CH3WorldsEpochs.gif (7271 bytes)

Tidsrum og Husholdninger

4 - FJERDE KAPITEL.

wpe740.jpg (5709 bytes)

DE I UDFOLDELSEN AF GUDS PLAN AFMÆRKEDE TIDSRUM OG HUSHOLDNINGS-
MÅDER

— GUDS PLAN NÖJE AFGRÆ ENSET OG
      SAMMENHÆ ENGENDE
.
— T
RE STORE TIDSRUM I VERDENS
     H
ISTORIE.
— D
ISSES SÆRKENDER.
— “J
ORDEN STÅR FOR EVIG.”
— D
EN TILKOMMENDE VERDEN, DE
      NYE
HIMLE OG DEN NYE JORD.
— U
NDERAFDELINGER I DISSE STORE
     
TIDSRUM.
— H
OVEDTRÆKKENE AF GUDS PLAN
     
SÅLEDES BRAGT TIL SYNE.
— I
AGTTAGET ORDEN RÖBER
     S
AMSTEMMIGHED.
— R
ETTELIG AT DELE SANDHEDENS
      ORD

 

God’s finished work will declare his infinite wisdom and power

 

 

God’s dealings
with men are not haphazard

     Ligesom noble of Uvidenhed dømmer fejl om en stor Tegners og Bygmesters Snilde og Visdom af hans ufuldendte Arbejde, således dømmer også mange i deres Uvidenhed nu fejl om Gud af hans ufuldendte Værk; men når det grove Stillads af ondt, som er blet tilladt for Menneskets Tugt og omsider skall dannes till hans bedste, i sin Tid er blet fjernet og Affaldet ryddet bort, vill Guds fuldendte Værk forkynde  hans uendelige Visdom og Magt Verden om, og hans Planer vil ses at være i Samklang med hans herlige Karakter.

     Siden Gud siger os, at han har et fastsat Formål, og at alle hans Forsæfter skal bli gennemførte, sømmer det sig for os som hans Børn flittig at udgranske, hvad disse Planer er, for at vi kan findes i Samklang med dem.  Læg Mærke til, hvor eftertrykkelig Jehova fastslår sit Formåls Urokkelighed:

God1.jpg (7649 bytes)

“Jehova, Hærskarernes Gud, har svoret og sagt:  Sandelig, som jeg har tænkt, så skall det ske, og hvad jeg har besluttet, det skal stå fast.”

“Herren, Hærskarernes Gud, har besluttet det, og hvo gør det til intet?”

“Jeg er Gud, og ingen ydermere, jeg er Gud, og der er ingen som jeg.  Mit [page 74] Råd skall vorde fuldbyrdet, og alt, hvad mig behager, vil jeg gøre....Jeg har både talt og vil lade det komme; jeg har beredt det, jeg vil også gøre det” 

(Es. 14, 24-27; 46, 9-11).

     Hvor hemmelighedsfuld eller på må og få Guds Handlemåde med Menneskene derfor kan synes, må de, som tror dette Vidnesbyrd af hans Ord, dog indrømme, at hans oprindelige og uomskiftelige Plan har gjort og endnu gør Fremskridt i god Orden mod sin Fuldendelse.

DarknessA.jpg (4511 bytes)

"For, behold, the darkness shall cover the earth, and gross darkness the people..."
Isaiah 60:2

     Medens største Delen af Menneskene, idet de famler om i Uvidenheds Mørke, må afvente de virkelige Udfoldelser af Guds Plan, inden de kan opfatte den gudommelige Bygmesters herlige Karakter, er det Gudsbarnets Forret ved Tro og sin Lygtes Lys at se Fremtidens forudforkyndte Herligheder og derved at forstå de ellers hemmelighedsfulde Handlemåder i For-og Nutid.  

     Derfor, som medinteresserede Sønner af Gud og Arvinger til en lovet Arv henvender vi os til vor Faders Ord, for at vi af de deri givne Planer og indgående Fremstillinger kan lære at kende hans Forsætter.  

