Jehovas Dag

15 FEMTENDE KAPITEL

—“JEHOVAS DAG,” “HÆVNENS DAG,” “VREDENS DAG.”
—EN STOR NÖDSOG TRÆNGSELSTID.
—DENS ÅRSAG.
—BIBELENS VIDNESBYRD MED HENSYN TIL DEN.
—DENS ILD OG STORM, DENS RYSTELSE 
OG SMÆLTNING VISES AT VÆRE BILLEDLIGE.
—DAVIDS VIDNESBYRD.
— ÅBENBARINGSKRIVRENS VIDNESBYRD.
—DEN NUBÆRENDE TINGENES 
TILSTAND OG DET FREMTIDIGE UDSYN, 
SOM DISSE FREMMSTILLER SIG FOR DE TVENDE MODSTANSPARTIER, PENGEMÆND OG ARBEJDERE.
—ET BODEMIDDEL, DER IKKE VIL LYKKES.
—SLÖRET LÖFTET OG LYS INDLADT NETOP I RETTE TID.
—BEVISET HERPå.
—DE HELLIGES STILLING UNDER UROLIGHEDERNE OG DERES PASSENDE HOLDNING OVER FOR DEM

Christ will be
the General
of Jehovah.

     Og er det vel et Under, at en OmvFltning skulde volde Nrd og Ulykke, nDr den finder Sted efter en sDdan MDlestok og nrdvendiggrr sD store Forandringer? SmD OmvFltninger har afstedkommet TrFngsel i enhver Tidsalder, og denne, sD meget strrre end nogen forudgDende StatsomvFltning, vil bli en sDden TrFngselstid, som der aldrig har vFret, siden et Folk blev til,–nej, og ikke heller skal vorde.–Dan. 12, 1. Matt. 24, 21. 22.

     Den kaldes "Jehovas Dag," fordi Kristus, endskrndt han vil vFre til Stede med Kongenavn og Magt som den, der optrFder pD Jehovas Vegne og tar sig af alle Ting pD denne TrFngselens Dag, dog grr det mere som Jehovas Feltherre, der undertvinger alle Ting, end som Fredsfyrsten, der velsiger alle. Imedens vil vrange og ufuldkomne SysmDder og Systemer bortfalde og den nye Konges Fane hFve sig, og til sidst [310] skal han anerkendes og hyldes af alle som Kongers Konge. SDledes fremstilles det af Profeterne som Jehovas VFrk at oprette Kristi Herredrmme: "Jeg vil gi dig Hedningerne til Arv og Jordens Ender til Eje" (Sal. 2, 8). 

     "I disse Kongers Dage vil Himlens Gud oprette et Rige" (Dan. 2, 44). En Gammel af Dage satte sig, og man frrte frem for ham En som en Menneskesrn, og ham blev gi’t Herredrmme, for at alle Riger skulde tjene og lyde ham (Dan. 7, 9. 13. 14. 22. 27). Og til disse kommer Pavlus’s Udsagn, at nDr Kristus har fuldfrrt sin Regerings FormDl, "da skal Srnnen ogsD selv underlFgge sig ham [Faderen], som UNDERLA’ HAM ALLE TING."–1 Kor. 15, 28.

God has established certain laws in harmony with which He operates.

     Guds RDd til MenneskeslFgten er blet forkastet uafladelig, undtagen af nogle fD, og som vi har pDvist, tillod han dem at gD deres egen Vej og at lade ham og hans RDd fare (Rom. 1, 28). DerpD indskrFnkede han sin sFrskilte Omsorg til Abraham og hans SFd, som ifrlge deres Bekendelse rnskede hans Vej og hans Tjeneste. 

     HjertehDrdheden hos dom som et Folk, og deres Hjerters Uredelighted over for Gud hindrede dem ikke alene ganske naturligt fra at ta imod Messias, men beredte dem lige sD naturligt for og frrte dem ind i den TrFngsel, som endte deres nationale TilvFrelse.

The "time of trouble" will be
the natural consequence of unrighteousness.

     Dette vilde haft en vidtstrakt Indflydeles pD Menneskene, om de ha’de Fnset Herrens [311] BelFring; men egensindige som altid, har de haft liden Nytte af Skriftens RDd, og Herrens Dags TrFngsel vil komme som en Frlge af Forsrmmelsen. 

     Tillige kan det siges at vFre Guds Vrede, eftersom den fremkaldes ved TilsidesFttelse af hans RDd og som Lrn for UretfFrdighed. Fra et andet Synspunkt er den Ulykkesnrd, der kommer over Verden, ikke des mindre det naturlige eller selvforskyldte Udfald af Synden, hvad Gud forudsD, og mod hvilket hans RDd vilde ha vFrnet dem, om de var blet ta’t til Frlge.

The world has disregarded God’s counsel.

The "voice of avarice" --Get all you can...

     Det er fD, der har gi’t Agt pD nogen af Delene. Kun en lille Flok har ofret sig; og ihvorvel Verden for sit Vedkommende slog det Valgsprog op: "Erlighed varer lFngst," har den i Almindelighed forsrmt at udfrre det i Handling. Den gav heller Agt pD Gerrighedens Rrst:–Se at fD alt, hvad du kan, af Rigdom, Ere og Magt i denne Verden, lige meget ad hvilken Vej du opnDr det, og uden Hensyn til, hvem der taber ved din Vinding. 

     Med eet Ord, denne Herrens Dags Ulykkesnrd vilde ikke, kunde ikke komme, dersom Guds Lovs GrundsFtninger blev iagttagne i nogen nFvnevFrdig UdstrFkning. Denne Lov, kort sammenfattet, er: Du skal elske Herren, din, Gud, af hele dit Hjerte, og din NFste som dig selv (Matt. 22, 37-39). 

     Det er, fordi det fordFrvede eller krdelige Sind er fjendsk mod denne Guds Lov og ikke er den underdanig, at TrFngselen vil komme som en naturlig Frlge deraf, som Hrst efter UdsFd.

The selfish, stony heart of man will become a heart of flesh.

     Hvorledes Selviskheden end optrFder, spirer den altid frem af samme Rod og ytrer sig kun forskellilgt efter de forskellige Frrsels- og Opdragelsesforhold og Omgivelser, Den [312] har vFret det samme Grundonde i alle Verdens Tidsaldre og vil vedblive at vFre, det, indtil der ved Messias’s kraftige Jernstyre vil indtrFde en Forandring, sD ikke Magt eller Gridskhed, men KFrlighed skal afgrre, hvad der er RET og sD tvinge den igennem, indtil alle kan ha Lejlighed til at lFre at kende de langt strrre Fordele af RetfFrdighedens og KFrlighedens i ModsFtning til Selviskhedens og Magtens Styre, indtil det selviske, stenhDrde Menneskehjerte under Indflydelsen af Sandhedens og RetfFrdighedens Sollys endnu en Gang, vil bli, hvad det var, da Gud kaldte det "sDre godt,"–et Krdhjerte,–Esek. 36, 26.

How did the change from Godlike love to selfishness come about?

Sustenance became the principal aim and interest of life.

     Da vore drdsdrmte ForFldre gik ud og begyndte Livskampen, srgende at forlFnge TilvFrelsenn til dens yderste GrFnse, var Torne, Tidsler og en gold Jordbund Synet, der strakes mrdte deres Blik, og det brydsomme Arbejde med disse Ting medfrrte TrFthed og Ansigtets Sved, som Herren ha’de sagt. Lidt efter lidt begydte de sjFlelige og sFdelige Egenskaber at forkrrbles af Mangel pD qvelse, hvorimod de lavere Egenskaber beholdt fuldere Spillerum pD Grund af stadig Brug. 

     At skaffe Opholdsmidler blev Livets vFsenligste FormDl og Interesse, og det Arbejde, dette kostede, blev den MDlestok, hvorefter alle andre Interesser vFrdsattes, og Mammon blev Menneskenes Herre. 

     Kan vi undres pD, at Menneskeheden under sDdamne OmstFndigheder blev selvisk, gridsk og vindesyg, sD enhver stFbte efter at fD mest,–frrst af Livsfornrdenhederne og for det andet af den Ere og de Nydelser, der skFnkedes af Mammon? Det er kun de naturlige Tilbrjelighed, som jo Satan har ta’t stor Fordel af.

The veil
of ignorance
and superstition
is now
being lifted.

Wealth brings
many evils
and some
blessings.

     Men efter som Tiden nFrmede sig, da Jehova ha’de i Sinde at velsigne Verden gennem en Oprejsning ved Messias, begyndte han at lrfte Uvidenhedens og Overtroens Slrr ved Fremkomsten af de nyere HjFlpemidler og Opfindelser, og med disse kom den almindelige Hrjning af Folket og Formindskelse af jordiske Herskeres Magt. Verdens Rigdomme er nu ikke lFnger i HFnderne pD dens Konger, men vFsenligst blandt Folket.

