Judg8Norweg

	“Gud har sat en Dag, pD hvilken han vil drmme Jorderiget med RetfFrdighed ved en Mand, som han dertil har beskikket”– “Jesus Kristus, den retfFrdige.” “Thi Faderen drmmer ikke nogen, men har gi’t Srnnen al Dom.” –Apg. 17, 31. 1 Joh. 2, 1. Joh. 5, 22. [145]
	Der rDder en meget vag og usikker Forestilling med Hensyn til Dommens Dag. Den almidelig nFrede Opfattelse er, at Kristus vil komme til Jorden og siddle pD en stor hvid Trone, og at han vil stFvne Hellige og Syndere alle som een frem for sig til at drmmes, under store NaturomvFltninger, – JordskFly, Dbnede Grave, revnede Klipper og faldende, at de skFlvende Sydere vil bli bragte fra den evige Ve’s Dybder for at hrre deres Synder opregnede for kun igen at vises tilbage til en evig og ubarmhjertig Dom, og at de Hellige vil bli bragte fra Himlen for at vFre Vidne til de fordrmtes Elendighed og Fortvivlelse, igen hrre Afgrrelsen for deres eget Vedkommende og vende tilbage. Ifrlge den herskende SynsmDde fDr alle deres Dom og Lrn ved Drden, og denne anden, som til Forskel sFdvanlig kaldes den almindelige Dom, er slet og ret en Gentagelse af den frrste Dom, men til ingen tFnkelig Nytte, siden man pDstDr, at der ved Drden TrFffes en Afgrrelse, der er aldeles gyldig og uigenkaldelig.
Is the Day of Judgment a 24-hour day?	[147] Al den Tid, der tFnkes at vFre bestemt til dette storslDede Arbejde at drmme Billioner, er et Drgn pD fireog-tyve Timer. Et nylig i Brooklyn-Tabernaklet afholdt Foredrag var et Udtryk for den almindelige Opfattelse om denne Sag. Det gav en fremkunstlet omstFndelig Beskrivelse af Arbejdet pD Dommens Dag og fremstillede det som fuldendt pD fire-og-tyve Timer.
Figurative language Parable of the Sheep and Goats	Dette er en meget ilde Opfattelse og savner al Overensstemmelse med det indblFste Ord. Den er fremkommet af en altfor bogstafvelig Fortolkning af vor Herres Lignelse om FDrene og Bukkene (Matt. 25, 31-46). Den er et Eksempel pD det urimelige i Tillrbet til at pDtvinge billedligt Sprog en bogstravelig Udtydning. En Lignelse er aldrig en nrjagtig Fremstilling, men bare en Sandheds Opklaring ved noget, som i.mange Henseender er den lig. Om denne Lignelse var en bogstavelig Fremstilling af den MDde, hvorpD Dommen vil bli frrt, vilde de ha Hensyn til rigtige FDr og Bukke, ganske som der stDr, og aldeles ukke til MenneskeslFgten. Lad os nu undersrge en mere skriftgrundet sD vel som fornuftigere Opfattelse af Arbejdet og Udfaldet af den store Dommedag, som Gud har fastsat, med hvilke fornuftige og skriftgrundede Slutninger alle Lignelser og Talebilleder skulde stemme overens og virkelig ogsD grr.
Judgment includes a trial, and a decision based on the trial.	Udtrykket Dom betegner mere end ligefrem Afgivelsen af en Kendelse. Det rummer Begrebet af en Udersrgelse sD vel som en Afgrrelse grundet pD denne Udersrgelse. Og dette gFlder ikke alene det danske Ord Dom, men ogsD det grFske, som det gengir.