     Der får vi at vide, at Guds Plan med Hensyn til Mennesket omspænder tre store Tidsrum, der begynder med Menneskets Skabelse og når ud i den uomgrænsede Fremtid.  Peter og Pavlus kalder disse Tidsrum “tre Verdener,” som vi fremstiller i den følgende Tegning:

History can be divided into three great periods of time

Great Epochs Called "Worlds"

CH3WorldsAA.gif (6840 bytes)

World That Was The Present
Evil World
The World
to Come

 

"The World that then was"
  2 Peter 3:6

     Disse tre store Tidsrum fremstiller tre særskilte Åbenbaringer af guddommeligt Forsyn.  Det første, fra Skabelsen til Syndfloden, var under Engles Røgt og kaldes af Peter 

DEN VERDEN, SOM DA VAR.”
– 2 Peter. 3, 6.

"This present evil World"
Galatians 1:4

     Det andet store Tidsrum, fra Syndfloden til Oprettelsen af Guds Kongedømme, er under Satans, “denne Verdens Fyrstes,” indskrænkede Styrelse og kaldes derfor

 “DENNA NÆRVÆRende ONDE VERDEN.” 
– Gal. 1, 4.  2 Pet. 3, 7.

"The World to come"
Hebrews 2:5

     Det tredje skal være en “Verden uden Ende” (Es. 45, 17, Eng. Overs.) under guddommelig Styrelse, Guds Kongedømme, og kaldes 

DEN TILKOMMENDE VERDEN, -- hvori Retærdighed bor.”
 – Heb. 2, 5.  2 Pet. 3, 13.

The Three Worlds
CH3WorldsEpochs.gif (7271 bytes)
1st      2nd    3rd
     Det første af disse Tidsrum, eller “Verdener,” under Engles Røgt, mislykkedes, det andet, under Satans, Magtranerens, Styre, har i Sandhed været en “ond Verden;” men det tredje vil bli en Retfærdighedens og Velsignelsens Tid for alle Jordens Slægter.

Evil has been permitted to dominate
"THE PRESENT EVIL WORLD"

 

Doctor.jpg (3395 bytes)
Sickness

 

wpe647.jpg (4459 bytes)
Death Bed

     De to sidste af disse “Verdener” omtales i Særdeleshed, og Udtalelserne vedrørende dem er i stærk Modsætning.  Det nuværende eller andet Tidsrum kaldes “den nærværende onde Verden,” ikke fordi der intet godt er i den, men fordi det onde får Lov at råde deri.

“Nu priser vi de hovmodige lyukkelige; både er de blet opbyggede, de, som øver Ugudelighed, og de har sat Gud på Prøve og er dog sluppet fri” 
(Mal. 3, 15).

     Den tredje Verden eller Tidsrum ontales som DEN TILKOMENDE VERDEN hvori Retfærdighed bor,” ikke fordi der intet ondt vil være i den, men fordi det onde ikke skall råde.  Udslettelsen af det onde vil være gradvis, det vil kræve hele det første Tusindår.  Det onde skall ikke herske da; det vil ikke få Fremgang; [page 76] det vil ikke være de ugudelige, der blomstrer; men

“den retærdige skal blomstre” (Sal. 72, 7), de villige og hørige 

“skal æde Landets gode Ting” (Es. 1, 19), og 

“de onde skal udryddes.” – Sal. 37, 9.

 

 

Steven.jpg (13526 bytes)
Stoning of Steven

     Set således vil den næste Husholdning bli så forskellig, at den vil bli lige det modsatte af den nærværende i næsten alle Enkeltheder.  Vor Herres Ord viser, hvorfor det vil bli Forskel mellem den nuværende og fremtidige Husholdning.  

     Det er, fordi han skal være den kommende Verdens Fyrste eller Hersker, at Retfærdighed og Sandhed vil ha Fremgang i den; hvorimod, fordi Satan er den nærværende onde Verdens Fyrste (Hersker), har det onde Fremgang, og blomstrer de ugudelige deri.  