As people
take advantage
of educational facilities, they
begin to think
for themselves.

     Derfor gi’s der et Aristokrati, som har bDde Penge og Dannelse til Rygstrd og til HjFlp i sin vindesyge Kamp for at fD alt, det kan, og for enhver Pris holde sig selv i frrste RFkke.

     Men efter som Oplysningen spreder sig, efter som Folket tar Fordel af de nu sD rigelige HjFlpemidler til Uddannelse, begynder de at tÉnke for sig selv, og nDr Selvagtelsen og Selviskheden hos dem anspores af en Smule LFrddom,–undertiden en farlig Ting,–bilder de sig ind, at de ser Veje og Midler, hvorved alle Menneskers og isFr deres egne Interesser og OmstFndigheder kan fremhjFlpes pD Bekostning af Mindretallet, i hvis HFnder Rigdommen nu er.

     Mange af disse tror, uden Tvivl Frligt nok, at Mammonsdyrkernes sammentrrnende Interesser (deres pD den ene og de riges pD den anden Side) kan udjFvnes nemt og tilfredsstillende, og de har utvivlsomt den Frlelse, at hvis de var rige, vilde de vFre meget godgrrende og ganske villige til at elske deres NFste som sig selv. 

     Men de narrer sig rjensynlig serv; for i deres nuvFrende Tilstand [314] lFgger virkelig meget fD en sDdan Cnd for Dagen, og den, som ikke vilde vFre tro i Brugen af lidt af denne Verdens Gods, vilde heller ikke vFre det, om han ha’de strrre Rigdom. I Grunden godtgrres dette af Kendsgerninger; for nogle af de mest hDrdhjertede og selviske blandt de rige er dem, som pludselig har svunget sig op fra ringe Livsstillinger.

Hospitals

Libraries

     Disse Samfundsindretninger skylder nFsten altid de godhjertede og velgrrende blandt de rige deres TilvFrelse og er Sager, som de fattigere Klasser hverken har Tid eller i Almindelighed den fornrdne Uddannelse eller Interesse til at sFtte i VFrk og holde gDende.

There has been
a growing
opposition between
the wealthy
and labor.

The increase of
knowledge and
liberty brings
discontent.

     Frlgelig drages de rige tFttere til Regeringerne, og de daglrnnede Arbejdere begynderat tro, at Love og Regeringerne har til Opgave at strtte de rige og lFgge BDnd pD de fattige, og drages derved over mod Kommunisme og Anarki, idet de mener, at det vil tjene deres Interesser bedst, og ikke indser, at den vFrste Regering og den kostbareste er uhyre bedre end slet intet Styre.

     Mange Skriftstykker viser klart, at dette vil vFre Beskaffenheden af den TrFngselsnrd, hvorunder nuvFrende retslige, borgerlige og religirse Samfundsformer vil gD til Grunde, at det er dette, Forrgelsen af Oplysning og Frihed vil frre til pD Grund af Menneskets sjFlelige, sFdelige og legemlige Ufuldkommenhed. [315] 

     Disse Skriftsteder vil der bli henfrrt til pD sin Plads; men her kan vi kun grre opmFrksom pD nogle fD af de mange og imens henstille til vore LFsere, at i mange af det gamle Testamentes Profetier, hvori Egypten, Babylon og Israel spiller sD stor en Rolle, tiltFnktes der ikke alene en bogstavelig, men ogsD en andenhDnds og strrre Opfyldelse. 

     SDledes mD t. Eks. Forudsigelserne vedrrende Babylon Fald, o. a., anses for i hrj Grad overdrevne, om vi ikke ha’de sDvel et sindbilledligt og forbilledligt som et bogstaveligt Babylon for qje. Cbenbaringsbogen indeholder Forudsigelser, der optegnedes, lFnge efter at det bogstavelige Babylon, lD i Gus, og lar sig frrgelig kun tillFmpe pD det billedlige Babylon, og ved den nFre Lighed vises Profeternes Ord, der Dbebart rettes lige til det bogstavelige Babylon, saledes i en sFrskilt Forstand at hrre til det billedlige Babylon. 

     I denne strrre Opfyldelse betegner Egypten Verden, Babylon betegner Navnkirken, den sDkaldte Kristehed, hvorimod Israel, som allerede pDvist, ofte betegner hele Verden i dens retfÉrdiggjort Tilstand, sDdan som den vil bli,–dens herlige kongelige PrFstestand, dens hellige Leviter og dens troende og gudsdyrkende Folk, retfFrdiggjorte ved Forsonigens Offer og indfrrte i en Tilstand af Forligelse med Gud. 

     Velsignelserne loves Israel, Plagerne Egypten, og stFrke Babylon har Lrfte om en vidunderlig, fuldstFndig og evig Undergang, "som en stor Mrllesten kastes i Havet" (Cb. 18, 21) for aldrig at briges tilbage, men skal vFre til evig Afsky.

     Han skriver: "Nu vel, I rige! bryd ud i Klagehyl over disse eders Elendigheder, som nFrmer sig: Elders Rigdom er rDdnet op [har tabt sin VFrdi], og eders KlFder er mrlFdte; eders Guld og Srlv er rustet op, og deres Rust skal vFre til Vidnesbyrd mod eder og skal Fde eders Krd som en Ild; I opdyngede det i de sidste Dage. Se!

     "Lrnnen til de Arbejdere, som hrstede eders Marker,–den, som holdes tilbage af eder [i eders Grunker], skriger, og [316] Hrstfolkenes hrje RDb er kommet ind for Massernes Herres qren" (Jak. 5, 1-4). 

     Han frjer til, at den Klasse, der kommer i Nrd, har vFret vant til OverdDdighed, hvortil de har fDt Midlerne for en stor Del pD andres Bekostnig, blandt hvem der var nogle af de retfFdige, og af dem var, fordi de ikke stod imod, selve Livet blet udpresset. 

     Apostelen tilskynder "Brrdrene" til tDlmodigt at bFre, hvad end deres Lod mDtte vFre, idet de skuer opad og venter Udfrielsen ved Herren. Selve denne Tingenes Tilstand kan man nu se at nFrme sig, og ude i Verden blandt dem, som er vDgne, "vansmFgter Menneskene af Frygt og af Forventning om de Tig, som skal komme over Jorderige." 

     Alle ved, at det i vore Dage bFrer stadig nedad mod lavere Arbejdslrn, undtagen hvor Priserne holdes oppe ved kunstige Middler eller forhrjes ved Sammenslutninger, ArbejdsnedlFggelser o. a., og med Kendskab til Massernes nuvFrende Anskuelser kan enhver se, at det kun er et SprrgsmDl af Tid, nDr Udholdenhedens yderste GrFne vil vFre nDt, og et Oprrr sikkert vil pDfrlge. 

     Dette vil til GengFld sikkert nok fremkalde Falliter, lammende Forstyrring i Pengemarkedet og Stansning i OmsFtningen, fordi al Forretning, der drives i stor Stil, nu for det meste er bygget pD Kredit. Den naturlige Frlge af alt dette vil vFre at grre Titusinder, som er henviste til deres Fortjeneste for det daglige Brrd, arbejdslrse og at fylde Verden med Landstrygere og Personer, hvis Fornrdenheder spotter al Lov. 

     Da vil det gD sDledes til, som Profeten (Esek. 7, 10-19) beskriver, da Krberen ikke har nrdig at glFde sig eller SFlgere at grFmme sig; for Ulykke vil ramme den hele Hob, og der vil ingen Sikkerhed vFre for Ejendom. 

     Da vil alle HFnder vFre svage og hjFlpelrse, sD de ikke kan afvende Ulykken. De vil kaste deres Srlv pD Gaderne, og deres Guld vil bli [317] bortfjernet. Deres Srlv og Guld vil ikke formD at redde dem pD Herres Vredes Dag.

Destruction of
Jerusalem - 70 A.D.
A picture of trouble
upon Christendom

     Alle vil da indse, hvorfor disse SpDdomme om Herrens Dag skulde, som de er, vFre rettede mer eller mindre lige til Israel og Jerusalem, endskrndt SammenhFngen klart udviser, at hele MenneskeslFgten er indesluttet i de fuldstFndige Opfyldelser.

The trouble involves
all classes.

March 1917
Czar Nicholas II of Russia abdicates

November 1917
Bolshevik
Revolution

November 10, 1989
Berlin Wall,
symbol of Communist
oppression,
comes down

December 25, 1989
Communist Dictator Nicolae Ceausescu executed

     Tag et andet profetisk Vidnesbyrd (Sef. 1, 7-9. 14-18): 

"Herren har beredt en Offerslagtning, helliget sine indbudne (Jvfr. Cb. 19, 17). Og det skal ske pD Herrens Offerslagtning Dag, da vil jeg hjemsrge Fyrsterne og Kongers Srnner og alle, som klFder sig i udenlandske [indfrrte, kostbare] KlFder. 

