| |
Tidsrum
og Husholdninger
4
- FJERDE KAPITEL.
|
DE
I UDFOLDELSEN AF GUDS PLAN AFMÆRKEDE TIDSRUM OG HUSHOLDNINGS-
MÅDER |
— GUDS PLAN NÖJE AFGRÆ ENSET OG
SAMMENHÆ ENGENDE.
— TRE
STORE TIDSRUM I VERDENS
HISTORIE.
— DISSES SÆRKENDER.
— “JORDEN STÅR FOR EVIG.”
— DEN
TILKOMMENDE VERDEN, DE
NYE HIMLE OG DEN NYE JORD.
— UNDERAFDELINGER I DISSE STORE
TIDSRUM.
— HOVEDTRÆKKENE
AF GUDS PLAN
SÅLEDES BRAGT TIL SYNE.
— IAGTTAGET ORDEN RÖBER
SAMSTEMMIGHED.
— RETTELIG AT DELE SANDHEDENS
ORD |
Gods
finished work will declare his infinite wisdom and power
Gods dealings
with men are not haphazard |
Ligesom
noble of Uvidenhed dømmer fejl om en stor Tegners og Bygmesters Snilde og
Visdom af hans ufuldendte Arbejde, således dømmer også mange i deres
Uvidenhed nu fejl om Gud af hans ufuldendte Værk; men når det grove
Stillads af ondt, som er blet tilladt for Menneskets Tugt og omsider skall
dannes till hans bedste, i sin Tid er blet fjernet og Affaldet ryddet bort,
vill Guds fuldendte Værk forkynde hans
uendelige Visdom og Magt Verden om, og hans Planer vil ses at være i
Samklang med hans herlige Karakter.
Siden Gud siger os, at han har et fastsat Formål,
og at alle hans Forsæfter skal bli gennemførte, sømmer det sig for os
som hans Børn flittig at udgranske, hvad disse Planer er, for at vi kan
findes i Samklang med dem. Læg
Mærke til, hvor eftertrykkelig Jehova fastslår sit Formåls Urokkelighed: |
|
“Jehova,
Hærskarernes Gud, har svoret og sagt:
Sandelig, som jeg har tænkt, så skall det ske, og hvad jeg har
besluttet, det skal stå fast.”
“Herren,
Hærskarernes Gud, har besluttet det, og hvo gør det til intet?”
“Jeg
er Gud, og ingen ydermere, jeg er Gud, og der er ingen som jeg.
Mit [page 74] Råd skall vorde fuldbyrdet, og alt, hvad mig behager,
vil jeg gøre....Jeg har både talt og vil lade det komme; jeg har beredt
det, jeg vil også gøre det”
(Es.
14, 24-27; 46, 9-11). |
|
Hvor hemmelighedsfuld
eller på må og få Guds Handlemåde med Menneskene derfor kan synes, må
de, som tror dette Vidnesbyrd af hans Ord, dog indrømme, at hans
oprindelige og uomskiftelige Plan har gjort og endnu gør Fremskridt i god
Orden mod sin Fuldendelse. |
"For, behold, the darkness shall
cover the earth, and gross darkness the people..."
Isaiah 60:2 |
Medens største Delen
af Menneskene, idet de famler om i Uvidenheds Mørke, må afvente de
virkelige Udfoldelser af Guds Plan, inden de kan opfatte den gudommelige
Bygmesters herlige Karakter, er det Gudsbarnets Forret ved Tro og sin
Lygtes Lys at se Fremtidens forudforkyndte Herligheder og derved at forstå
de ellers hemmelighedsfulde Handlemåder i For-og Nutid.
Derfor, som
medinteresserede Sønner af Gud og Arvinger til en lovet Arv henvender vi
os til vor Faders Ord, for at vi af de deri givne Planer og indgående
Fremstillinger kan lære at kende hans Forsætter.
Der får vi at vide,
at Guds Plan med Hensyn til Mennesket omspænder tre store Tidsrum, der
begynder med Menneskets Skabelse og når ud i den uomgrænsede Fremtid.
