne?

     Og hvad skal vi sige om Moses, "oplFrt i al Egyptens Visdom?" De Love, der blev givne ved ham, har vFret Grundlaget for alle civiliserede Folkeslags Love og gFlder endnu for et Udtryk af magelrs Visdom.

The amazing Great Pyramid

     Den lFrer med Visshed, hvad der i vor Tid kun tilnFmelsesvis kan vides ved Brugen af de nyeste Redskaber. SD slDende og klare er dens Oplysninger, at nogle af de strrste Astronomer i Verden uden BetFnkning har udtalt deres Tro pD dens guddommelige Oprindelse. Og selv om vor "Hjernealders" Evolutionister skulde indrrmme dens guddommelige Ordning, og at dens Visdom er overmenneskelig, mD de alligevel indrrmme, at den er opfrrt af MenneskehFnder. 

     Og at i det hele ta’t en Klasse MFnd i hin fjerne Tid ha’de Cndsevner til at udfrre Arbejdet pD en sDdan guddommelig Indretning, som [171] meget fD MFnd i vor Tid vilde vFre i Stand til at grre med en Model for sig og med alle de nyere videnskabelige HjFlpemidler ved HDnden, den Kendsgerning godtgrr, at vor "Hjernealder" udvikler mere Indbildskhed, end OmstFndigheder og Kendsgerninger hjemler Ret til.

Pyramid Passages.

Pyramid Scientific Features.

     Vi hDber, vi skal kunne opklare dette pD en fornuftig MDde og i Samklang med Skriften. De Opfindelser og Opdagelser, som nu viser sig sD vFrdifulde, og som holdes for Beviser pD, at dette er "Hjernealderen," er egenlig meget nye,–nFsten alle har fundet Sted i dette HundredDr, og blandt de vigtigste er dem, der blev gjorte i de sidste treds Car, for Eks. 

     Anvendelsen af Damp og Elektricitet–i Telegrafen, Jernvejskrrslen og Dampskibsfarten og til de forskellige HDndvFrksdrifters Maskineri. Om disse derfor er Tegn pD forrrget Hjernakraft, mD "Hjernealderen" kun vFre i sin Bergyndelse, og den tankerigtige Slutning er den, at det nFste HundredDr vil bli Vidne til alle HDnde UndervFrker som Hverdags-Tildragelser; og tiltar det i samme Forhold, hvor vil det omsider ende?

Discoveries are often made
by "accident."

     Vi taler heller ikke nedsFttende om denne meget nyttige og hrjtagtede Klasse offenlige Tjenere, nDr vi siger, at Mindretallet af dem er MFnd med stor Hjernakraft. Nogle af de hjernekraftigste MFnd i Verden og de dybeste TFnkere er ikke Maskinopfindere. Og nogle Opfindere er sD Dndelig slrve at alle undres pD, hvorledes de nogen Sindes strdte pD de Opdagelser, de gjorde. 

     De store GrundkrFfter (Elektricitet, Dampkraft, o.s.v.), som mange MFnd i mange Aar arbejder med, anvender og forbedrer Tid efter anden, opdagedes i Almindelighed [172] Dbenbart ved det reneste TilfFlde uden IvFrksFttelse af stor Hjernekraft og forholdsvis usrgte.

Gutenberg Press

The invention of printing began the increase of knowledge.

Modern inventions indicate sharper perception and increased education, but NOT increased
brain capacity.

     Med Brger fulgte en mere almindelig Skolegang og endelig Almueskoler. Skoler og Undervisningssteder rger ikke noget til den menneskelige Fatteevne, men de grr Dndelig Syssel mere almindelig og hjFlper frlgelig til at udvikle de Evner, der allerede er. 

     Alt som Kundskaber og Brger blir mere almindelige, har de SlFgter, der har fDt disse, et afgjort Fortrin fremfor tidligere SlFgter, ikke alene deri, at der vel gi’s tusinde TFnkere nu mod een frr til at skFrpe og tilskynde hverandre ved Tankeudvekslinger, men ogsD deri, at enhver af de senere SlFgter gennem Brger har Fortidens samlede Erfaring i Tilgift til sin egen. 