     "Og jeg vil pD den Dag hjemsrge hver den [Plyndrer], som springer over DrrtFrskelen, dem, som fylder deres Herres Hus med Vold og Svig" [Dette viser ikke alene, at der vil bli en stor Grren af med Rigdom og Magt i denne TrFngselstid, men at de, som pD den Tid blir Himlens Redskaber til at nedbryde nuvFrende Samfundsformer, ogsD vil bli straffede for deres lige sD uretfFrdige FremfFrd; thi den kommende TrFngsel vil omfatte alle Klasser og bringe Ulykke over den hele Hob].

     "NFr er Herrens Dag, den store; den er nFr og haster sDre. Hrr! Herrens Dag! Bitterlilg skriger da den vFldige. 

     "En Vredes Dag er den Dag, en Nrds og TrFngsels Dag, en Omstyrtelses og qdelFggelses Dag, en Mrrkes og Dunkelheds Dag [Uvissheds og Forvarsels sD vel som nFrvFrende Nrds Dag], en Skyers [Ulykkers] og Mulms Dag, en Basunklangs [den syvende sindbilledlige Basun, som lyder hele denne [317] TrFngselsdag igennem,–ogsD kaldt Guds Basum, fordi den er forbundet med Tildragelserne pD denne Herrens Dag] og HFrskrigs Dag over de faste StFder og over de hrje Murtinder [hrjrrstede og sammentrrnende Fordrmmelser af stFrke og fastsiddende Regeringer]. 

     "Og jeg vil Fngste Menneskene, og de skal gD som Blinde [famlende i Uvisshed, ikke vidende, hvilken Vej da skal slD ind pD], thi mod Jehova har de syndet; og deres Blod skal udrses som Strv, og deres Krd som Mrg. 

     "Hverken deres Srlv eller deres Guld skal kunne reddle dem pD Herres Vredes Dag [skrndt Rigdom tidligere kunde skaffe enhver Bekvemmelighed og Livsnydelse], men ved hans NidkÉrheds ILD skal hele Jorden bli fortFet; thi han vil grre Ende pD, ja pludselig grre Ende pD alle dem [de rige], der bor pD de." 

     [Denne Omstyrtelse vil rdelFgge mange af de rige i den Forstand, at de vil ophrre at vFre rige, skrndt den utvivlsomt ogsD vil medfrre Tabet af mange Menneskeliv i alle Klasser].

     Vi skal ikke forsrge at frlge Profeterne, idet de fra forskellige Standpunkter i det enkelte beskriver den Dags TrFngsel, men skal i Korethed forfrlge den ovefor af Profeten sidst henkastede Tanke, nemlig FortÉringen af hele Jorden ved Guds NidkFrheds ILD. Denne Profet henfrrer til den samme Ild, m. m., igen (Sef. 3, 8. 9), sigende:

The fire
of God’s zeal
is symbolic,
not a literal fire.

     "Bier pD mig, siger Jehova, pD den Dag, jeg rejser mig til at grre Bytte! Thi min Dom er, at jeg samler Hedningefolk, sanker Riger sammen, udrser min Harme over dem [Rigerne], al min brFndende Vrede [Samlingen af alle Nationers Folk om fFlles Interesser i Kamp mod nuvFrede Regeringer er i Tiltagende, og Frlgen vil bli en Sammenslutten af Rigerne for fFlles Sikkerheds Skyld, sD at TrFngselen vil komme over alle Riger, og alle vil falde]; thi ved min NidkFrheds Ild skal hele Jorden bli fortFret. 

     "Thi [da, efter denne Omstyrtelse af Riger, efter denne qdelFggelse af den nuvFrende Samfundsorden i TrFngselstiden] da vil jeg gi Folkene andre, rene LFber (Eng. et rent Sprog) [det rene Ord–ubesmittet af menneskelig Overlevering], [319] for at de allesammen skal pDkalde Herrens Navn, for at de skal tjene ham endrFgtig."

      Guds NidkFrheds Ild er et Sindbillede, og det et Kraftigt. Det betegner den hrje Grad af TrFngsel og qdelFggelse, som vil omspFnde hele Jorden. At det ikke er Ild i bogstavelig Forstand, hvad nogle mener, fremgDr af den Kendsgernig, at Folket blir tilbage efter den og blir velsiget. 

     At Folket, som blir tilbage, ikke er af de Hellige, hvad nogle vil ha forstDt, fremgDr klart deraf, at de da omvender sig til at tjee Herren, hvorimod de Hellige jo allerede er omvendte.*)

Other symbols
in Scripture.

*) Vi omtaler dette som en ModvFgt mod nogles PDstand om, at Ilden skal tD’s bogstavelilg, og at Jorden bogstavelig skal smFltes, o. s. fr.       For at fD det til at passe med deres Opfattelse pDstDr disse, at de her omtalte Folk er de Hellige, som, efter at Jorden er smFltet og afkrlet, vil vende tilbage til den og bygge Huse og bo i dem, plante VingDrde og Fde af deres Frugter og lFnge grre sig til gode ved deres HFnders Gerninger.      De anser de nuvFrende fD Cr for en Opdragelse eller Forberedelse til at arve og glemmer, at det derved indvundne vilde gD fuldstFndig tabt under Oplevelserne i Luften i Lrbet af de tusind eller flere Crs Venten pD Jordens Afkrling–ifrlge deres SynsmDde.       Dette er en alvorlig Fejltagelse og kommer af en altfor bogstavelig Fortolkning af vor Herres og Apostlernes og Profeternes Billedsprog, Lignelser, Sindbilleder og mrrke Taler.       Forfrlgende den samme Fejltagelse pDstDr de, at der ingen BjFrge og Have vil vFre efter denne Ild; de indser nemlig ikke, at alle disse sD vel som Ilden er Sindbilleder.

Mountains = Kingdoms

     Og nDr Svovl frjes til Ild i Sindbilledet, er det en ForstFrkning af Taken om qdelFggelse thi intet er mere drFbende for alt Slags Liv end Svovldampene.

Peter’s
symbolic
prophecy

    "Den davFrende [320] Verden gik under, oversvrmmet af Vand. [Ikke bogstaveligt forgik Jorden og Himlene der, men den Husholdning eller Tingenes Ordning, der bestod frr Syndfloden, den gik til Grunde]. 

     Men de nuvFrende Himle og Jorden [den nFrvFrende Husholdning], opholdte ved det samme [den guddommelige Myndigheds] Ord, blir bevarede til Ilden." 

     Den OmstFndighed, at det var virkeligt Vand, leder nogle til at tro, at Ilden ogsD mD vFre virkelig, men det frlger pD ingen MDde deraf. Guds Tempel var engang af naturlige Stene, men dette kuldkaster ikke den Kendsgerning, at Menigheden, som er det sande Tempel, opfrres til en Dndelig Bygning, et helligt Temple, ikke af jordisk Materialfe. 

     Noa byggede ligeledes en virkelig Ark, men den var et Forbillede pD Kristis og hans Magt, som vil forny og omdanne Samfundet.

The symbolic
heavens
and earth
will pass away
in the great trouble.

"...the earth
abideth
for ever."
Ecclesiastes 1:4

Apostle Peter

Apostle John

Apostle Paul

The Prophet Malachi’s symbols

    "Men komme vil Herrens Dag som en Tyv [ubemFrket], da Himlene [nuvFrende Magter i Luften, for hvilke Satan er Hrvdingen eller Fyrsten] skal forgD med Brag, og Elemeterne skal komme i Brand og oplrses, og Jorden [Samfundsbygningen] og de Gerninger, som er pD den [Stolthed, Rang, Aristokrati, KongevFrdighed], skal opbrFndes. 

     "PD Grund af hvilken [Guds Dag] Himlene skal antFndes og oplrses og Elementerne komme i Brand og smFltes. 

     "Men vi forventer efter hans ForjFttelse nye Himle [den nye Dndelige Magt–Kristi Kongedrmme] og en ny Jord" [det jordiske Samfund indrettet pD et nyt Grundlag,–pD KFrlighedens og RetfFrdighedens fremfor pD Magtens og Undertrykkelsens Grudlag].–2 Pet. 3, 6. 7. 10-13.

    Det brr erindres, at nogle af Apostlerne var tillige Profeter,–navnlig Peter, Johannes og Pavlus. Og hvorvel de som Apostler var Guds Talerrr til at udlFgge forudgDende Profeters Udsagn til Gavn for Menigheden, blev de ogsD brugte af Gud som Profeter til at forudsige tilkommende Ting, der, efterhDnden som Turen til at opfyldes kommer til dem, blir Mad i rette Tid for Troens Husfolk, og til at uddele denne oprejser Gud i sin egen Tid passende Tjenere eller [321] Fortolkere. (Se vor Herres Udtalelse herom i Matt. 24, 45. 46). 