     Det er, fordi, som Jesus sa’, denne Verdens Fyrste “slet intet har i mig” – og følgelig intet tilovers for hans Efterfølgere undtagen det at modstå, friste, plage og trænge dem (Joh. 14, 30.  2 Kor. 12, 7), – at i nærværende onde Verden eller Tid hvem som helst, der vil leve gudelig, skall forfølges, hvorimod de ugudelige blomstrer som et grønt Træ, der ikke er flyttet. – 2 Tim. 3, 12.  Sal. 37, 35.

Jesus said, "My kingdom is not of this world" John 18:36

Satan rules now – He is "The god of this world."
2 Corinthians 4:4

     Jesus sa’:  Mit Kongedømme er ikke af denne Verden, og indtil den “tilkommende Verden” er kommen, vil Kristi Kongedømme ikke råde over Jorden.  Og dette har vi lært at vente efter og bede om:  

“Dit Kongedømme komme, din Vilje ske på Jord.”  

     Satan er “Herskeren i denne Verdens Mørke,” og derfor “dækker Mørke Jorden, og Mulm Folkene.”  Han hersker og virker nu i Hjerterne på Ulydighedens Børn. – Ef. 2, 2; 6, 12.

"...the kingdoms of this world are become the kingdoms of our Lord and of his Christ; and he shall reign for ever and ever."
Revelation 11:15

Jesus7A.jpg (3410 bytes)

     Der må være en meget vigtig Del af den store Bygmesters Plan for Menneskets Frelse, der endnu ikke er helt fuldført, – ellers vilde den nye Fyrste og den [page 77] nye Husholdning for længe siden været indført.  Hvorfor det blev udsat til en afmålt Tid, og tillige Måden for Overgangen fra det ondes nærværende Herredømme under Satan til Retfærdighedens under Kristus, er Spørgsmål af Interesse, som vil bli nærmere drøftede senere hen.  

     Lad det nu være nok at sige, at denne Verdens Riger, der nu står under Satan, skal til rette Tid bli vor Herres og hans Salvedes Kongedømme (Åb. 11, 15).  Sammenhængen viser, at Ombytningen vil bli gennemført ved en almindelig Trængselstid.  Med Henvisning hertil sa’ Jesus:  

“Ingen kan røve den stærkes Bohave, selv om han er kommen ind i hans Hus, uden han først binder den stærke, og da skal han røve hans Hus” (Mark. 3, 22-27).  

     Således læres der os, at Satan først må bindes, kues og afsættes, førende Kristi Retfærdigheds- og Fredsregering kan bli oprette.  Denne Binden af Satan vises derfor at være det første Arbejde under den nye Husholdning. – Åb. 20, 2.

 

Heavens –
Powers of spiritual control

Earth –
Human governments and social arrangements

"...we according to His promise, look for a new heavens and a new earth, wherein dwelleth righteousness."
2 Peter 3:13

EarthRedA.jpg (2364 bytes)

     Man skulde ikke glemme, at denne Jord er Grundlaget for alle disse 

“Verdener” og Husholdninger, og at skøndt Tidsaldre ruller hen, og Husholdninger skifter, blir dog Jorden ved at være – “Jorden står evindelig”  (Præd. 1, 4).  

     Peter fuldfører det samme Billede, idet han kalder hvert af disse Tidsløb særskilte Himle og Jord.  Her er Ordet Himle Sindbillede på de højere eller åndelige styrende Magter, og Ford Billede på menneskelig Regering og Samfundsindretninger.  

     Således gik de første Himle og Jord, eller den daværende Tingenes Orden og Indretning, til Grunde i Syndfloden efter at ha tjent deres Øjemed.  Men de naturlige Himle (Rummet og Luftkredsen) og den naturlige Jord gik ikke under:  de blev tilbage.  

     Således vil ligervis [page 78] den nuværende Verden (Himle og Jord) forgå med stort Bulder, Brand or Smæltning—Forvirring, Trængsel og Opløsning.  Den stærke (Satan) vil, idet han blir bunden, opbyde alt for at opretholde sin Magt.  Den nuværende Orden eller Regerings- og Samfundsindretning vil gå til Grunde, ikke den naturlige Himmel og Jord.