"Day" can represent a period of time.	Udtrykket Dag i Skriften betegner virkelig et hvilket som helst afgrFnset eller sFrskilt Tidsrum, skrndt det i den gFngse Talebrug som oftest bruges om tolv eller fire-og-tyve Timer. SDledes kaldes i Bibelen den hele Skabelsestid en Dag, hvor vi lFser: “Den Dag, da Jehova Gud gjorde Jord og Himle” (1 Mos. 2, 4),–et langt, bestemt Tidsafsnit. SD lFser vi om “Fristelsens Dag i qrknen”–fyrretyve Cr (Heb. 3, 8. 9), “Frelsens Dag” (2 Kor. 6, 2), ogsD “HFvnens Dag,:” “Vredens Dag” og “TrFngsles Dag,”–Udtryk, der [147] bruges om et Tidsrum af fyrretyve Cr ved Enden af den jrdiske Tidsalder og om en lignende TrFngselstid ved Slutningen af den evangelske Tidsalder. SD lFser vi atter om “Kristi Dag,” “Dommens Dag” og – Udtryk, der har Hensyn til Millenniets Tidsalder, hovri Messias skal herske over, regere og drmme Verden i RetfFrdighed, idet han tilstDr Prrvetid sD vel som afsiger Kendelse. Og om det Tidsafsnit er der skrevet: Han skal drmme Jorderiget med RetfFrdighed (Apg. 17, 31). Hvorfor nogen skulde tFnke sig, at denne Dommens Dag kun er tolv eller fire-og-tyve Timer lang, medens de indrrmmer en mere omfattende Mening af Ordet Dag i andre lignende TilfFlde, er mere, end man kan fatte, undtagen med den ForudsFtning, at de er blet pDvirkede af Overleveringen uden tilbrrlig Bevisgrund eller Undersrgelse.
There is more than one Judgment Day in the Scriptures.	Hvorvel Skriften taler om en stor Doms- eller Prrvedag, der endnu hrrer Fremtiden til, or viser, at det overvejende Flertal af Menneskeheden skal ha deres fuldstFndige Prrve og endelige SkFbne afgjort pD de Dag, lFrer den ogsD, at der har vFret andre Domsdage i Lrbet af hvilke visse udvalgte Klasser har vFret pD Prrve.
The world’s first Judgment Day was in Eden.	Den frrste store Dom (Prrve og Afgrrelse) var i Begyndelsen, i Eden, da hele MenneskeslFgten, som var til Stede i Adam, des Hoved, stod pD Prrve for Gud. Udfaldetaf denne Prrvelse var Dommen: Skyldig, ulydig, uvFrdig til livet, og den tilkendte Straf var Drden:–“Drende skal du dr.” (1 Mos. 2, 17, Eng.). Og “alle i Adam drr” derfor. Hin Prrvetid i Eden var Verdens frrste Domsdag, og Dommerens (Jehovas) Afgrrelse har lige siden stDt ved Magt.
Every funeral procession demonstrates the death sentence. Death is like a sleep; Resurrection is like an awakening. "Lazarus, Come Forth!"	*“Guds Vrede Dbenbares* fra Himlen mod al UretfFrdighed.”** Den kan ses i ethvert Ligfrlge. Enhver [148] Grav er et Vidne derom. Den frles i enhver Lidelse og Smerte, vi har,–som alt er Frlger af den frrste Prrve og Afgrrelse–Guds retfFrdige Kendelse, at vi er uvFrdige til Livet og de Velsignelser, der oprindelig srrgedes for til Mennesket, da han var lydig og i Guds Lighed. Men MenneskeslFgten er blet lrskrbt fra hin frrste Prrves Afgrrelse ved det ene Offer for alle, som den store Genlrser gav. Alle er genlrste fra Graven og fra Drdsdommen–qdelFggelse,–som pD Grund af denne Genlrsning ikke lFnger er ast anse for Drd i Ordets fulde, stedsevarende Mening, men heller en midlertidig Srvn; for pD TusindDrsdagens Morgen vil alle bli vFkkede af Livgiveren, som genlrste alle. Kun Menigheden af troende i Kristus er endnu i nogen Forstand frigjorte eller undsluppet fra denne oprindelige DomfFldelse og Straf, og deres Frigrrelse er endnu ikke virkelig, men blir kun regnet for det i Kraft af Tro. Vi er kun “frelste i H*Dbet.”