     Som Profeter pDvirkedes Apostlerne til at skrive Ting, som de af den Grund, at disse Tings Opfyldelse ikke faldt i deres Tid, derfor kun ufuldkomment var i Stand til at fatte, ganske som det var med de gammeltestamentlige Profeter (1 Pet. 1, 12. 13), skrndt deres Ord lig disses blev sFrskilt ledede og styrede, sD de har en Meningsdytbde, som de ikke vidste af, da de brugte dem. 

     SDledes blir Menigheden i fuldeste Forstand altid vejledt og nFret af Gud selv, hvem der sD end er hans Talerrr eller Overfrringsmidler. 

     Frlelsen af dette mD lede os til at ha strrre Tillid og Tro til Guds Ord uagtet Ufuldkommenhederne hos nogle af hans Talerrr.

     Profeten Malakias taler (4, 1) om denne Herrens Dag under samme Billede. Han siger: "Dagen kommer, brFndende som en Ovn; da skal alle hovmodige og hver den, som rver Ugudelighed, vFre Halm, og Dagen, som kommer, skal sFtte dem i Brand,... sD den ikke levner dem Rod eller Gren."

     Stolthed og enhver anden Crsag, hvoraf Hovmod og Undertrykkelse atter kunde fremspire, vil bli aldeles fortFret ved Herrens Dags store TrFngsel og ved den tusindDrige Tidsalders Eftertugt,–af hvilke den sidste beskrives i Cb. 20, 9.

Haughtiness
and oppression
will be entirely consumed.

     Men ihvorvel Hovmodet (i alle sine Former syndigt og afskyeligt) skal med Rod oprykkes og alle de hovmodige og ugudelige aldeles rdelFgges, frlger dog ikke deraf, at der ikke er HDb om Forbedring i denne Klasse. 

     Neh, takket vFre Gud. Medens denne Guds retfFrdige Harmes Ild brFnder, vil Dommeren gi Lejlighed til at rive nogle ud af den fortÉrende Ild (Jud. 23), og kun de, som afslDr HjFlpen, vil gD til Grunde tillige med deres Hovmod, fordi de har gjort det til en Del af deres Karakter og nFgter at omvende sig.

     "Men hvo udholder den Dag, ha kommer, og hvo kan bli stDende [bestD Prrven], nDr han lar sig se? Thi han er som en SmFlters Ild... Og han skal sidde og smFlte og rense Srlvet, og han skal rense Levis Brrn [Forbilleder pD troende, af hvilke den kongelige PrFstestand er de ypperste] og lutre dem som Guld og som Srlv, og de skal bringe Herren Offergaver i RetfFrdighed."

Symbolic fire
will utterly destroy every error.

Gold, Silver and Precious Gems symbolize Divine Truths and Corresponding Character

     Efter at ha vidnet, at han kun henfrrer til dem, der bygger deres Tro pD den eneste godkendte Grundvold, Kristi Jesu fuldendte GenlrsningsvFrk, siger han: 

     "Og dersom nogen bygger pD Grundvolden Guld, Srlv, hostbare Stene [den guddommelige Cbenbarings Sandheder, eller] TrF, Hr Halm [den menneskelige Menings og Overleverings Vildfarelser],–hver enkelts VFrk vil bli Dbenbart [det vil bli synligt, hvordan det egenlig er]; DAGEN vil nemlig opklare det, for ved ILD blir det Dbenbaret; og hvordan hver enkelts VFrk [Trosbygning] er, det vil Ilden gortgrre." 

     Sikkert vil selv de mest fordomsfulde indrrmme, at den Ild, som prrver et Menneskes Tro, ikke er virkelig Ild; men Ild er et prFgtigt Sindbillede, der bruges til at fremstille den fuldstFndige qdelFggelse af Trosvildfarelser, der her fremstilles som TrF, Hr og Halm, hvorimod denne Ild vil vFre ude af Stand til at rdelFgge den Trosbygning, der er opfrrt med den guddommelige Sandheds Guld, Srlv og kostbare Stene pD Kristi Genlrsningsoffers Klippegrund.

     Apostelen viser dette, idet han siger: "Dersom nogens VFrt, som ha opfrrte [pD Kristus], blir stDende, vil han fD Lön." [Hans Lrn vil bli i Forhold til hans Troskab i at bygge, i Forhold til som han vragede den menneskelige Overlevering og byggede i Overensstemmelse med Guds Ord, Sandheden.] 

     "Dersom nogens [323] VFrk blir opbrFndt, vil han lide Tab [Tab af Lrnnen, pD Grund af Utroskab], men selv vil han bli frelst, dog sDledes som gennem Ild,"–svidt, forbrFndt og skrFmmet. Alle de, som bygger pD Kristi Genlrsnings Klippegrund, er sikre; ingen, der sFtter sin Lid til has RetfFrdighed som sit Skjul, vil nogen Sinde bli aldeles til Skamme. Kun de, som med Vilje forkaster ham og hans Gerning, efter at de er kommet til en klar, fuld Kundskab derom, stDr i Fare for den anden Drd.–Heb. 6, 4-8; 10, 26-31.

A storm
symbolizes
the trouble
of the Day
of the Lord.

     Han siger, at i Forbilledet bevFgede Guds Rrst den virkelige Jord, men nu har han lovet og sagt: "Endnu een Gang [til sidst] vil jeg ryste ikke alene Jorden, men ogsD Himlen." 

     Om dette gir Apostelen frlgende Forklaring: "Dette [Udsagn] ‘Endnu een Gang’ tilkendegir Bortfjernelsen af de Ting, der rystes, som af Ting, der er gjorte [falske, lavede, ikke de sande], sD at de Ting, der ikke rystes [kun sande, retfFrdige Ting] skar blive ved. Derfor, idet vi modtar et urokkeligt Kongedrmme, lad os holde fast ved NDden, hvorved vi kan tjene Gud velbehageligt med Erefrygt og Fromhed; for [som skrevet er] ogsD vor Gud er en fortFrende Ild." 

     SDledes ser vi denne Apostel bruge en Storm til dermed billedligt at fremstille denne Herrens Dags TrFngsel, som han og andre andensteds henfrrer til under Billedet af Ild. 

     De samme Tildragelser nFvnes her, som skildres under Ildbilledet, nemlig Bortskyllingen af alle Usandheder bDde fra troede og Verden,–Vildfarelser med Hensyn til Guds Plan og Karakter og Ord og ligeledes Vildfarelser angDende Samfundsforhold og Retstilstande i Verden. 

A dark night
of trouble
will precede the glorious brightness of the kingdom of righteousness.

The Psalmist David vividly describes this Day of Trouble.

     Det vil bli en frygtelig hed Ild, en rFdsom Storm, en mrrk TrFngselsnat, som vil gD forud for den herlige Klarhed, der udstrDler fra hint RetfFrdighedens Kongedrmme, som aldrig kan rystes, hin TusindDrsdag, pD hvilken RetfFrdighedens Sol vil skinne i Glans og Kraft, velsignende og lFgende den syge og drende men genlrste Verden.–Jvfr. Mal. 4, 2 og Matt. 13, 43.

     David, den Profet, gennem hvis Salmer Gud fandt for godt at forudsige sD meget om vor Herre i hans frrste Komme, gir en Del levende Skildriger om denne TrFngselens Dag, ved hvilken hans herlige Regering vil bli indfrrt; og han grr Brug af disse forskellige Sindbilleder,–Ild, Storm og Mrrke,–skiftevis og i FlFng i sine Beskrivelser. SDledes t. Eks. siger han (Sal. 50, 3): 

     "Vor Gud kommer og skal ikke tie; Ild fortFrer for hans Csyn, og omkring ham stormer det sDre." 

     1 Sal. 97, 2-6: "Skyer og Mulm er trindt omkring ham, RetfFrdighed og Ret er hans Trones Grundvold. Ild gDr foran hans Csyn og sFtter hans Fjender i Brand trindt omkring. Hans Lyn oplyser Jorderiget; Jorden ser det og bFver. 

     "BjFrgene smFlter som Voks for Herrens Csyn, for al Jordes Herres Csyn. Himlene [de nye] kundgrr [da] hans RetfFrdighed, og alle Folkene ser hans Ere." 

     Sal. 46, 7: "FolkefFrd brusede, Riger rokkedes; han lod sin Rrst hrre, Jorden smFltede." Atter (Sal. 110, 2-6): "Hersk midt iblandt dine Fjender!... Herren ved din hrjre HDnd srnderknuser Konger pD sin Vredes Dag. Han holder Dom iblandt Hedningerne, fylder op med Lig, srnderknuser Hoveder [Herskere] over den vide Jord." 