     De nuværende Himle (den åndelige Herskermagt) må vige Pladsen for de “nye Himle” – Kristi åndelige Herredømme.  Den nuværende Ford (det menneskelige Samfund, som det nu er indrettet under Satans Overstyrelse) må (på billedlig Vis) smæltes og opløses i Begyndelsen af “Herrens Dag,” det “skal brænde som en Ovn” (Mal. 4,1).

    Denvil bli efterfulgt af “en ny Jord,” d. e. Samfundet genindrettet i Samstemning med Jordens nye Fyrste – Kristus.  Retfærdighed, Fred og Kærlighed vil råde blandt Mennesker, når nuværende Ordninger har veget Pladsen for det Nye og bedre Kongedømme, hvis Grundvold skal være den strengeste Retfærdighed.

Apostle Paul and Apostle John saw prophetic visions of
"THE WORLD
TO COME"

 John2.jpg (16231 bytes)
Apostle John
on the Isle of Patmos

     Pavlus fik et Glimt at se af den næste Husholdning eller, som han kalder den, den “tilkommende Verden.”  Han siger, han blev “henrykket” (legemlig eller i Tanken, eller begge Dele, det kunde han ikke sige, så virkelige var Tingene for hans Blik), ført ned ad Tidens Strøm til den nye Tingenes Tilstand, den “nye Himmel,” derfor den “tredje Himmel.”  Han så derved Tingene, som de vil bli under Kristi åndelige Ledelse, Ting, han ikke turde afsløre (2 Kor. 12, 2-4).  

     Uden Tvivl var det de samme Ting, som Johannes siden så og ha’de Lov til at meddele Menigheden I Tegnsprog, som kun kan fattes, efterhånden som deres Tid og Tur kommer.  I den Åbenbaring, som Johannes fik af vor Herre på Øen Patmos, blev han i Syner ført ned gennem [page 79] den kristne Tidsalder og dens skiftende Optrin af Kirke og Stat til Enden af den nærværende onde Verden eller Tidsalder, og der i profetiske Syner så han Satan bunden, Kristus herskende og den nye Himmel og Jord grundlagt; thi den foregående Himmel og Jord var ikke mere. – Åb. 21, 1.

TIDSALDRE ELLER HUSHOLDNINGER

     Vi vil nu mærke os de Tidsaldre, som disse store Tidsløb atter inddeles i, såsom fremsat i nedenstående Tegning:

 

World That Was World That Now Is 
Patriarchal
Age
Jewish
Age
Gospel
Age
World to Come
Millennial
Age
Ages
to Come


              
CHDispensationsEpochs.gif (9051 bytes)
                                 
CHDispensationsEpochs.gif (9051 bytes)
                                 
Patriarchal          Jewish                       Gospel                Millennial       Ages
                                              Age                    Age                             Age                       Age          to Come
                                                       

THE FIRST WORLD
was from Adam’s fall to the flood

 

THE SECOND WORLD
started with Noah and included three ages

 

THE THIRD WORLD
starts with Christ’s second advent and has no end

     Det første af disse store Tidsrum (“Verdener”) var ikke inddelt.  Guds Måde at handle med Menneskene på afvekslede ikke i al den Tid – fra Adams Fald til Syndfloden.  Gud ha’de gi’t Mennesket sin Lov, skrevet i selve hans Natur; men efter at han ha’de syndet, overlod han ham for en Del til sin egen Vej, der gik nedad, “var ond den hele Dag,” for at Mennesket således måtte lære at kende sin Dårskab, og for at Guds Visdom i at kræve ufravigelig Lydighed kunde lægges for Dagen.

    Den Husholdning endte med en Vandflom, som bortrev alle på trofaste Noa og hans Familie nær.  Således bragte den første Husholdning ikke alene Syndens ulykkelige Virkninger for Lyset, men viste, at Synden tynger ned i større Elendighed, og påviser Nødvendigheden af Jehovas Indgriben, om Genopretelsen [page 80] af “det, som var tabt,” – Menneskets første Tilstand, – nogen Sinde skal bli fuldbyrdet.

    Det andet Tidsløb, eller den “nuværende Verden,” indeslutter tre Tidsaldre, som hver er et Skridt i Guds Plan for det ondes Omstyrtelse.  Hvert Trin er højere end det foregående og fører Planen fremad og nærmere mod Fuldendelsen.

     Den tredje store Tidsorden – “den tikommende Verden” – fra Kristi andet Komme af, omfatter den tusindårige Tidsalder, eller “Genoprettelsestiderne,” og derpå følger andre “kommende Tidsaldre,” (Ef. 2, 7), hvis Enkeltheder ikke er åbenbarede.  Nærværende Åbenbaringer handler om Menneskets Oprejsning af Synd og ikke om den påfølgende Evighed af Herlighed.


Patriarchal Age

 

 

 

Passover.jpg (4528 bytes)
Jewish Age

      Den første Tidsalder i den “nuværende Verden” kalder vi STAMFÆDRENES TIDSALDER, eller Husholdning, fordi i Løbet af den Tid ha’de Gud at gøre med nogle få Personer, som alene var Genstand for hans Yndest; Resten af Menneskene blev næsten helt overset.  Disse udvalgte var Stamfædrene Noa, Abraham, Isak og Jakob.  

     Enhver af disse synes efter Tur at ha ståt i Yndest hos Gud.  Ved Jakbos Død endte hin Tidsalder eller Handlemåde.  Ved Jakobs Død blev hans Efterkommere først kaldt “de tolv Israels Stammer” og blevi sin Helhed godkendt af Gud som hans “Ejendomsfolk,” og ved forbilledlige Ofre var de forbilledlig “et helligt Folk,” adskilte fra andre Folkefærd i et særeget Øjemed og nød derfor visse særlige Goder.

     Den Tid, som var afmålt til denne Del af Guds Plan og begyndte her og endte ved Kristi Død, kalder vi den JØDISKE TIDSALDER, eller Lovhusholdningen.  I den Tidsalder velsignede Gud særlig det Folk.  Han gav dem sin Lov; han indgik en særskilt Pakt med dem; han gav dem Tabernaklet, hvis Sjekina-Herlighed i det allerhelligste var Tegn på Gud Nærværelse hos dem som deres Leder og Konge.  

     Til dem sendte han Profeterne og endelig sin Søn.  Jesus udførte sine Undergerninger og lærte iblandt dem of vilde hverken selv gå til andre eller tillade sine Lærlinger at gå til de omboende Folkeslag.  Han sendte dem ud og sa’: 

“Gå [page 81] ikke ud på Hedningernes Vej og ikke ind i nogen af Samaritanernes Byer, men gå heller hen til de fortabte Får of Israels Hus”  (Matt. 10, 5. 6).  

     Og atter sa’ han: “Jeg er ikke sendt uden til de fortabte Får af Israels Hus” (Matt. 15, 24).  At denne Yndest overfor Jødefolket endte med deres Forkastelse og Korsfæstelse af Jesus fremgår af Jesu Ord, da han fem Dage før sin Korsfæstelse udtalte: 

“Se, eders Hus overlades eder øde.” – Matt. 23, 38.

Pentecost2.jpg (15319 bytes)
Gospel Age

     Der, ved Jesu Død, begyndte en ny Tidsalder – den KRISTNE TIDSALDER eller EVANGELIEHUSHOLDNINGEN, hvori der skulde udråbes gode Tidender om Retfærdiggørelse, ikke for Jøden alene, men for alle Folkene; thi Jesus Kristus smagte, af Guds Nåde, Døden for ethvert Menneske.  

     Også i denne evangelske Tidsalder er der en Klasse kaldt til særskilt Yndest, hvem der gi’s særskilte Løfter, nemlig dem, som ved Tro modtar Jesus Kristus som deres Genløser og Herre følger i hans Fodspor.

     Evangeliekundgørelsen er gåt hid og did på Jorden i omtrent nitten Hundrede År, så at det nu kan siges, at det er blet præket mer eller mindre for alle Folkeslag.  Det har ikke omvendt Folkefærd, det var ikke dets Opgave i denne Tidsalder; men det har her og der plukket nogle ud, i alt en “lille Hjord,” som Jesus ha’de forudsagt (Luk. 12, 32), til hvem det er Faderens Velbehag at gi Kongedømmet i en Tidsalder, der følger efter denne.

     Med denne Tidsalder ender den “nærværende onde Verden,” og mærk vel, at medens Gud således har tilladt det onde at ha Overtaget og råde, tilsyneladende til Skade for hans Sag, har ikke des mindre hans store Opgaver skredet stadig frem efter en fast og afgrænset Plan og nøjagtig i den Tidernes Orden, som han har fastsat.   

     Ved Enden af denne Tidsalder og i den påfølgende, den tusindårige, Tidsalders Morgengry skal Satan bindes og hans Magt omstyrtes som en Foreberedelse til Oprettelsen af Kristi Kongedømme og Begyndelsen af “den tilkommende Verden, hvori Retærdighed bor.”

TIChild1.jpg (15517 bytes)
Millennial Age

     Millennium (Tusindårsriget) blir almindelig brugt [page 82] som Navnet på det i Åb. 20,4 omtalte Tidsrum, – de tusind År af Kristi Regering, den første Tidsalder i den “tilkommende Verden.”  I Millenniets Tidsalder vil der ske en Genoprettelse af alt, hvad der tabtes ved Adams Fald (Apg. 3, 19-21), og før dens Afslutning skal alle Tårer være aftørrede.  

     Ud over dens Grænse, i de efterfølgende Salighedens Tidsaldre skall der ingen Død være, ejheller Sorg eller Skrig eller Pine.  De første Ting vil være veget bort (Åb. 21, 4).  Guds Åbenbaringer gir ingen nærmere Oplysninger, og dermed slutter vi.

Each age has its part to accomplish progressively

     Vi har her kun kastet et Blik på det rent ydre Omrids af denne Tidsaldrenes Plan.  Jo mer vi undersøger, des mer vil vi deri finde fuldkommen Samstemmighed, Skønhed og Orden.  Hver Tidsalder har sin Del at gennemføre, der er nødvendig til den fuldfærdige Udfoldning af Guds Plan som et Hele.  Planen er en fremskridende, gradvis udfoldende sig fra Tidsalder til Tidsalder, opad og fremad til den storartede Fuldførelse af den guddommelige Bygmesters oprindelige Opgave, han, 

“som virker alt efter sin egen Viljes Råd” (Ef. 1, 11).

Machine.jpg (14744 bytes)
As an intricate machine would confuse a child, so God’s plan appears confusing to an uninformed mind.

     Ikke et af disse store Tidsløb er en Time for langt eller for kort til Udførelsen af det Øjemed.  Gud er en vis Husholder både over Tid og Midler, endskøndt hans Hjælpekilder er uudtømmelige; og ingen Magt, hvor ond den end er, sinker eller krydser for et Øjeblik hans Forsætter.  Alle Ting, onde så vel som gode, samvirker under guddommeligt Overopsyn og Styrelse til Gennemførelsen af hans Vilje.

     For en uoplyst og uøvet Forstand, som kun kan se lidt af Guds Plans snildt sammensatte Maskineri, tar det sig ud som Lovløshed, Uorden og mislykket, ganske som det hele eller endog et Stykke af en snildt indrettet Maskine vilde synes for et Barn.  For dets umodne og uoplærte Forstand er det ufatteligt, og dens Hjuls og Remmers modsatte Bevægelser er kun vild Uorden.  

     Men Modenhed og Undersøgelse vil vise, at den tylsyneladende Uorden er skøn Samvirken med godt Udfald.  Maskinen var imidlertid lige så sandt et vellykket Arbejde, før Barnet forstod sig på den, som efter. [page 83]  Medens Guds Plan er og har Tidsaldre igennem været i fremgangsrig Virksomhed, har Mennesket således modta’t den nødvendige Lærdom ikke alene for at sætte ham i Stand til at forstå dens snildt indrettede Virkemåder, men også til at nyde godt af dens velsignede Frugter.