Peter og Pavlus kalder disse Tidsrum “tre Verdener,” som
vi fremstiller i den følgende Tegning: |
|
History
can be divided
into three great periods of time |
Great
Epochs Called "Worlds"
World That Was |
The Present
Evil World |
The World
to Come |
|
"The World
that then was"
2 Peter 3:6 |
Disse tre store
Tidsrum fremstiller tre særskilte Åbenbaringer af guddommeligt Forsyn.
Det første, fra Skabelsen til Syndfloden, var under Engles Røgt
og kaldes af Peter
“DEN VERDEN, SOM DA VAR.”
– 2 Peter. 3, 6.
|
"This present
evil World"
Galatians 1:4 |
Det andet store
Tidsrum, fra Syndfloden til Oprettelsen af Guds Kongedømme, er under
Satans, “denne Verdens Fyrstes,” indskrænkede Styrelse og kaldes
derfor
“DENNA NÆRVÆRende
ONDE VERDEN.”
– Gal. 1, 4. 2 Pet. 3, 7.
|
"The World
to come"
Hebrews 2:5 |
Det tredje skal være
en “Verden uden Ende” (Es. 45, 17, Eng. Overs.) under guddommelig
Styrelse, Guds Kongedømme, og kaldes
“DEN
TILKOMMENDE VERDEN,
-- hvori Retærdighed bor.”
– Heb. 2, 5. 2 Pet.
3, 13.
|
The
Three Worlds
1st
2nd 3rd |
Det første af disse
Tidsrum, eller “Verdener,” under Engles Røgt, mislykkedes, det
andet, under Satans, Magtranerens, Styre, har i Sandhed været en “ond
Verden;” men det tredje vil bli en Retfærdighedens og Velsignelsens
Tid for alle Jordens Slægter. |
Evil has been permitted to dominate
"THE PRESENT EVIL WORLD"
Sickness
Death Bed
|
De to sidste af disse
“Verdener” omtales i Særdeleshed, og Udtalelserne vedrørende
dem er i stærk Modsætning. Det
nuværende eller andet Tidsrum kaldes “den nærværende onde Verden,”
ikke fordi der intet godt er i den, men fordi det onde får Lov at råde
deri.
“Nu
priser vi de hovmodige lyukkelige; både er de blet opbyggede, de, som øver
Ugudelighed, og de har sat Gud på Prøve og er dog sluppet fri”
(Mal. 3, 15).
Den tredje Verden
eller Tidsrum ontales som “DEN
TILKOMENDE VERDEN – hvori
Retfærdighed bor,” ikke fordi der intet ondt vil være i den, men
fordi det onde ikke skall råde. Udslettelsen
af det onde vil være gradvis, det vil kræve hele det første Tusindår.
Det onde skall ikke herske da; det vil ikke få Fremgang; [page 76]
det vil ikke være de ugudelige, der blomstrer; men
“den retærdige
skal blomstre” (Sal. 72, 7), de villige og hørige
“skal æde
Landets gode Ting” (Es. 1, 19), og
“de onde skal
udryddes.” – Sal. 37, 9.
|
Stoning of Steven
|
Set således vil den
næste Husholdning bli så forskellig, at den vil bli lige det modsatte af
den nærværende i næsten alle Enkeltheder.
Vor Herres Ord viser, hvorfor det vil bli Forskel mellem den nuværende
og fremtidige Husholdning.
Det er, fordi han
skal være den kommende Verdens Fyrste eller Hersker, at Retfærdighed og
Sandhed vil ha Fremgang i den; hvorimod, fordi Satan er den nærværende
onde Verdens Fyrste (Hersker), har det onde Fremgang, og blomstrer de
ugudelige deri.
Det er, fordi, som
Jesus sa’, denne Verdens Fyrste “slet intet har i mig” – og
følgelig intet tilovers for hans Efterfølgere undtagen det at modstå,
friste, plage og trænge dem (Joh. 14, 30.