     Atter (46, 2-6): "Gud er vor Tilflugt.... Derfor frygter vi ikke, om Jorden [Samfundet] omskiftes, og om BjFrge [Riger] rokkes i Havets Hjerte (Eng. rykkes midt ud i Havet) [opsluges af de oprrrske Masser], om dets Vande bruser og skummer [er i vildt Raseri], BjFrge bFver ved dets Overmod.... Gud hjFlper den [Bruden, den tro "lille Hjord"], nDr Morgenen frembryder." 

     Og i den samme Salme (V. 7-11) genta’s [325] den samme Skildring i andre Billeder:–"FolkefFrd brusede, Riger rokkedes; han lod si Rrst hrre, Jorden [Samfundet] smFltede. Jehova, HFrskarernes Gud, er mod os; Jakobs Gud er vor faste Borg." 

     DerpD tar han Virkningerne af hin TrFngselstid i qjesyn og tilfrrjer: "Kom, se Herrens Gerninger, som har gjort qdelFggelse pD Jorden!... Hold op [lad af fra eders forrige Veje, o Folk] og erkend [kom til Kundskab om], at jeg er Gud! Jeg er ophrjet ibladt Folkene, ophrjet pD Jorden." 

     Den "nye Jord" eller nye Ordning og Indretning af Samfundet vil ophrje Gud og hans Lov som stDende over og styrende alle.

     Det vil rigtignok vFre godt for alle at bli disse "lavede" Ting kvit, som for en stor Del opkom ved Menneskets egne fordFrvede Lyster sD vel som ved Satans, den snedige RetfFrdighedsfjendes, rFnkefulde [324] List; men disse Tings Bortryddelse vil ske med stor Bekostning for alle vedkommende. 

     Med Henvisning til denne Tid, da Herren skal overta sin store Magt for at regere, skildres Stormen og Ilden pD frlgende MDde: 

"Og, Folkeslagene blev vrede, og din Vrede er kommen" (Cb. 11, 17. 18). 

     Og atter: "Og af hans Mund udgDr et skarpt tveegget SvFrd, for at han med det skal slD Folkeslagene, og han skal regere dem med et Jernspir, og han trFder Guds, den AlmFgtiges, Vredes Grumheds Vins Persekar.... Og jeg sD Dyret [det billedlige] og Jordens Konger og deres HFre forsamlede for at frre Krig mod ham, som sad pD Hesten, og mod hans HFr. Og Dyret blev grebet og den falske Profet, som var med det;... levende blev de to kastede i den Ildsr, som brFnder med Svovl."–Cb. 19, 15. 19. 20.

The variety of symbols helps us appreciate the various features of the Day of the Lord.

     Nu vil vi grre opmFrksom pD, at det store billedlige SLAG og Indhrstningen af Jordens Vin, der her skildres som afsluttende den nuvFrende Tidsalder og indfrrende TusindDret (Cb. 20, 1-3), kun er andre Sindbilleder, der omfatter de samme store TrFngselsbegivenheder, som andetsteds billedligt kaldes Ild, Storm, Rystelse, m. m. LFg i Forbindelse [326] med Cbenbaringens billedlige Brug af Krig og Vinperse ogsD MFrke til den slDende Samstemning hos Joel 2, 9-16 og Es. 13, 1-11, hvor de samme Tildragelser skildres i lignende Billedsprog. 

     Afvekslingen i de brugte Sindbilleder hjFlper os til des fuldere at forstD alle TrFkkene ved hin store og mFrkelige Herrens Dag.

Pride on the
one side-- Ignorance and bigotry on the other

DEN NUV ERNE DE STILLING.

     Vi lar nu de profetiske Udsagn vedrrrende hin Dag stD ved en Side for at ta Tingenes nuvFrende Udseende i Verden des nrjere i qjesyn, sDledes som de nu former sig for den rask tilstundende Kamp,–en Brydningskamp, som, nDr den har nDt sit frygtelige Toppunkt, nrdvendigvis mD bli kort, ellers vilde SlFgten bli udryddet. 

     De to Modstandsparter i denne Strid er allerede i Marken. Rigdom, Dumstolthed og Hovmod opstiller sig pD den ene og vidt og bredt herskende Fattigdom, Uvidenhed, Partiblindhed og en levende Frlelse af Uret pD den anden Side. 

     Drevne af selviske BevFggrunde ordner nu begge Parter deres Troppestyrke hele de civiliserede Verden over. Med vore med Stanhed salvede qjne kan vi, hvor vi end kaster Blikket, se, at Havet og Brlgerne allerede bruser og slDr og sprrjter Skum mod BjFrgene, sDledes som det trFder frem i de Trusler og BestrFbelser, der grres fra Anarkisters og misfornrjedes Side, hvis Tal stadig tar til. 

     Vi kan ogsD se, at Rivningen mellem de forskellige Lag eller Elementer af Samfundet rask nFrmer sig det af Profeterne beskrevne Punkt, da der vil gD Ild i Jorden (Samfundet) og Elementerne vil smFltes og oplrses i den fra begge Sider frembragte Hede.

The two rival parties --
wealth and poverty

The wealthy feel a right to the fruit of their efforts.

     De tFnker som sD: det er det uundgDlige; Loven om Forsyning og Eftersprrgsel mD rDde; rige og fattige har der altid vFret i Verden; og dersom Rigdommen blev ligeligt fordelt om Morgenen, vilde nogle ved qdselhed eller Skrdeslrshed vFre fattige inden After, hvorimod andre, mere pDpassende og kloge, vilde bli rige. 

     Desuden vil de sprrge, og deres Bevisfrrelse vil ha sin Virkning: Kan man vente, at Mennesker med en god Forstand vil gi sig i Kast med uhyre Foretagender, hvorved Tusinder sFttes i Arbejde, med Mulighed for store Tab og uden HDb om Vinding og en viss Fordel?

Artisan and the laborer

All should be
useful to others.

Both labor and capital have benefited from increased
knowledge and
inventions.

     HDndvFrkere og Arbejderen vil pD den modsatte Side sige: Vi ser, at hvorvel Arbejdsklassen ganske visst nyder mange Fordele i vor fremfor nogen anden Tid, lrnnes bedre og derfor kan skaffe sig strrre Bekvemmeligheder, sD fDr den i dette dog ku sin Ret, hvorfra den til en viss Grad lFnge har vFret udestFngt, og det er sDledes i sin Orden, at den fDr Part i Fordelene af vor Tids Opfindelser, Opdagelser og forrgede Oplysning m. m. Vi anser Arbejde for hFderligt, og at det, hvor det findes sammen med god Forstand, Uddannelse, Erlighed og faste GrundsFtninger, er lige sD hFderligt og har lige sD mange Rettigheder som nogen anden Virksomhed. 

     Og pD den anden Side agter vi Lediggang for en Skam og VanFre for alle Mennesker, hvad der sD end er deres NaturanlFg eller Livssyssel. For at bli skattet og pDskrnnet mD enhver i en eller anden Henseende vFre nyttig for andre. 

     Men hvorvel vi indser vor nuvFrende forbedrede og forfremmede Stilling med Hensyn til Oplysning, vor Plads i Samfundet og vore IndtFgter, sD er vi dog klare over, at dette mere er Udfaldet af OmstFndigheder end af nogen menneskelig Plan enten fra vor egen eller vor Arbejdsherrers Side. 

     Vi ser, at vore og alle Menneskers forbedrede KDr er Frlgen af den store [328] Forrgelse af Kundskaber, Opfindelser, m. m., i SFrdeleshed i de sidste halvtreds Cr. Disse fremkom sD raskt, at sDvel Arbvejde som Kapital lrftedes op med den stigende Strrmning og frrtes til et hrjere Sted, og om vi kunde se Mulighed for, at Strrmmen vilde vedblive at stige og gavne alle, vilde vi frle os tilfreds; men vi nFrer Bekymring og Uro nu, fordi vi ser, at dette ikke er TilfFldet. 

     Vi ser, at Strrmmen begynder at vende sig, og at hvorvel mange er blet lrftet hrjt op i Velstand af den og har fast og sikkert FodfFste pD Tryghedens, Nydelsens og Rigdommens Strandbred, har Masserne dog ikke sDledes deres pD det trrre, men stDr i Fare for at bli frrte lige sD langt eller lFnger tilbage end nogen Sinde frr af den nFrvFrende Ebbes Understrrm.

     Deraf kommer det, at vi er tilbrjelige til at gribe fat i noget, der kan sikre os vort nFrvFrende Stade og vor videre Fremskriden, inden det er for sent.

The organization
of labor.

     Vi indser, at medmindre vi grr noget for Beskyttelsen af det voksende Antal HDndvFrkere mod den voksende Magt, som Monopolet (Handelskogerne) i Forbindelse med arbejdssparende Maskineri o. a. udrver, vil den koldblodige Lov om Forsyning og Eftersprrgsel sluge os med Hud og HDr. 

     Det er mod denne overhFngende Ulykke snarere end mod nuvÉrende KDr, at vi slutter os sammen og srger beskyttede Forordninger. Hver Dag forsrrrer vore RFkker ved den naturlige TilvFket og [for Amerikas Vedkommende] ved Indvandring, og hver Dag forrger det arbejdssparende Maskineri. Tallet pD de arbejdssrgende tar derfor daglig til, medens [329] der blir mindre Brug for deres Tjeneste. 

     Den naturlige Lov om Forsyning og Eftgersprrgsel vil derfor, om den fDr Lov til uden Afbrydelse at rve sit VFrk, snart drive Arbejdet tilbage til, hvor det var for hundrede Cr siden, og overlade alle vor Tids Fordele i HFnderne pD Kapitalen. Det er dette, vi srger at afvFrge.

One invention has followed another very rapidly.

Supply outruns
demand.

Machinery enables one man to accomplish
as much as many did formerly

     For det andet, de tre, der blir tilbage, kan ved Brugen af Maskiner avle lige sD meget, som femten vilde ha gjort uden disse. De samme eller strrre Forandringer gennemfrres i andre Virkegrene ved lignende HjFlpemidler, f. Eks. i Jern- og StDltilvirkningen. Dennes VFkst har vFret sD storartet, at Tallet pD de arbejdende er stFrkt forrget, uagtet Maskindriften har sat een Mand i Stand til nu at udrette omtrent lige sD meget som tolv frr. 

     Een af Frlgerne vil bli, at om meget kort Tid vil det, som disse store Fabrikker kan levere, overgD den nuvFrende storartede Eftersprrgsel, og Eftersprrgselen vil sagtens ta af i Steden for vedblivende at tilta; Verden er jo temmelig nFr forsynet med Jernveje, vel snart flere end den for Tiden trFnger til, og de Drlige Udbedringer [330] af disse kunde sandsynligvis besrrges af mindre end Halvdelen af nFrvFrende Antal Fabrikker.

Over-production and
unemployment

     Og Forholdene udvikler sig stadig i Retning af Overfrembringelse og Arbejdslrshed og krFver et eller andet Slags Bodemiddel, som Samfundets LFger vel srger, men som Patienten ikke vil grre Brug af.

"Boom" and
inflation --
Reaction and
recession

     I det qjemed og af disse Grunde sFtter Arbejdere sig i BevFgelse for at opnD frlgende Resultater,–om muligt ad Lovgivninges Vej, eller ved Voldsmagt og Lovlrshed i Lande, hvor Massernes Rrst af en hvilken som helst Crsag ikke blir hrrt og deres Interesser ikke vareta’s:–

Labor demands

The great
railroad systems

     Det blir foreslDt at sFtte en fast GrFnse for Rentefoden, meget lavere, end den for Tiden er, og sDledes aftvinge UdlDnerne Imödekommenhed over for LDntagerne eller den fattigere Klasse, eller ogsD mD deres Penge ligge stille eller endog ruste op. Man foreslDr, at Jernvejene enten skal vFre Folkets Ejendom [331] og holdes i Drift af dets Tjenere, StatsembedsmFnd, eller at Lovgivningsmagten skal indskrFnke deres Friheder, Takster, o. a., og tvinge igennem, at de drives pD e sDden MDde, at Almenhede kan vFre bedre tjent dermed. 

     Nu gDr det sDledes til, at Jernveje, der blev anlagte pD en Tid, da alt steg hrjt i VFrdi, i Steden for at nedsFtte deres Kapital i Forhold til den pD ethvert andet HandelsomrDde erfarede almidelige Nedgang i VFrdier, tvFrtimod har forhrjet deres oprindelig store Aktier til det to- eller tredobbelte (sFdvanlig kaldt at vande deres Aktier), uden at de virkelige VFrdi forrges. 

     Deraf kommer det, at store Jernvejsselskaber forsrger at betale Rente og Andelsudbytte til Aktier og GFldspapirer, der i Gennemsnit er fire Gange sD store, som disse Jernveje i Dag virkelig vilde koste nye. Som en Frlge deraf lider Almenheden.

     LandmFnd mD betale for Fragt i dyre Domme og finder det undertiden fordelagtigt at bruge deres Korn til BrFndsel, og derved blir Prisen pD Frrevarer strrre for Folk uden at gavne Landbostanden. 

     Man foreslDr at brde pD dette sDledes, at Jernbaner skal betale deres Andelshavere omkring fire Procent af den nuvFrende virkelige VFrdi og ikke fire til otte Procent af det tre- eller firdobbelte af den nuvFrende VFrdi, hvad mange af dem nu grr, idet du umuliggrrt Kondurrence ved Sammenslutning (sDkaldt "Pool" = FFllesindsats).

Management proposes

     Men vi mener, at de burde vFre taknemlige for, at Folket er sD eftergivende og ikke afkrFver dem Vederlag for de allerede sDledes indvundne Millioner af Penge. Vi frler, at Tide er kommet, da Masserne af Folket skal [332] ha mere ligelig Del i denne, pD Goder sD rige Tids Goder, og for at dette kan ske, er det nrdvendigt ved Lovgivning at lFgge BDnd pD alle grDdige Samlag, der har fedet sig med Penge og Magt pD Offenlighedens Bekostning, og ved Lov at tvinge dem til at tjene Almenheden for en rimelig Godtgrrelse. 

     PD ingen anden MDde kan disse Forsynets Goder sikres Massere. Hvorvel stFrke Samlag, der sidder inde med Kapitaler, nok ellers for en stor Del er til Gavn og Gode, ser vi dog daglig, at de har overskredet deres Nyttighedspunkt og blir Folkets Herrer og vil snart, om der ikke holdes igen, bringe Arbejderne i Armod og Livegenskab. 

     Samlag, bestDende af flere mer eller mindre rige Folk, er rask pD Vej til at indta samme Forhold til Almenheden i Amerika, som Storbritanniens Lorder og hele Evropas HerramFnd indtar over for Masserne der, kun at Samlagene er mFgtigere.

     Vi, Folkets store Flertal, rnsker bare at vFre om vore egne og vore Brrns Rettigheder ved at sFtte rimelige GrFnser for dem, hvis Rigdom og Magt ellers kunde knuse os,–hvilken Rigdom og Magt, rettelig brugt og omgFrdet, ka bli et almindeligere Gode for alle. Med eet Ord, slutter de, vi vil ha de gyldne Regel sat i Kraft:–"Grr mod andre, hvad I vil, at de skal grre mod eder."

Wage Workers organize for reform

     En Lykke vilde det vFre for Alle vedkommende, om sDdanne mDdeholdne og rimelige Midler kunde bli kronede med Held, om de rige vilde lade det bli ved deres nuvFrede Udbytte og samvirke med den store Masse af Folket til den almindelige og varige Forbedring af alle Klassers KDr, om Arbejderne vilde la sig noje med rimelige Krav, om KFrlighedens og RetfFrdighedens gyldne Regel sDledes kunde bli sat i Udrvelse. 

     Men i deres nuvFrende Tilstand vil Menneskene ikke iagtta [333] denne Regel uden Tvang. Skrndt der er nogle blandt Verdens HDndvFrkere, der sDledes vil vFre mDdeholdne og retfFrdige i deres Begreber, er Flertallet det dog ikke, men vil vFre yderliggDende, uretfFrdige og overmodige i deres Meniger og Krav ud over al Fornufts GrFnser.

     Enhver Indrrmmelse fra PengemFndenes Side vil kun forhrje sDdanne Krav og Begreber; og alle, som har Erfaring deraf, ved, at det er dobbelt hDrdt at frle de uvidende fattiges Overmod og Styre. 

     Og sDledes blandt de rige,–nogle har fuld Deltagelse med de arbejdende Klasser og vilde vFre glade ved at vise deres Medfrlelse ved at grre sDdanne Omordninger, som lidt efter lidt vilde hidfrre de fornrdne Reformer, men de er et lille Mindretal og helt magteslrse i Samlags Forretningsdrift og for en stor Del i den, de har pD egen HDnd. 

     Om de er KrbmFnd eller Fabrikanter, kan de ikke afkorte Arbejdstiden eller forhrje Lrnnen for deres Folk; Konkurrenter vilde nemlig da undersFlge dem, og Pengenrd vilde bli Frlgen for dem selv, deres Kreditorer og deres Folk.

What causes
the great trouble of the "Day of Jehovah"?