* Vor virkelige Frigrrelse fra denne Drdsstraf (pDdraget i Adam og fundet Udvej fra ved at komme ind i Kristus) vil vi ikke fuldt ud opleve frr Oprejningsmorgenen, da vi tilfreds skal opvDgne i vor Genlrsers Skikkelse. Men at vi, som er kommet til Kundskab om Guds nDdefulde Plan i Kristus, “har undflyet den Forg*Fngelighed,* som [endnu] er over Verden,” det er sD langt fraat godtgrre, at andre ikke skal ha noget FremtidshDb om at undfly, at det snarere beviser det modsatte; for vi er en Frrstegrrde for Gud af hans Skabninger. Vor Udvej fra Drden i Adam til Livet i Kristus er kun en Forsmag pD Frigrrelsen af hver den, der vil la sig frigrre fra ForgFngelighedens TrFldom til den Livets Frihed, der er alle deres Ret, hvem Gud vedkender sig som Srnner. Alle, som vil, kan bli udfriede fra Drden til Livet uden Hensyn til deNaturforskelle, som Gud har udset til sine Srnner pD forskellige TilvFrelsestri. Evangeliets Tidsalder er Prrvedagen til Liv eller Drd for dem, som er indbudne til at fD Del i guddommelig Natur.
Another Judgment Day has been provided.	Apostelen underretter os om, at Gud har sat en anden Dag, pD hvilken han vil drmme Verden igen. [149] Hvorledes kan dette vFre? Har Gud skiftet Sind? Er han kommet til den Slutning, at hans Afgrrelse i den frrste Prrve var uretfFrdig, for streng, sD han nu beslutter at drmme Verden igen? Nej; var det TilfFldet, vilde vi ingen bedre Sikkerhed ha for en retfFrdig Afgrrelse i den fremtidige Prrve end i den forgangne. Det er ikke sD, at Gud holder sin Afgrrelse i den frrste Dom for uretfFrdig, men han har tilvejebragt en Genlrsning fra den frrste Doms Straf for at kunne tilstD hele SlFgten en anden Dom (Prrve) under gunstigere VilkDr,–siden alle da har haft Erfaring af Synden og dens Frlger. Gud har ikke Fndret een Trddel i sin opringdelige Bestammelse, som han fattede frr Verdens Begyndelse. Han lar os tydelig vide, at han ikke omskiftes, og at han pD ingen MDde vil la den skyldige gD fri. Han vil krFve den fulde Straf, som han retfFrdig bestemte. Og denne fulde Straf er blet udstDt af Genlrseren eller StedfortrFderen, som Gud skaffede–Jesus Kristus, som af Guds NDde [Gunst] smagte Drden for hver og een. Da Herren Jesus har krbt Adam og hans SlFgt med sit eget Liv, kan han nu lovligt og retfFrdigt gi dem alle et nyt Tilbud om Liv. Og dette Tilbud, der grres alle, kaldes den nye Pakt, beseglet, stadfFstet eller sat i Kraft ved hans Drd.–Rom. 14, 9. Joh. 5, 22.
	Der siges os tillige, at nDr Gud gir Verden dens anden Prrve, vil det bli under Kristus som Dommer, hvem Jehova sDledes vil Fre pD Grund af hans Lydighed indtil Drden for vor Genlrsnings Skyld. Gud har hrjt ophrjet han, endog til den guddommelige Natur, for at han kan vFre en Fyrste og Frelser (Apg. 5, 31), vFre i Stand til at oprejse fra Drden og tilstD alle dem Dom, som han krbte med sit eget dyrebare Blod. Gud har overdraget Srnnen al Dom og gi’t ham al Magt i Himmel og pD Jord.