     Uddannelse og den rosvFrdige OpadstrFben, som ledsager den, Foretagsomhed, og qnsket om at skaffe sig UdmFrkelse og et godt Udkomme, strttet af Beretninger om og Beskrivelser af Opfindelser i den daglige Presse, har ansporet og skFrpet Menneskets Opfattelsesevne, sD enhver er pD Vagt efter om muligt at opdage eller opfinde noget til Samfundets bedste og Bekvemmelighed. 

     Frlgelig henstiller vi, at Nytidens Opfindelser, sete fra et rent menneskeligt Standpunkt, lFrer, ikke en Udvidelse af Forstandsevnen, men en skFrpet Opfattelsesevne, der kommer af naturlige Crsager.

"Many shall run to and fro"

"Knowledge shall
be increased"

"A time of trouble such as never was"

     Ifrlge den i Guds Ord Dbenbarede Plan besluttede Gud at tillade Synd og Elendighed at drive sit Vrangstyre over og undertrykke Verden i seks Tusind Cr og derpD i det syvende TusindDr at genoprette alle Ting og udrydde ondt–ved at rdelFgge det og dets Frlger ved Jesus Kristus, hvem han forud har beskikket til at udfrre denne Gerning. 

     Frlgelig da de seks Tusind Cr af det ondes Regering begyndte at nFrme sig Enden, tillod Gud OmstFndigheder at fremme Opdagelser ved Studiet af bDde hans Cbenbaringsbog og hans Naturbog sD vel som ved Tilberedelsen af mekaniske og kemiske HjFlpemidler, der er nyttige til Velsignelsen og Oplrftelsen af MenneskeslFgten i Millenniets Tidsalder, der nu er ved at bli indfrrt. At dette var Guds Plan, gi’s klart til Kende ved det profetiske Udsagn: 

"Og du Daniel, luk du til for Ordene og forsegl Bogen indtil Endens Tid. [Da] skal mange granske ivrig (Eng: lrbe hid og did], og KUNDSKABEN [ikke Fatteevnen] skal vorde megen."

 "Ingen ugudelig skal forstD [Guds Plan og Vej]; men de forstandige skal forstD det." 

"Og der skal vFre en TrFngsels Tid, som der ikke har vFret fra den Tid, et Folk blev til, indtil den Tid."–Dan. 12, 4. 10. 1.

     Desuden forudsD Gud og har forudsagt, hvad Verden endnu ikke indser, nemlig at hans bedste Velsignelser vilde lede til og fremkalde strrre Onder, om de blev udrste over dem, hvis Hjerter ikke er i Overenstemmelse med Verdensaltets retfFrdige Love. Til sidst vil det ses, at Guds nFrvFrende Tilladelse af forrgede Velsignelser er en tidssvarende LFre i denne Sag, der vil kunne tjene som et Eksempel pD denne GrundsFtning i al [174] Evighed–for Engle sD vel som for genoprettede Mennesker. Hvorledes dette kan ske, tFnker vi os bare sDledes:–

The poor are poorer.

     Og tar man de ulige personlige Evner hos Menneskene i Betragtning, kan det umuligt bli andet, end at Opfindesen af arbejdssparende Maskiner, efter at det ved Maskinfabrikationen fremkaldte Opsving og Rrre er forbi, mD ha til Frlge at grre de rige rigere og de fattige fattigere.

      Strrmmen gDr Dbenlyst i Retning af Monopol (Enehandel) og Selvophrjelse, hvilket lFgger Fordelen lige i HFnderne pD dem, hvis Evner og naturlign Fortrin allerede er de gunstigst.

"Day of Preparation"

     Dersom Fordelene ved arbejdssparende Maskiner og ved alle Nytidens HjFlpemidler blev ligelig fordelte, vilde Udfaldet inden lFnge bli en stor Aftagen i Arbejdstimer og en stor Forrgelse af Fritid. Lediggang er hrjst skadelig for faldne VFsner. Ha’de der ikke vFret Nrdvendighed for Arbejde og Ansigts Sved, vilde vor SlFgts Forringelse ha gDt meget hurtigere for sig, end den har. 

     Lediggang er Moder til Lasten, og sjFlelig, sFdelig og legemlig Udartning er dens visse Frlger. Heraf ses Guds Visdom og Godhed i at holde disse Versignelser tilbage, indtil den rette Tid kom for deres Indfrrelse som en Forberedelse for den tusindDrige Velsignelsesregering. 

     Under Guds Kongedrmmes overnaturlige Regerings Opsyn vil ikke alene alle Velsignelser bli retfFrdigt fordelte blandt alle Mennesker, men Fritiden vil bli sDledes ordnet og indrettet af den samme overnaturlige Regering, at det vil fremme [175] Dyd og lede opad mod Fuldommendhed, sjFlelig, sFdelig og legemlig. 

     Den nFrvFrende Mangfoldiggrrelse af Opfindelser og andre Velsignelser ved den tiltagende Kundskab tillades pD denne "Tilberedelsens Dag" at finde Sted pD en sD naturlig MDde, at Menneskene smigrer sig selv med, at det sker, fordi dette er "Hjernealderen"; men det vil fD Lov til i stort MDl at vise sine Virkninger, og det pD en MDde, der uden Trivl vil bli til stor Skuffelse for disse kloge VismFnd. 

     Det er selve Forrgelsen af disse Velsignelser, der allerede begynder at bringe over Verden den TrFngsels Tid, der vil bli en sDdan, som aldrig har vFret, siden et Folk blev til.

     Medens Menneskeheden sDledes rask formeres, tar Trangen til dens Arbejde i tilsvarende Forhold af, og "Hjernealderens" Filosofer har den Opgave at lrse, at skaffe Arbejde og Underhold til denne store og rask tiltagende Klasse, hvis Tjeneste, for strrste Delen aflrst af Maskiner, kan undvFres, men hvis Fornrdenheder og Behov er de samme. Lrsningen af denne vanskelige Sag, mD disse Filosofer omsider indrrmme, er mere, end deres Hjerner kan magte.

     NDr Fredsfyrsten "stDr frem" med Myndighed, vil der indtFde et Blikstille. Da skal de rasende og brydende Elementer godkende "Jehovas Salvedes" Myndighed, "Herrens Herlighed skal bli Dbenbaret, og alt Krd skal se den tilhobe," og i den sDledes begyndte Kristi Regering skal "alle Jordens SlFgter velsignes."

"Herrens fortrolige Samfund er med dem, som frygter ham, og hans Pakt skal bli dem kundgjort" (Sal. 25, 14). 

     Gud ske Lov, at medens almindelig Kundskab har ta’t til, har hand ogsD maget det sDledes, at hans Brrn ikke har nrdig at vFre "ufrugtbare i Herrens Kundskab" og i Opfattelsen af hans Planer. Og ved denne ForstDelse af hans Ord og Planer sFttes vi i Stand til at opdage og modstD Menneskens tomme Viden og tDbelige Overleveringer, der modsiger Guds Ord.

     Disse Ting lFres klart i Skriften fra Beryndelse til Ende og er i stik ModsFtning til Evolutionsteorien, eller rettere, sDdant "Prat af den falskelig sDkalde Kundskab" er i voldsom og uforsonlig Strid med Guds Ord.

"O DDrskab," rDber Vantroens Kritik
Med hDnligt Smil og Visdoms Kenderblik,
"Mens Post for Post gentar og Fort for Fort
Krigstrommens OprDb uafbrundt og hDrdt,
Og Kirkeklokker kimer over Jord
I Takt med Lejrens Trommehvirvlers Kor,
Om Fred at drrmme under VDbengny,
Om SvFrd til PlovskFr gjort ved Skirfitens Ry, Se Forlene, bloddrukne, rede stD
Til Broderskabets Lrfte at indgD,
Som qlmFnd frlger Fader Mathews RDd.

Ha jublende Millioner i sin Magt,
End ArbejdshFren hilse Krigens Srn,
Og ‘Skrnhed’ gi ham Smil og Nik til Lrn,
End Skjalden synge hrjt til tapres Pris,
De sFrke Hyldest fD pD fordums Vis.

Og sortklFdt PrFst, sD glat og rrd pD Kind,
Ved tradje Flaske Vin, der liver Sind,
Godtgrr, at MFnd med Fjederbusk og SvFrd
Med KFrlighedens Lov i Samklang er,
Stat Kirke, Kirke Stat at vFrne har,
Og ene Magt er Ret; den Sag er klar."

Whittier.