2 Kor. 12, 7), – at i nærværende onde Verden eller Tid hvem som
helst, der vil leve gudelig, skall forfølges, hvorimod de ugudelige
blomstrer som et grønt Træ, der ikke er flyttet. – 2 Tim. 3, 12.
Sal. 37, 35. |
Jesus said, "My kingdom is not of this world"
John 18:36
Satan rules now
He is "The god
of this world."
2 Corinthians 4:4 |
Jesus sa’:
Mit Kongedømme er ikke af denne Verden, og indtil den “tilkommende
Verden” er kommen, vil Kristi
Kongedømme ikke råde over Jorden. Og
dette har vi lært at vente efter og bede om:
“Dit Kongedømme
komme, din Vilje ske på Jord.”
Satan er “Herskeren
i denne Verdens Mørke,” og derfor “dækker Mørke Jorden, og
Mulm Folkene.” Han hersker og virker nu i Hjerterne på Ulydighedens Børn.
– Ef. 2, 2; 6, 12.
|
"...the kingdoms
of this world
are become
the kingdoms
of our Lord
and of his Christ;
and he shall reign for ever and ever."
Revelation 11:15
|
Der må være en
meget vigtig Del af den store Bygmesters Plan for Menneskets Frelse, der
endnu ikke er helt fuldført, – ellers vilde den nye Fyrste og den [page
77] nye Husholdning for længe siden været indført.
Hvorfor det blev udsat til en afmålt Tid, og tillige Måden for
Overgangen fra det ondes nærværende Herredømme under Satan til Retfærdighedens
under Kristus, er Spørgsmål af Interesse, som vil bli nærmere drøftede
senere hen.
Lad det nu være nok
at sige, at denne Verdens Riger, der nu står under Satan, skal til rette
Tid bli vor Herres og hans Salvedes Kongedømme (Åb. 11, 15).
Sammenhængen viser, at Ombytningen vil bli gennemført ved en
almindelig Trængselstid. Med
Henvisning hertil sa’ Jesus:
“Ingen kan røve
den stærkes Bohave, selv om han er kommen ind i hans Hus, uden han først
binder den stærke, og da skal han røve hans Hus” (Mark. 3,
22-27).
Således læres der os, at Satan først må bindes, kues og afsættes, førende
Kristi Retfærdigheds- og Fredsregering kan bli oprette.
Denne Binden af Satan vises derfor at være det første Arbejde
under den nye Husholdning. – Åb. 20, 2. |
Heavens
Powers of spiritual control
Earth
Human governments
and social arrangements
"...we according to His promise,
look for a new heavens and a new earth, wherein dwelleth righteousness."
2 Peter 3:13
|
Man skulde ikke
glemme, at denne Jord er Grundlaget for alle disse
“Verdener”
og Husholdninger, og at skøndt Tidsaldre ruller hen, og Husholdninger
skifter, blir dog Jorden ved at være – “Jorden står evindelig”
(Præd. 1, 4).
Peter fuldfører det samme Billede, idet han kalder hvert af disse Tidsløb
særskilte Himle og Jord. Her
er Ordet Himle Sindbillede på de højere eller åndelige styrende Magter, og
Ford Billede på menneskelig
Regering og Samfundsindretninger.
Således gik de første
Himle og Jord, eller den daværende Tingenes Orden og Indretning, til
Grunde i Syndfloden efter at ha tjent deres Øjemed.
Men de naturlige Himle (Rummet og Luftkredsen) og den naturlige
Jord gik ikke under: de blev
tilbage.
Således vil ligervis
[page 78] den nuværende Verden (Himle og Jord) forgå med stort Bulder,
Brand or Smæltning—Forvirring, Trængsel og Opløsning.
Den stærke (Satan) vil, idet han blir bunden, opbyde alt for at
opretholde sin Magt. Den nuværende
Orden eller Regerings- og Samfundsindretning vil gå til Grunde, ikke den
naturlige Himmel og Jord.
De nuværende Himle (den åndelige Herskermagt) må vige Pladsen for de “nye
Himle” – Kristi åndelige Herredømme.