The Judgment Day – nothing to dread. The character of Jesus guarantees a just and merciful trial.	Det er altsD den hrjt ophrjede, herliggjorte Kristus, som elskede Verden sD, at han hengav sit Liv som dens Lrsepenge, der skal vFre Verdens Dommer i dens lovede anden Prrve. Og det er Jehova selv, der har indsat ham til det Embede, i selve det qjemed. Siden dette er Skriftens tydelige Udtalelser, er der intet at rFddes for, men tvFrtimod stor Crsag til GlFde for [150] alle ved at skue frem til Dommens Dag. Dommerens Karakter er tilstFkkelig Borgen for, at Dommen vil bli retfFrdig og barmhjertig og med tilbrrligt Hensyn til alles Svagheder, indtil de er bragte tilbage til den oprindelige Fuldkommenhed, som gik tabt i Eden.
There will be justice and relief for the oppressed. Samson, a Judge of Israel Egyptian Slavery	En Dommer i gamle Dage var en, som udrvede Ret og udfriede de udertrykte. LFg for Elks. MFrke til, hvorledes Israel, da det led Undertrykkelse af sine Fjender pD Grund af OvertrFdelse mod Herren, Tid efter anden blev udfriet og velsignet ved, at der oprejstes Dommere. SDledes lFser vi: “Da rDbte Israels Brrn til Jehova, og Jehova oprejste...en Frelser...Otniel...og Jehovas Cnd var over ham, og han dömte Israel og drog ud til Krigen,... og hans HDnd var stFrk,... og Landet ha’de Ro i fyrretyva Cr” (Dom. 3, 9-11). SDledes, skrndt Verden lFnge har vFret under Modstanderens, Satans, Magt og Undertrykkelse, vil dog han, som udslettede alles Synder med sit eget dyrebare Blod, snart ta sin store Magt og regere. Han vil udfri og dömme dem, som han elskede sD, at han genlrste dem. Med denne Slutning stemmer alle de profetiske Udtalelser. Det er skrevet: “Han skal drmme Jorderiget med RetfFrdighed og Folkene med Retvished.”–Sal. 98, 9.
The reign of Christ will be to educate, train, and discipline man. Adam forfeited life by his disobedience.	Denne kommende Dom skal hvile pD nrjagtig de samme GrundsFtninger som den frrste. Den samme Lov om Lydighed vil bli opstillet, med den samme Lrn, Liv, og den samme Straf, Drden. Og ligesom den frrste Prrve ha’de en Begyndelse, skred fremad og endte med en Kendelse, sDledes vil ogsD den anden, og Kendelsen vil lyde pD Liv for de retfFrdige og Drden for de uretfFrdige. Den anden Prrve vil bli gunstigere end den frrste, pD Grund af den under Frlgerne af den frrste Prrve indvundne Erfaring. Ulig den frrste Prrve vil den anden bli en, hvori enhver skal bestD Prrven for sig selv alene og ikke for en anden. Ingen drr da for Adams Synds eller for arvede Ufuldkommenheders Skyld. Det skal ikke lFnger siges: “FFdrene Dd sure Druer, og Brrnenes TFnder blev [151] rmme; men dem, som Fder sure Drurer, hans TFnder skal bli rmme.” “Den SjFl, som synder, den skal dr” (Esek. 18, 4. Jer. 31, 29. 30). Og det vil gFlde for Verden, som det gFlder for Menigheden nu, at el Menneske ikke vil bli drmt efter det, som han ikke har, men efter det, som han har (2 Kor. 8, 12). Under Kristi Regering vil MenneskeslFgten efterhDnden bli oplyst, oplFrt og optugtet, indtil den nDr Fuldkommenhed. Og nDr de har nDt Fuldkommendhed, vil fuldkommen Samstemmighed med Gud bli krFvet, og hvo som da viser mindre end fuldkommen Lydighed, vil bli afskDren, idet han drmmes uvFrdig til Livet. Den Synd, som bragte SlFgten Drden gennem Adam, var kun een ulydig Handling; men ved den Handling faldt han fra sin Fuldkommenhed. Gud ha’de Ret til at KrFve fuldkommen Lydighed af ham, siden han var skabt fuldkommen, og han vil kFve det samme af alle Mennesker, nDr det store Arbejde med at genoprejse dem er fuldfrrt. Der vil ikke bli tilstDt nogen evigt Liv, som da i ringeste Grad savner Fuldkommenhed. At stD tilbage i Fuldkommenhed da vil vFre at synde forsFtligt under fundt Lys og med fuldkomne Evner.