     Arbejdere vil slutte sig sammen og ha fFlles Interesser, men Selviskhed vil rdelFgge EnhedsbDndet, og vFsenlig dreven af Selvhensyn vil enhver lFgge Planer og virke i den Retning. Flertallet, uvidende og overmodigt, vil fD Overtaget, og den bedre Klasse vil stD afmFgtig og ikke evne at holde det i Trmme, som deres gode Forstand bandt sammen. 

     RigmFndene vil bli overbeviste om, at jo mere de gir efter, des mer vil der bli krFvet, og de vil snart sFtte sig for at modstD alle Krav. Opstand vil bli Frlgen, og i den almidelige Uro og Mistillid vil Kapitalen bli unddraget fra offenlige og private Foretagender, Forretningsdriften vil bli hFmmet og Pengenrden stor. 

     Tusinder af Mennesker, pD denne MDde gjort arbejdslrse, vil omsider bli rasende. Da vil Lov og Orden bli skyllet bort,–BjFrgene vil bli opslugte i dette stormoprrrte Hav. 

The melting
of society

     Endog nu frler vise, fjerntskuende MFnd deres Hjerter synke og Modet svigte dem, idet de spejder fremad mod de Ting, der kommer over Verden, ganske som vor Herre forudsa’ (Luk. 21, 26).

     Skriften viser os, at i dette almindelige Brud vil Navnkirken (alle Bekendelserne medregnede) lidt efter lidt drages mer og mer over pD Regeringernes og de riges Side, vil tabe meget af sin Indflydelse over Folket og vil til sidst gD under med Regeringerne. SDledes vil Himlene [kirkeligt Styre] komme i Brand og forgD med stort Bulder.

A government which will enforce the principles of righteousness

     Det vil overtyde alle om, at den eneste MDde, hvorpD det lar sig grre at afhjFlpe Vanskeligheden, er at oprette en kraftig og retfFrdig Regering, som vil undertyinge alle Klasser og med Magt gennemfrre retfFdige GrundsFtninger, indtil Menneskenes Stenhjertethed efterhDnden, under gunstige Indflydelser, vil vige Pladsen for det oprindelilge Gudsbillede. 

     Og dette er netop, hvad Gud har lovet at ville grre for alle ved og gennem Kristi tusindDrige Regering, som Jehova indfrrer ved denne TrFngselsdags Tugtelser og LFrdomme.–Esek. 11, 19; 36, 25. 36. Jer. 31, 29-34. Sef. 3, 9. Sal. 46, 9-11.

Those who seek righteousness will suffer less
from fear and foreboding.

     SDledes siger vi til alle de sagtmodige,–de ydmyge af Verden sD vel som til Kristi [335] Legems Lemmer: Srg Herren, I sagtmodige i Landet, som har overholdt hans Lov [hans Vilje]; srg RetfFrdighed, srg Sagtmodighed, for at I kan vorde delvis skjulte pD Herrens Vredes Dag (Sef. 2, 3). Ingen vil helt undfly TrFngselen, med de, der srger RetfFrdighed og glFder sig ved Sagtmodighed, vil ha mange Fordele fremfor andre. 

     Deres Livsvaner, TFnkesFt og HandlemDde sD vel som deres Samstemning med, hvad ret er, som vil sFtte dem i Stand til at fatte Sagernes Stilling og tillige ogsD at forstD Bibelens Oplysning om denne TrFngsel og dens Udfald, det vil alt grre sit til, at de kommer til at lide mindre end andre,–isFr af plagende Frygt og onde Anelser.

Society weakens with each new spasm of trouble.

     Den vil komme som "en Tyv om Natten" i den Forstand, at dens TilnFrmelse vil bli listende og ubemFrket af Verden i Almindelighed. Denne Dags TrFngsel vil komme lig KrampetilfFlde. Det vil bli en RFkke TrFkninger, der blir hyppigere og voldsommere, alt som Dagen skrider frem, indtil det sidste Anfald. Apostelen gir dette til Kende, nDr han siger:–"som Veerne over den frugtsommelige" (1 Tess. 5, 2. 3). 

     Forlrsningen vil frrst komme med Frdselen af Tingenes NYE ORDEN,–nye Himle [Kristi Dndelige Styrelse] og en ny Jord [nydannet Samfund], hvor RetfFrdighed bor (2 Pet. 3, 10. 13), –hvor RetfFrdighed og KFrlighed i Steden for Magt og Selviskhed udgrr Loven.

Labor pangs
in the birth of a new era

     De kan ikke afvFrge det, om de vilde; for Gud har bestemt, at det skal ske. Mange af Samfundets LFger vil imidlertid vFre aldeles uvidende om det virkelige Onde og TilfFldets Fornrdenheder og alvorlige Trang til Behandling. 

     Disse vil gribe til undertrykkende Forholdsregler, og efter som hvert TrFngselsanfald forsvinder, vil de benytte det med Fordel og forstFrke Modstandsmidlerne og vil derved forhrje Angsten, og hvorvel de ikke vil holde Frdselen lFnge tilbage, vil deres slette BehandlingsmDde dog fremskynde Patientens Drd; thi den gamle Tingenes Orden vil dr under Arbejdet med at bringe den nye til Verden.

     Ethvert uheldigt Tillrb vil gi Kapitalen strrre Tro pD sin Evne til at holde den nye Tingenes Orden inden dens nuvFrende GrFnser, indtil Organisationers og Regeringers nFrvFrende tilbageholdende Magt vil nD sin yderste GrFnse, SamfundsbDndets TrDde vil briste, Lov og Orden vFre borte og vidtspredt Regeringslrshed bringe alt, hvad Profeterne har forudsagt om TrFngselen, "en sDden, som ikke har vFret, siden et Folk blev til,"–og Gud ske Lov for den tilfrjede Forsikring,–"som heller ikke skal vorde."

Emancipation
of the world at the hands of one greater than Moses.

     Det vil bli en Udfrielse fra Satan og ethvert Middel, han har optFnkt for at holde Mennesket i TrFldom under Synd og Vildfarelse. Og ligesom Plagerne, der kom over Egypten, ha’de en forhFrdende Virkning, sD snart de blev borttagne, sDledes vil den midlertidige Lettelse af denne Herrens Dags [337] Smerter lede til, at nogle forhFrder sig, og de vil sige til de fattige, som Egypterne sa’ til Israel: "Dovne er I" og derfor misfornrjede! og vil sandsynligvis lig dem prrve at forrge deres Byrde (2 Mos. 5, 4-23). 

     Men til sidst vil sDdanne, ligesom Farao ved sin sidste Plages Midnat, rnske, at de for lFnge siden var faret lemfFldigere og klogere frem (2 Mos. 12, 30-33). 

     For at lFgge videre MFrke til Ligheden kom i Hu, at denne Herrens Dags TrFngsler kaldes "syv VredesskDler" eller "syv sidste Plager," og at det frrst er ved den sidste af disse, at det store JordskFlv [Revolution] finder Sted, da ethvert BjFrg [Rige] vil forsvinde.–Cb. 16, 17-20.

The Day of Trouble is right on time -- God’s due time.

     I det nFste Bind af dette VFrk vil der bli fremfrrt Beviser fra Lovens og Profeternes Vidnesbyrd i det gamle Testamente sD vel som fra Jesus og det nye Testamentes apostolske Profeter, hvorved der klart og umiskendeligt vises, at denne TrFngselens Dag i Tidshenseende henlFgges ved Begyndelsen af Messias’s herlige tusindDrige Regering. 

     Det er denne nrdvendige Tilberedelse for det kommende Oprettelsesarbejde i Millenniets Tidsalder, der fremskynder TrFngselen.

Society is unable to adjust to new
circumstances.

"In the sweat of thy face shalt thou eat bread, till thou return unto the ground."
Genesis 3:19

     Erfaringen har gi’t Anledning til det Ordsprog: "Lediggang er Moder til Lasten," dermed godkendende Visdommen i Guds Forordning: "I dit Ansigts Sved skal du Fde dit Brrd, indtil du vender tilbage til Jorden." 

     Lig alle Guds Forordninger er denne velgrrende og vis og til hans Skabningers endelige gode. Herrens Dags TrFngsel, som vi allerede ser i GFre, stadfFster Visdommen i Guds Forordning; thi, som vi har set, den hidrrrer fra Overfrembringelse ved arbejdssparende Maskiner og Uformuenhed hos de forskellige [338] Samfundslag til at idrette sig efter de nye OmstFndigheder, pD Grund af Selviskhed hos dem alle.

Had the
knowledge come sooner, the trouble
would have come sooner.

     Den ligelige Deling af Fordelene ved arbejdssparende Maskiner vilde med Tiden ha indfrrt kortere og kortere Arbejdstid, og sDledes, lrst fra det oprindelige SikkerhedsvFrn, vilde det faldne Menneske med sine fordFrvede Tilbrjeligheder ikke ha brugt sin Frihed og Tid til sjFlelig, sFdelig og legemlig Uddannelse, men, hvad Fortidens Historie godtgrr, Retningen vilde ha gDt nedad mod Lrsagtighed og Last.

     Og desuden henlFgger den TrFngselstiden netop til det Punkt, hvor den vil vFre til Gavn for MenneskeslFgte, idet den vil indprente dem LFren om deres egen Uformuenhed til at styre sig selv, lige i TusindDrets MorgendFmring, da, ifrlge Herrens Bestemmelse, han, som genlrste alle, skal begynde at velsigne dem ved Jernstavens kraftige Regering og med fuld Kundskab og HjFlp, hvorved de kan genoprettes til oprindelig Fuldkommenhed og evigt Liv.

"He that dwelleth in the secret place of the Most High shall abide under the shadow of the Almighty."
Psalms 91:1

"He shall cover thee with his feathers,
and under
his wings
shalt thou trust:
his truth
shall be
thy shield
and buckler."
Psalms 91:4

DE HELLIGES PLIGT OG FORRET.

     Et vigtigt SprrgsmDl opstDr vedrrrende de Helliges Pligt under denne TrFngsel og deres passende Holdning over for de to stridende Klasser, der nu kommer frem i Forgrunden. At nogle af de Hellige endnu vil vFre i Krdet i det mindste en Del af denne brFndende Tid, synes muligt. 

     Deres Stilling i de vil imidlertid vFre anderledes end andres, ikke sD meget derved, at de vil bli opholdte ved UndervFrker (dog er det tydelig lovet, at deres Brrd og Vand skal vFre sikkert), men ved at de, underviste ud af Guds Ord, ikke vil frle den samme Angst og hDblrse RFdsel, som vil sprede sig over Verden. 

     De vil i TrFngselen, ifrlge Guds Plan, se Forberedelsen til hele Verdens Velsignelse, og de vil bli kvFgede og trrstede gennem det hele. Dette kommer kraftigt frem i Sal. 91. Es. 33, 2-14. 15-24.

     SDledes trrstede og velsignede ved den guddommelige Forsikrig har de Hellige som deres frrste Pligt den at lade Verden se, at de midt under den herskende TrFngsel og Misnrje, og selv mens de deler TrFngselen og lider under den, er hDbefulde, frimodige og altid glade i Betragtning af det i Guds Ord spDde herlige Udfald.

Dissatisfaction
is widespread.

     Der ga’s aldrig en Tid frr, da Utilfredshed var sD vidtspredt, og dog har der aldrig vFret en Tid som denne, da Menneskene nrd sD mange Goder og Gaver. Hvor vi end vender Blikket hen, til de riges Paladser, overfyldte med Bekvemmeligheder og en Pragt, som Salomon i al sin Herlighed nFsten intet kendte til, eller vi kaster Blikket ind i den driftige og mDdeholdne Arbejders hyggelige Hjem, med dets Beviser pD god Smag, Hygge, Kunst og Luksus, sD ser vi, at med Hensyn til rigelig Forsyning overgDr Nutiden i ehver Henseende mange Fold ethvert andet [340] Tidsrun siden Skabelsen, og dog er Folk misfornrjede og ikke lykkelige. 

Provide things decent and needful, with
contentment.

     Da kun nogle fD har Held med sig, er Resten misundelige og gnavne, fordi de ikke er de heldige, og alle er misfornrjede og elendige,–og det mere end til nogen tidligere Tid.

"Tilfreds, hvad end min Stilling er,
Da Herrens HDnd mig leder her."

     Men desvFrre! ikke alle Guds Brrn indtar dette Standpunkt. Mange er henfaldt til den i Verden herskende Misnrje og frarrver sig Livets Nydelser, fordi de har forladt Herrens Fjed og kaster deres Lod og tar deres Del med Verden,–sögende jordiske Ting, enten de opnDr dem eller ej, delende Verdens Misnrje og gDende glip af den Nrjsomhed og Fred, som Verden hverken kan gi eller ta.

     [341] "Der er stor Vinding i Fromhed parret med Nrjsomhed; vi bragte jo intet ind i Verden: det er indlysende, at vi heller ikke kan bringe noget ud. NDr vi har [fornrdne] NFringsmidler og KlFdningsstykker, skal vi ha nok deri. 

     "De derimod, som gDr ud pD at vorde rige [hvad enten det lykkes dem eller ej], flader i en Fristelse og en Snare og mange ubesindige og skadelige Lyster, der jo netop nedsFnker Menneskene i qdelFggelse og Undergang; en Rod til alle Onder er nemlig PengekFrheden [bDde hos rige og fattige], og fordi nogle attrDde Penge, fo’r de vild fra Troen og gennemborede sig selv rundt om med mange Sorger. 

     "Du derimod, o Gudsmenneske, fly de Ting, men jag efter RetfFrdighed, Fromhed, Tro, KFrlighed, TDlmodighed og Sagtmodighed; anstreng dig i Troens Édle VÉddekamp, grib det evige Liv, hvortil du blev kaldt og indgik den Fdle Overenskomst."–1 Tim. 6, 6-12.

"Let your
conversation
be without
covetousness;
and be content
with
such things
as ye have..."
Hebrews 13:5

     Det skulde ha noget af Salve og lFgende Balsam i sig. Man skulde med Fordel udnytte OmstFndigheder til at henvise Verden til den gode Tid, der er i Vente, at forkynde dem Guds kommende Kongedrmme og at pDvise den egenlige Crsag til nFrvFrende TrFngselsulykker og det eneste Bodemiddel.–Luk. 3, 14. Heb. 13, 5. Fil. 4, 11.

Heralds
of the Kingdom -- Ambassadors
of Peace

     Den stakkels Verden vDnder sig ikke alene under sine virkelige, men ogsD under sine indbildte Onder og isFr under den Misnrje, som flyder af Selviskhed, Hovmod og BegFrligheder, der volder Meneskene Uro og Plager, fordi de ikke fuldt kan tilfredsstille dem. 

     Derfor lad os, idet vi kan se begge Sider af SprrgsmDlet, rDde dem, der er villige til at hrre, til Nrjsomhed med, hvad de har, og til tDlmodig Venten, [342] indtil Gud i sin Tid og pD rette MDde tilfrrer dem de mange Velsignelser, som hans KFrlighed og Visdom har tilvejebragt.

     Ved at undersrge og fremkalde BetFndelse i enten virkelige eller indbildte SDr og Onder vilde vi grre dem Skade, som vi skulde hjFlpe og velsigne, idet vi jo dermed udbreder deres Misnrje og frlgelig, deres Nrd. 

     Men ved at efterkomme vor Opgave, at kundgrre de gode Tidender om den for ALLE givne Lösepenge og de deraf til ALLE kommende Velsignelser, blir vi Kongedrmmets sande Herolder,–dets Freds-Sendebud. SDledes stDr der skrevet: 

      "Hvor dejlige er pD BjFrgene [Rigerne] dens Frdder [de sidste Lemmer af Kristi Legeme], som bringer godt Budskab, som forkytnder Fred, som bebuder godt."–Es. 52, 7.

The Kingdom
at hand
is the only
remedy
and hope.

The eminent Kingdom...

     Herres Brrns Medfrlelse mD ligesom deres himmelske Faders i stort MDl vFre pD den sukkende Skabnings Side i enhver af dens BestrFbelser for Udfrielse af TrFldom, hvorvel de, som han, skulde ihukomme og ha Deltagelse med dem af de stridende Klasser, hvis Hu stDr til at vFre retfFrdige og Fdelmodige, men hvis BestrFbelser hemmes og hindres ikke alene af deres faldne Naturers Svagheder, men ogsD af deres Omgivelser i Livet og deres Forbindelse med og AfhFngighed af andre. 

     Men Herrens Brrn skulde ingen Samstemning ha med nogen Klasses magtgridske, umFttelige qnsker og BestrFbelser. Deres Udtalelser brr vFre rolige og mDdeholdne og altid for Fred, hvor ingen GrundsFtning stDr pD Spil. De skulde huske pD, at dette er Herrens Strid, og at for sD vidt det gFlder Politik eller SamfundssprrgsmDl, da har disse ingen [343] anden virkelig Lrsning end den i Guds Ord forudspDde. 

     De offerviedes Pligt er derfor allerfrrst den at se til, at de ikke stDr i Vejen for Jehovas Sejrsvogn, og sD at "stD stille og se Guds Frelse," i den Forstand, at de indser, at det ikke er en Del af deres Arbejde at delta i Kampen, men at det er Herren, der udfrrer det gennem andre Virkemidler. Med Blikket bortvendt fra alt sDdant skulde de drive pD deres egen Mission, bebudende det himmelske Kongedrmme nFr som det eneste Bodemiddel for alle Klasser og deres eneste HDb.