Den nuværende Ford (det
menneskelige Samfund, som det nu er indrettet under Satans Overstyrelse) må
(på billedlig Vis) smæltes og opløses i Begyndelsen af “Herrens
Dag,” det “skal brænde som en Ovn” (Mal. 4,1).
Denvil bli efterfulgt af “en ny Jord,” d. e. Samfundet
genindrettet i Samstemning med Jordens nye Fyrste – Kristus. Retfærdighed,
Fred og Kærlighed vil råde blandt Mennesker, når nuværende Ordninger
har veget Pladsen for det Nye og bedre Kongedømme, hvis Grundvold skal være
den strengeste Retfærdighed. |
Apostle Paul and Apostle John
saw prophetic visions of
"THE WORLD
TO COME"
Apostle John
on the
Isle of Patmos |
Pavlus fik et Glimt
at se af den næste Husholdning eller, som han kalder den, den “tilkommende
Verden.” Han siger, han
blev “henrykket” (legemlig eller i Tanken, eller begge Dele,
det kunde han ikke sige, så virkelige var Tingene for hans Blik), ført
ned ad Tidens Strøm til den nye Tingenes Tilstand, den “nye Himmel,”
derfor den “tredje Himmel.”
Han så derved Tingene, som de vil bli under Kristi åndelige
Ledelse, Ting, han ikke turde afsløre (2 Kor. 12, 2-4).
Uden Tvivl var det de
samme Ting, som Johannes siden så og ha’de Lov til at meddele
Menigheden I Tegnsprog, som kun
kan fattes, efterhånden som deres Tid og Tur kommer.
I den Åbenbaring, som Johannes fik af vor Herre på Øen Patmos,
blev han i Syner ført ned gennem [page 79] den kristne Tidsalder og dens
skiftende Optrin af Kirke og Stat til Enden af den nærværende onde
Verden eller Tidsalder, og der i profetiske Syner så han Satan bunden,
Kristus herskende og den nye Himmel og Jord grundlagt; thi den foregående
Himmel og Jord var ikke mere. – Åb. 21, 1.
TIDSALDRE ELLER HUSHOLDNINGER
Vi vil nu mærke os
de Tidsaldre, som disse store Tidsløb atter inddeles i, såsom fremsat i
nedenstående Tegning:
|
|
World That Was |
World That Now Is
Patriarchal
Age |
Jewish
Age |
Gospel
Age |
|
World
to Come
Millennial
Age |
Ages
to Come |
|
Patriarchal
Jewish
Gospel
Millennial Ages
Age
Age
Age
Age to Come
|
THE FIRST WORLD
was from Adams fall to the flood
THE SECOND
WORLD
started with Noah and included
three ages
THE THIRD
WORLD
starts with Christs second advent
and has no end |
Det første af disse
store Tidsrum (“Verdener”) var ikke inddelt.
Guds Måde at handle med Menneskene på
afvekslede ikke i al den Tid – fra Adams Fald til Syndfloden. Gud ha’de gi’t Mennesket sin Lov, skrevet i selve hans
Natur; men efter at han ha’de syndet, overlod han ham for en Del til sin
egen Vej, der gik nedad, “var ond den hele Dag,” for at
Mennesket således måtte lære at kende sin Dårskab, og for at Guds
Visdom i at kræve ufravigelig Lydighed kunde lægges for Dagen.
Den
Husholdning endte med en Vandflom, som bortrev alle på trofaste Noa og
hans Familie nær. Således
bragte den første Husholdning ikke alene Syndens ulykkelige Virkninger
for Lyset, men viste, at Synden tynger ned i større Elendighed, og påviser
Nødvendigheden af Jehovas Indgriben, om Genopretelsen [page 80] af “det,
som var tabt,” – Menneskets første Tilstand, – nogen Sinde skal
bli fuldbyrdet.
Det
andet Tidsløb, eller den “nuværende Verden,” indeslutter tre
Tidsaldre, som hver er et Skridt i Guds Plan for det ondes Omstyrtelse.
Hvert Trin er højere end det foregående og fører Planen fremad og
nærmere mod Fuldendelsen.
Den tredje store Tidsorden – “den
tikommende Verden” – fra Kristi andet Komme af, omfatter den
tusindårige Tidsalder, eller “Genoprettelsestiderne,” og derpå
følger andre “kommende Tidsaldre,” (Ef. 2, 7), hvis
Enkeltheder ikke er åbenbarede. Nærværende
Åbenbaringer handler om Menneskets Oprejsning af Synd og ikke om den påfølgende
Evighed af Herlighed. |
Patriarchal Age
Jewish Age
|
Den første Tidsalder i den “nuværende
Verden” kalder vi STAMFÆDRENES TIDSALDER, eller Husholdning, fordi i Løbet af den Tid ha’de Gud at gøre med
nogle få Personer, som alene var Genstand for hans Yndest; Resten af
Menneskene blev næsten helt overset.
Disse udvalgte var Stamfædrene Noa, Abraham, Isak og Jakob.
Enhver af disse synes efter Tur at ha ståt i Yndest hos Gud.
Ved Jakbos Død endte hin Tidsalder eller Handlemåde.
Ved Jakobs Død blev hans Efterkommere først kaldt “de tolv
Israels Stammer” og blevi sin Helhed godkendt af Gud som hans “Ejendomsfolk,”
og ved forbilledlige Ofre var de forbilledlig “et helligt Folk,”
adskilte fra andre Folkefærd i et særeget Øjemed og nød derfor visse særlige
Goder.
Den Tid, som var afmålt til denne Del af Guds Plan og begyndte her og
endte ved Kristi Død, kalder vi den JØDISKE TIDSALDER, eller Lovhusholdningen. I
den Tidsalder velsignede Gud særlig det Folk.
Han gav dem sin Lov; han indgik en særskilt Pakt med dem; han gav
dem Tabernaklet, hvis Sjekina-Herlighed i det allerhelligste var Tegn på
Gud Nærværelse hos dem som deres Leder og Konge.
Til dem sendte han Profeterne og endelig sin Søn.
Jesus udførte sine Undergerninger og lærte iblandt dem of vilde
hverken selv gå til andre eller tillade sine Lærlinger at gå til de
omboende Folkeslag. Han
sendte dem ud og sa’:
“Gå [page 81] ikke ud på Hedningernes Vej og ikke ind i
nogen af Samaritanernes Byer, men gå heller hen til de fortabte Får of
Israels Hus” (Matt.
10, 5. 6).
Og atter sa’ han: “Jeg er ikke sendt uden til de fortabte Får af
Israels Hus” (Matt. 15, 24). At
denne Yndest overfor Jødefolket endte med deres Forkastelse og Korsfæstelse
af Jesus fremgår af Jesu Ord, da han fem Dage før sin Korsfæstelse
udtalte:
“Se, eders Hus overlades eder øde.” – Matt. 23, 38.
|
Gospel Age
|
Der, ved Jesu Død, begyndte en ny Tidsalder –
den KRISTNE TIDSALDER eller EVANGELIEHUSHOLDNINGEN, hvori der skulde udråbes gode Tidender om Retfærdiggørelse, ikke for
Jøden alene, men for alle Folkene; thi Jesus Kristus smagte, af Guds Nåde,
Døden for ethvert Menneske.
Også i denne evangelske Tidsalder er der en Klasse kaldt til særskilt
Yndest, hvem der gi’s særskilte Løfter, nemlig dem, som ved Tro modtar
Jesus Kristus som deres Genløser og Herre følger i hans Fodspor.
Evangeliekundgørelsen er gåt
hid og did på Jorden i omtrent nitten Hundrede År, så at det nu kan
siges, at det er blet præket mer eller mindre for alle
Folkeslag. Det har ikke
omvendt Folkefærd, det var ikke dets Opgave i denne Tidsalder; men det
har her og der plukket nogle ud, i alt en “lille Hjord,” som
Jesus ha’de forudsagt (Luk. 12, 32), til hvem det er Faderens Velbehag
at gi Kongedømmet i en Tidsalder, der følger efter denne.
Med denne Tidsalder ender den “nærværende
onde Verden,” og mærk vel, at medens Gud således har tilladt det
onde at ha Overtaget og råde, tilsyneladende til Skade for hans Sag, har
ikke des mindre hans store Opgaver skredet stadig frem efter en fast og afgrænset
Plan og nøjagtig i den Tidernes Orden, som han har fastsat.
Ved Enden af denne Tidsalder og i den påfølgende,
den tusindårige, Tidsalders Morgengry skal Satan bindes og hans Magt
omstyrtes som en Foreberedelse til Oprettelsen af Kristi Kongedømme og
Begyndelsen af “den tilkommende Verden, hvori Retærdighed bor.”
|
Millennial Age
|
Millennium (Tusindårsriget) blir almindelig
brugt [page 82] som Navnet på det i Åb. 20,4 omtalte Tidsrum, – de
tusind År af Kristi Regering, den første Tidsalder i den “tilkommende
Verden.” I Millenniets
Tidsalder vil der ske en Genoprettelse af alt, hvad der tabtes ved Adams
Fald (Apg. 3, 19-21), og før dens Afslutning skal alle Tårer være aftørrede.
Ud over dens Grænse, i de efterfølgende
Salighedens Tidsaldre skall der ingen Død være, ejheller Sorg eller
Skrig eller Pine. De første
Ting vil være veget bort (Åb. 21, 4).
Guds Åbenbaringer gir ingen nærmere Oplysninger, og dermed
slutter vi. |
Each age has its part to accomplish progressively |
Vi har her kun kastet et Blik på det rent ydre
Omrids af denne Tidsaldrenes Plan. Jo
mer vi undersøger, des mer vil vi deri finde fuldkommen Samstemmighed, Skønhed
og Orden. Hver Tidsalder har
sin Del at gennemføre, der er nødvendig til den fuldfærdige Udfoldning
af Guds Plan som et Hele. Planen
er en fremskridende, gradvis udfoldende sig fra Tidsalder til Tidsalder,
opad og fremad til den storartede Fuldførelse af den guddommelige
Bygmesters oprindelige Opgave, han,
“som virker alt efter sin egen Viljes Råd”
(Ef. 1, 11).
|
As an intricate machine would confuse a child, so Gods plan appears confusing to an uninformed mind.
|
Ikke et af disse store Tidsløb er en Time for
langt eller for kort til Udførelsen af det Øjemed. Gud er en vis Husholder både over Tid og Midler, endskøndt
hans Hjælpekilder er uudtømmelige; og ingen Magt, hvor ond den end er,
sinker eller krydser for et Øjeblik hans Forsætter.
Alle Ting, onde så vel som gode, samvirker under guddommeligt
Overopsyn og Styrelse til Gennemførelsen af hans Vilje.
For en uoplyst og uøvet Forstand, som kun kan se
lidt af Guds Plans snildt sammensatte Maskineri, tar det sig ud som Lovløshed,
Uorden og mislykket, ganske som det hele eller endog et Stykke af en snildt
indrettet Maskine vilde synes for et Barn.
For dets umodne og uoplærte Forstand er det ufatteligt, og dens
Hjuls og Remmers modsatte Bevægelser er kun vild Uorden.
Men Modenhed og Undersøgelse vil vise, at den
tylsyneladende Uorden er skøn Samvirken med godt Udfald.
Maskinen var imidlertid lige så sandt et vellykket Arbejde, før
Barnet forstod sig på den, som efter. [page 83]
Medens Guds Plan er og har Tidsaldre igennem været i fremgangsrig
Virksomhed, har Mennesket således modta’t den nødvendige Lærdom ikke
alene for at sætte ham i Stand til at forstå dens snildt indrettede Virkemåder,
men også til at nyde godt af dens velsignede Frugter.
Efterhånden som vi går længer frem i vor
Granskning af Guds Plan, er det af Vigtighed, at vi fæster disse Tidsaldre
og deres henholdsvise Ejendommeligheder og Opgaver i Hukommelsen; thi ikke i
een enkelt af dem kan Planen ses, men
i dem alle, ligesom et Led ikke er en Kæde, men adskillige Led sat
sammen danner en Kæde. Vi opnår
rigtige Begreber om hele Planen ved at lægge Mærke til hver Dels Særtræk,
og således gøres vi i Stand til rettelig at dele Sandheds Ord. |
"Study to shew thyself approved unto God, a workman
that needeth not to be ashamed, rightly dividing the word of truth."
2 Timothy 2:15
Scriptures that belong to one age, do
not always apply to another. |
Et Udsagn i Guds Ord, som hør til eet Tidsrum,
eller een Husholdning, skulde ikke henføres til en anden, eftersom hvad
der siges om een Tidsalder, ikke altid gælder en anden. Til Eks. Det
vilde være en Usandhed at sige om Nutiden, at Herrens Kundskab opfylder
hele Jorden, eller at man ikke har nødig at sige til sin Næste: Kend
Herren (Es. 11, 9. Jer. 31,
34).
Dette er ikke sandt i denne Tidsalder, og det kan
ikke bli sandt, førend Herren, når han er kommen tilbage, har oprettet
sit Kongedømme; for it Løbet af denne Tidsalder har der været mange
forførende Vildfarelser, og vi advares om, at tilmed ved Enden af
Tidsalderen –
“I de sidste Dage ... skal onde Mennesker og Bedragere gå frem til
det værre; de forfører og forføres” (2 Tim. 3, 1. 13).
Det vil bli som en Følge af Kristi Regering i
den tusindårige Tidsalder, at Kundskab og Retfærdighed skal dække
Jorden, som Vandet dækker Havbunden.
En lignende og meget almindelig Fejltgelse er den
at mene, at Guds Rige er nu grundfæstet og hersker over Jorden, og at hans
Vilje nu sker blandt Folkene. Dette
er åbenbart langt fra Sandheden; for denne Verdens Riger underholdes og
vinder Rigdom ved Undertrykkelse, Uret og Svig i lige så stor en Udstrækning,
som Folkets tiltagende Oplysning vil tillade.
Satan, [page 84] “denne Verdens nuværende
Fyrste,” må endnu afsættes, og disse Riger, som nu er under hans
Styrelse, må bli vor Herres og hans Salvedes Kongedømme, når han tar sin
store Magt og regerer.
|
|
Ved det Lys, som nu tilkommer Troens Husstand,
skelner vi det System og den Orden, som kendemærker vor Guds statelige
Skridt gennem de henfarne Tidsaldre, og vi blir kraftig mindede om Cowpers
smukke Linier, indgi’t ham ved en levende Tro, der led på den almægtige
Jehova, hvor den ikke kunde spore hans Fjed: – |
“Gud har så gådefuld en Vis
At gøre Undre på:
Han farer frem på Stormens Rygg
Og går på Bølgen blå.
I uudgrundelige Dyb
Af Magt, der svigter ej,
Der er hans lyse Planers Gem,
Hans Herskerviljes Vej.
I bange Kristne, fat frisk Mod!
De Sky’r, I ræddes ved,
Er fyldt med godt, Velsignelse
Skal strømme til jer ned.
Døm Herren ej med svage Sans,
Men i hans Nåde hvil;
Thi bag hans Forsyns mørke Bryn
Kan ses hans Asyns Smil.
Hans Planer hurtig modnes vil,
Udfoldes hver en Stund;
Har Knoppen en en bitter Smag,
Blir Blomsten sød og sund.
Blind Vantro farer sikkert vild,
Hans Værk forgæves ser.
Gud ene er sin egen Tolk
Og han os Klarhed gir.”
|
|
To Return to Home
Page
click on Chart |
|
Send
E-Mail
English Only
|
|
|