	Hvem som helst der synder med Vilje, under fuldt Lys og med Fuldkommen Evne til at lyde, skal dr den anden Drd. Og skulde i denne Prrvens Tidsalder nogen under dens fulde Lytsglans foragte de tilbudte NDdegaver og ingen Fremskridt grre henimod Fuldkommenhed i et Hundrede Cr, sD vil han bli regnet for uvFrdig til Livet og “Fyrste,” skrndt han i HundredDrsalderen forholdsvis vil vFre i sin Barndom endda. SDledes stDr der skrevet om den Dag: “En ung Mand skal den vFre, som drr hujndrede Cr gammel, og hundrede Cr gammel skal den Synder bli, som forbandes” (Es. 65, 20). SDledes mD alle ha i det mindste et Hundred Crs Prrve, og om de ikke er sD genstridige, at de nFgter at grre Fremskridt, vil deres Prrvetid vare hele Kristi Dag igennem og frrst nD sit Toppunkt ved dens Afslutning.
The parable of the sheep and the goats	Opgrret af Verdens kommende Dom vises klart i Lignelsen om FDrene og Bukkene (Matt. 25, 31-46), i [152] Cb. 20, 15; 21, 4 og i 1 Kor. 15, 25. Disse og Cndre Skriftsteder viser, at ved dens Afslutning vil de to Klasser vFre blet fuldstFndig adskilte,–de lydige og de ulydige, de, som er i Samklang med Guds lovs Bogstav og Cnd, og de, som ikke er. Den lydige Klasse vises at vFre den talrigste. De gDr ind til evigt Liv, og de andre senders tilbage til Drden (Udslukning), “den anden Drd,” den samme Kendelse som i den frrste Dom, hvorfra de regnedes som udfriede af Kristus, der sikrede sig Retten til at befri dem ved at betale deres Lrsepenge ved sin Drd. Dette vil vFre deres anden Drd. Ingen Lrsepenge vil bli gi’t for dem, og der vil ingen Udfrielse eller Oprejsning vFre for dem, fordi deres Synd er forsFtlig, personlig Synd trods fuldkommen Oplysning og, Anludning, under en hrjst gunstig, personlig Prrve.
Deeds of the present will receive their just reward. The Good Samaritan	Vi rnsker ikke at bli sDledes forstDt, at vi overser Verdes nuvFende Ansvarlighed, som ethvert Menneske har efter det MDl af Lys, der er hans, hvadenten det er stort eller lille, hvadenten det er Naturens eller Cbenbaring ens Lys. “Herrens qjne er allesteds, de ser efter onde og gode,” og “Enhver Gerning skal Gud frre frem for Dommen over alt, hvad der er Skjult, vFre sig godt eller ondt” (Ordsp. 15, 3. PrFd. 12, 14). De gode og de onde Gerninger i de nFvFrende Tid vil fD en retfFrdig GegFldelse enten nu eller herefter. “Nogle Menneskers Synder er Dbenbare og gDr forud for dem til Dom, men hos nogle frlger de efter” (1 Tim. 5, 24). Ingen andre end Herrens begunstigede “lille Hjord” har endnu tilstrFkkeligt Lys til at stD i Fare for den endelige Straffedom, den anden Drd. Her bringer vi bare SprrgsmDlet om Verdes nuvFrende Tilregnelighed pD Bane og lar Enkelthederne stD til en senere Overvejelse.
God has been selecting the future judges	Et Tidsrum af omkring seks Tusind Cr ligger imellem Verdens frrste og anden Domsdag, og i dette langeTidslrb har Gud udsrgt to sFrskilte Klasser blandt Menneskene og sFrlig prrvet, optugtet og uddannet dem til at bli hans hFdrede Redskaber i Lrbet af Verdens Domsdag.