     Efterhånden som vi går længer frem i vor Granskning af Guds Plan, er det af Vigtighed, at vi fæster disse Tidsaldre og deres henholdsvise Ejendommeligheder og Opgaver i Hukommelsen; thi ikke i een enkelt af dem kan Planen ses, men i dem alle, ligesom et Led ikke er en Kæde, men adskillige Led sat sammen danner en Kæde.  Vi opnår rigtige Begreber om hele Planen ved at lægge Mærke til hver Dels Særtræk, og således gøres vi i Stand til rettelig at dele Sandheds Ord.

"Study to shew thyself approved unto God, a workman that needeth not to be ashamed, rightly dividing the word of truth."
2 Timothy 2:15

Bible16Student.jpg (2762 bytes)

Scriptures that belong to one age, do not always apply to another.

     Et Udsagn i Guds Ord, som hør til eet Tidsrum, eller een Husholdning, skulde ikke henføres til en anden, eftersom hvad der siges om een Tidsalder, ikke altid gælder en anden.  Til Eks.  Det vilde være en Usandhed at sige om Nutiden, at Herrens Kundskab opfylder hele Jorden, eller at man ikke har nødig at sige til sin Næste: Kend Herren (Es. 11, 9.  Jer. 31, 34).  

     Dette er ikke sandt i denne Tidsalder, og det kan ikke bli sandt, førend Herren, når han er kommen tilbage, har oprettet sit Kongedømme; for it Løbet af denne Tidsalder har der været mange forførende Vildfarelser, og vi advares om, at tilmed ved Enden af Tidsalderen – 

I de sidste Dage ... skal onde Mennesker og Bedragere gå frem til det værre; de forfører og forføres” (2 Tim. 3, 1. 13).  

     Det vil bli som en Følge af Kristi Regering i den tusindårige Tidsalder, at Kundskab og Retfærdighed skal dække Jorden, som Vandet dækker Havbunden.

     En lignende og meget almindelig Fejltgelse er den at mene, at Guds Rige er nu grundfæstet og hersker over Jorden, og at hans Vilje nu sker blandt Folkene.  Dette er åbenbart langt fra Sandheden; for denne Verdens Riger underholdes og vinder Rigdom ved Undertrykkelse, Uret og Svig i lige så stor en Udstrækning, som Folkets tiltagende Oplysning vil tillade.  

     Satan, [page 84] “denne Verdens nuværende Fyrste,” må endnu afsættes, og disse Riger, som nu er under hans Styrelse, må bli vor Herres og hans Salvedes Kongedømme, når han tar sin store Magt og regerer.

     Ved det Lys, som nu tilkommer Troens Husstand, skelner vi det System og den Orden, som kendemærker vor Guds statelige Skridt gennem de henfarne Tidsaldre, og vi blir kraftig mindede om Cowpers smukke Linier, indgi’t ham ved en levende Tro, der led på den almægtige Jehova, hvor den ikke kunde spore hans Fjed: –

 

PKGirlBending.jpg (18531 bytes)

“Gud har så gådefuld en Vis
At gøre Undre på:
Han farer frem på Stormens Rygg
Og går på Bølgen blå.

I uudgrundelige Dyb
Af Magt, der svigter ej,
Der er hans lyse Planers Gem,
Hans Herskerviljes Vej.

I bange Kristne, fat frisk Mod!
De Sky’r, I ræddes ved,
Er fyldt med godt, Velsignelse
Skal strømme til jer ned.

Døm Herren ej med svage Sans,
Men i hans Nåde hvil;
Thi bag hans Forsyns mørke Bryn
Kan ses hans Asyns Smil.

Hans Planer hurtig modnes vil,
Udfoldes hver en Stund;
Har Knoppen en en bitter Smag,
Blir Blomsten sød og sund.

Blind Vantro farer sikkert vild,
Hans Værk forgæves ser.
Gud ene er sin egen Tolk
Og han os Klarhed gir.”

 

To Return to Home Page
click on Chart

HomeSymbol.jpg (6039 bytes)

Send E-Mail 

English Only