The House of Servants and The House of Sons	Disse to Klasser kalder Pavlus (Heb. 3, 5. 6) henholdsvis Srnnernes Hus og Tjenernes Hus, det frrstnFvnte [152] bestDende af de Sejrvindere, der prrves og fides tro under den kristne Husholdning, og det sidstnFvnte bestDende af de tro Overvindere, som levede frr den kristne Husholdning. De to Tidsrum, i hvilke disse tvende sFskilte Klasser blev indbudne, prrvede og udvalgte, var to sFrkilte Domsdage, ikke for Verden, men for disse tvende sFregne Flokke. De, dom lykkeligt og vel bestDr den ene eller den anden Prrve, som disse sFrskitle Klasser er sat pD, vil ikke komme til Doms med Verden, men vil indgD til deres Lrn, nDr Verden kommer til Doms. De vil bli Guds HjFlpere, nDr han velsigner Verden,–idet de vil gi Menneskene den Undervisnig og OplFring, der er nrdvendig til deres endelige Prrvelse og Dom. “Ved I ikke, at de Hellige skal drmme Verde?”–1 Kor. 6, 2. Disse forud drmte Klasser var lig Resten af Menneskene engang under den adamiske Drdsdom, men blev ved Tro delagtige i Kristi Drds velgrrende Frlger. Efter frrst at vFre retfFrdiggjorte ved Tro pD Genlrsningsofret og derefter at ha opfyldt deres henholdsvise Kaldelsers andre medfrlgende VilkDr agtes de vFrdige til at ophrjes til HFders- og Myndighedsstillinger.
The trial of these classes is more severe than the trial of the world.	Begge disse Klassers Prrve eller Dom har vFret meget strengere, end Verdens Prrve vil bli pD dens Domsdag; for disse har mDttet modestD Satan, denne Verdens Fyrste, tillige med alle hans Kunstkneb og Overlistelser, hvorimod pD Verdens Domsdag vil Kristus vFre den regerende og Satan bunden, sD at han ikke skal forfrre Folkene (Cb. 20, 3). Disse har lidt Forfrlgelse for RetfFrdigheds Skyld, hvorimod Menneskene da vil bli belrnnede for RetfFrdighed og kun straffede for UtetfFrdighed. Disse har haft store Snublestene og Snarer pD deres Vej, som vil bli fjernede, nDr Verden stilles pD Prrve. Men eftersom disse tvende sFregne Klassers Prrve har vFret meget hDrdere, end Verdens Prrve vil bli, er ogsD Belrnningerne tilsvardende strrre.
	Under den store Forfrrer Satans RFnker er bDde Verden og Navnkirken blet berrvet de velsignede Forsikringer om en retfFdig Dom i den kommende Tid. De ved, at Bibelen taler om en kommende Domsdag, [154] men de ser fremad mod den kun med Frygt og RFdsel, og pD Grund af denne Frygt gi’s der ingen ukFrkomnere Tidende for dem end den, at Herrens Dag er nFr. De skyder den langt fra sig og rnsker ikke at hrre den omtalt engang. De har ingen Forestilling om de Velsignelser, der er i Vente for Verden under hans herlige Regering, som Gud har indsat til at drmme Verden med RetfFrdighed. Blandt de strrste af de forblindende Indflydelser, som Satan har opfundet for at holde Mennesker i Uvidenhed om Sandheden vedrrrende Dommens Dag, har de Vildfarelser vFret, som har sneget sig ind i de foreskellige Religionssekters Trosbekedelser og Salmebrger. Mange har lFrt at sFtte disse Vildfarelser hrjere i VFrd end Guds Ord. Hvor helt anderledes sD Profeterne og Cpostlerne pD denne forjFttede Domsdag! LFg MFrke til den stemningsfulde profetiske Udtalelse af David (1 Krrm. 16, 31-34). Han siger: