14 FJORTENDE KAPITEL.

Guds Kongedömme

     Det gamle Testament er rigt pD Lrfter og SpDdomme, hvori Guds Kongedrmme og dets Konge, Messias, danner selve Midtpunktet. Det var enhver Israelits HDb (Luk. 3, 15), at Gud vilde ophrje hans Folk under Messias, og da Herren kom til dem, var det som deres Konge for at oprette det lFnge lovede Guds Kongedrmme pD Jorden.

John the Baptist,
the Forerunner
of Jesus

     Ikke alene var Kongedrmmet det Emne, hvormed Herren begyndte sin offenlige Virksomhed, men det var egenlig Hovedemnet i al hans PrFdken (Luk. 8, 1; 4, 43; 19, 11); andre Sager omtaltes bare i Forbindelse [276] med eller til Forklaring af denne ene Sag. 

     Flertallet af hans Lignelser var enten TrFk til Belysning af Kongedrmmet fra forskellige Standpunkter og i forskellige Henseender, eller ogsD tjente de til at fremhFve, at fuld Indvielse til Gud var en vFsenlig Betingelse for at fD Del i KongevFrdigheden, og til at rette den jrdiske Fejlopfattelse, at de var sikre pD Kongedrmmet, fordi de var naturlige Brrn af Abraham og frlgelig naturlige Arvinger til ForjFttelserne.

Jesus healing,
a foretaste
of his kingdom
on earth

Walking
to Emmaus

"Jeg indgDr en Pakt med eder, ligesom min Fader indgik en Pakt med mig, om et Kongedrmme, as I skal Fde og drikke ved mit Bord i mit Kongedrmme, og I skal sidde pD Troner og drmme [regere] de tolv Israels Stammer" (Luk. 22, 29. 30).

"Frygt ikke, du lille Hjord; for det har behaget eders Fader at gi eder Kongedrmmet" (Luk. 12, 32).

     Og da deres hyldede Konge blev korstFstet i Steden for at bli kronnet og sat pD Tronen, blev hans LFrlinger sDre skuffede. SDledes som to af dem udtalte sig til den formentlige fremmede pD deres Vej til Emaus efter hans Opstandelse, ha’de de "hDbet, at det var ham, der skulde ha genlrst Israel,"–frigjort dem fra det romerska Cg og gjort Israel til Guds Kongedrmme i Magt og Herlighed. 

     Men de blev sDre skuffede ved de Forandringer, der ha’de fundet Sted nogle fD Dage i Forvejen. Da oplod Jesus deres Forstand ved ud fra Skriften at vise dem, at hans Offer var allerfrrst nrdvendigt, frr Kongedrmmet kunde bli aprettet.–Luk. 24, 21. 25-27.

     Men Gud ha’de et herligere FormDl, end der kunde gennemfrres ved sDdan en Plan. Et sDdant Kongedrmme kunde ha bragt Velsignelser, som, hvor gode de end var, dog kun vilde ha vFret timelige, eftersom hele MenneskeslFgten var under Drdsdom. 

     For at grre hans Velsignelser evigvarende og fuldstFndige, [276] mDtte SlFgten frrst genlrses fra Drden og sDledes pD lovlig Vis frigrses for den Fordrmmelse, som kom over alle i Adam.

"Herre, vil du pD denne Tid igen oprette Kongedrmmet for Israel?"

Skrndt ha "Det er ikke eders Sag at vide Tiderne og Timerne, som Faderen har sat i sin egen Magt."

     ns Svar ikke var ligefremt, modsa’ det dog ikke deres HDb. Han sa’:–Apg. 1, 6. 7.

     Og mange af vor Herres Jesu Lignelser og mrrke Taler var bestemte til i sin Tid at rette disse Fejlopfattelser. Men han fremholdt altid Tanken om et Kongedrmme, en Regering, der skulde oprettes pD Jorden og styre blandt Menneskene. Og han indgrd dem ikke alene HDb om Del i Kongedrmmet, men han lFte dem ogsD at bede om dets Oprettelse:–

Dit Kongedrmme komme; ske din Vilje, som i Himlen, sDledes ogsD pD Jorden."

Jesus taught that his kingdom was not of this world and would not be established until after his suffering and death.

But zealot Jews rebelled against Rome, endeavoring to set up their kingdom prematurely.

     Hans Visdom og Takt og hans Undergerninger kunde de ikke godt modsige eller gi nogen rimelig Forklaring af; dog fra deres Vantros-Standpunkt syntes det at vFre en altfor urimelig PDstand at ta Hensyn til, at han var Verdens Arving og vilde oprette det lovede Kongedrmme, som skulde herske over Verden, og at hans Efterfrlgere, som alle var fra de ringere Livsstillinger, vilde bli Medherskere med ham i det Kongedrmme.

      Rom med sine indrvede Krigere, sine duelige HFrfrrere og sine umDdelige Rigdomme var Verdens Herre og blev daglig mFgtigere. 

     Hvem var da denne NasarFer? og [278] hvem var disse Fiskere, uden Penge eller Indflydelse og kun med en ringe Tilslutning blandt Folket? 

     Hvem var disse, at de skulde tale om at oprette det Kongedrmme, som lFnge var lovet at skulle bli det herligste og mFgtigste, Jorden nogen Sinde ha’de kendt til?

Yet it would be everywhere present
and powerful.

The spiritual kingdom is being set up first and will be for a time
unrecognized.

     –NDr vil dette Kongedrmme, som I prFdker, begynde at vise sig i det ydre?–nDr vil eders Soldater komme?–nDr vil dette Guds Kongedrmme trFde synlig frem (Luk. 17, 20-30)? Vor Herres Svar vilde ha gi’t dem en ny Tanke, om de ikke ha’de vFret hildede i Fordom mod ham og blindede af deres egen indbildte Visdom. 

     Han svarede, at hans Kongedrmme aldrig vilde fremtrFde pD den MDde, de ventede det pD. Det Kongedomme, som han prFdkede, og som han indbrd sine Efterfrlgere til Medarveret i, var et usynligt Rige, og de mDtte ikke vente at se det.

"Han svarede dem og sa’: Guds Kongedrmme kommer ikke sDledes, at nogen lÉgger MÉrke dertil [under ydre Opsigt]. De skal ikke heller sige: Se her! eller der! thi se! Guds Kongedrmme er iblandt eder."*)

     Med et Ord, han viste dem, at nDr hans Kongedrmme skulde komme, vilde det vFre allesteds nFrvFrende og alle Vegne mFgtigt, dog ingensteds synligt.

*) Det vilde sikkert nok ikke stemme med nogen Anskuelse at hFvde, at det Kongedrmme, som Jesus pDstod at vFre ved at oprette, vilde vFre inden i FarisFernes Hjerter, som han kaldte Hyklere og kalkede Grave.  Men nDr dette Kongedrmme er oprettet, vil det vFre "midt iblandt" alle Klasser og regere og drmme alle.

     Og eftersom denne Del af Riget vil bli oprettet först, vil dets NFrvFrelse bli uset og for [279] en Tid ubemFrket. Den SFrret at fD Arv i denne Dndelige Afdeling af Guds Rige var det eneste Tilbud, som da blev gjort, og har vFret det ene HDb i vor Opadkaldelse i Lrbet af hele Evangeliealderen, som da tog sin Bergyndelse. Frlgelig henfrrte Jesus udelukkende til dette (Luk. 16, 16). Det vil klarere indses, alt som vi skrider frem.

"There was a man of the Pharisees, named Nicodemus, a ruler of the Jews: The same came to Jesus by night, and said unto him, ‘Rabbi, we know that thou art from God: for no man can do these miracles that thou doest, except God be with him.’" John  3:1,2

Jesus healing

     Samtalen mellem Herren og Nikodemus (Joh. 3), skrndt kun til Dels gengi’t, gir et noget strrre Indblik i Beskaffenheden af Guds Kongedrmme. Cbenbart er Samtalens Hovedpunkter optegnede, sD vi af disse nemt kan slutte os til Retningen i det hele, som vi rimeligt kan omskrive sDledes:

Nikodemus:–

"Rabbi, vi ved, at du er en LFrer, kommen fra Gud; thi igen kan grre de Tegn, som du grr, uden at Gud er med ham." 

Dog synes nogle af eders Udsagn meget uoverensstemmende for mig, og jeg kommer for at udbede mig en Forklaring. For Eks., du og dine LFrlinger gDr omkring og forkynder: 

"Himlenes Kongedrmme er kommet nFr"; men du har hverken nogen HFr eller Rigdom eller Indflydelse, og efter alt ydre at drmme er denne PDstand usand; og heri synes du at forfrre Folket. 

FarisFerne i Almindelighed holder dig for en Bedrager; men jeg er viss pD, der mD vFre noget sandt i, hvad du lFrer, "for ingen kan grre de Tegn, som du grr, uden at Gud er med ham."

Hensigten med mit Besrg er at sprrge om, af hvad Slags, nDr og hvorfra er dette Kongedrmme, som I forkynder? og nDr og hvorledes vil det bli oprettet?

Din BegFring om at fD en fuld ForstDelse af Himlenes Kongedrmme kan ikke nu bli besvaret til din Tilfredshed, ikke at jeg jo nok kender fuldt ud til det, men fordi du i din nuvFrende Tilstand ikke vilde [280] kunne forstD eller pDskrnne det, om jeg gav fuld Forklaring. 

"Uden at bli avlet*) ovenfra kan ingen se, [GrFsk idein**), vide, vFre kendt med] Guds Kongedrmme."

How can a man
be begotten
when he is old?

Repentance
is not the
new birth.

Spiritual begettal precedes
spiritual birth.

Selv mine LFrlinger har endnu meget utydelige Begreber om Beskaffenheden af det Kongedrmme, de forkynder. Jeg kan ikke fortFlle dem det af samme Grund, som jeg ikke kan sige dig det, og de vilde ikke kunne forstD det af den samme Grund. 

Men, Nikodemus, een Ejendommelighed ved Guds HandlemDde er den, at han krFver Lydighed med den Klarhed, man allerede har, frrend der gi’s mere Lys, og i UdvFlgelsen af dem, der skal agtes vFrdige til af fD Del i Kongedrmmet, ta’s der Hensyn til, om der lFgges Tro for Dagen. 

De mD vFre sDdanne, som er villige til at frlge Guds Ledelse, Skridt for Skridt, idet de ofte kun ser klart det ene Skridt fremad. De vandrer i Tro og ikke i Beskuelse.

[281] Nikodemus:–

Men jeg forstDr dig ikke. Hvad mener du? "Hvorledes kan et Menneske avles, nDr han er en Olding? Han kan dog vel ikke komme ind i sin Moders Liv for anden Gang og frrdes?"

Jesus--

Ikke sDledes. Lad mig anskueliggrre, hvad jeg mener, ved at minde dig om "Neddykkeren Johannes" og hans Gerning. Hans DDb betegnede billedligt en SindsFndring, en Begyndelse af Livet pD ny. 

Synderen, der rejste sig op af Vandet, betegnede en Person, der var renset og begyndte er rent Liv som et nyfrdt Barn. Dette vil gi dig et Vink om, hvad jeg mener med at tale om en ny Avling og Frdsel. Johannes’s Gerning var en forberedende, den skulde forberede Menneskene for Kongedrmmet ved at lFre en Hjertets Forandring og en Livets Forbedring, som det udtrykkes i hans DDb. 

SDdan en Forandring af Hjerte og Liv er nrdvendig for dem, som nu vil se eller kende Guds Kongedrmme. Men endnu mere er nrdvendigt for dem, som vil se Guds Kongedrmme i dets Herlighed og Fuldendthed, nemlig en endnu hrjere Avling og Frdsel. 

Uden at nogen har erfaret OmFndringen i Hjerte og Liv, Frdselen af Vand, og dertil blir frdt af Cnden, kan han ikke indkomme [*deltage] i Guds Kongedrmme.

Den Forandring, som vil bli gjort ved denne nye Frdsel af Cnden, er i Sandhed stor, Nikodemus; thi det, som er frdt af Krdet, er Krd, men det, som er frdt af Cnden, er Cnd.

Undres derfor ikke over mit frrste Udsagn, at I mD avles ovenfra, frr I kan forstD, kende og pDskrnne de Ting, hvorom du sprr. 

"Forundre dig ikke over, at jeg sa’ til dig: Det brr eder at avles pD ny!"

Forskellen mellem eders nuvFrende [282] Tilstand, frdte af Krdet, og deres Tilstand, der blir frdte af Cnden og skal komme ind i eller udgrre det Kongedrmme, som jeg prFdker, er meget stor. 

Lad mig gi dig et Billede, hvorved du vil fD en Slags Forestilling om de VFsener, som, nDr de er blet frdte af Cnden, vil udgrre dette Kongedrmme:–

Vinden blFser, hvor den vil, og du hrrer dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen,–sDledes er enhver, som er frdt af Cnden. 

Dette er sD klart et Billede, som jeg kan gi dig af dem, der vil blif frdte af Cnden i Opstandelsen, dem, som vil "indkomme i" eller udgrre det Kongedrmme, som jeg nu prFdker.

 De vil alle bli lige sD usynlige som Vinden, og Mennesker, som ikke er frdte sDledes, af Cnden, vil hverken vide, hvorfra de kommer, eller hvor de farer hen.

"Hvorledes kan dette ske?" Jeg kan ikke fatte, at det er muligt for VFsener at vFre nFrvFrende og dog usynlige eller at gD og komme usete, som Vinden. Hvorledes er det muligt at det kan vFre sD?

Elisha and his Servant

Jesus--

"Er du Israels LFrer og ved ikke dette?" at CndevFsener kan vFre til Stede og dog usynlige? Har du, som forrger at lFre andre, aldrig lFst om Elisa og hans Tjener eller om Bileams Esel? og de mange TilfFlde i Skriften, som belyser denne Grundlov, at CndevFsener kan vFre til Stede blandt Mennesker og dog usynlige? 

Desuden hrrer du til FarisFerne, som grr Dben Bekendelse af at tro pD Engle som CndevFsener. Men dette er et Eksempel pD, hvad jeg sa’ dig fra frrst af: Uden at nogen blir avlet ovenfra, kan han ikke se [indse, bli kendt med, fatte som fornuftigt] Guds Kongedrmme eller de forskellige, dermed forbundne, Ting.

What is
spirit begettal?

Om du agter at komme ind i og bli en Medarving med mig til dette Kongedrmme, som jeg forkynder, mD du frlge Lyset, Skridt for Skridt. Idet du grr det, vil der komme mere Lys, og det lige sD hurtig, som du vil vFre beredt for det. 

Jeg har prFdket disse Ting, der nu brr vides, og som du kan forstD, og har [283] udfrrt Undergerninger, og du erkender, at jeg er en LFrer, kommen fra Gud, men du har ikke handlet efter din Tro og er ikke, Dbenlyst blet min LFrling og Efterfrlger. 

Du mD ikke vente at se mere, indtil du efterlever alt, hvad du virkelig ser; da vil Gud gi dig mere Lys og Klarhed for det nFste Skridt. "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler det, vi ved, og vidner det, vi har set, og I [FarisFere] tar ikke imod vort Vidnesbyrd. 

NDr jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tror, hvorledes skal I tro, om jeg siger eder de himmelske?" Det vilde vFre til ingen Nytte, om jeg prrvede pD at fortFlle dig om himmelske Ting, for du vilde ikke bli overbevist, og min PrFdken vilde synes end mere tDbelig for dig. 

Om det, som jeg har lFrt eder, hvad der har vFret af en jordisk Beskaffenhed eller belyst ved jordiske Ting, som du kan forstD og virkelig forstDr, ikke har fremkaldt Overbevisning nok hos dig til at lede dig til offenlig at bli min LFrling og Efterfrlger, vilde det ikke vFre mere overbevisende for dig, hvis jeg fortalte dig om himmelske, hvorom du intet ved; thi ingen er nogen Sinde faret op til Himlen, frlgelig kunde ingen stadfFste mit Vidnesbyrd. 

Jeg, som kom ned af Himlen, er den eneste, der forstDr himmelske Ting. "Ingen er faren op til Himlen uden den, som for ned af Himlen, Menneskens Srn."*) Kundskab om de himmelske Ting kan kun modta’s efter Avlingen af Cnden, og de himmelske Ting selv frrst efter Frdselen af Cnden som CndevFsener.

     Som Gud ha’d forudset, [284] blev pD Grund af, at de ikke var beredte for den SFrret at fD Del i Messias’s Kongedrmme og ikke tilegnede sig og rettede sig efter de stillede Betingelser, dette Gode ta’t fra dem som et Folk, kun en Levning af dem modtog det, og det kom til Hedningerne for ogsD af dem at udta "et Folk for hans Navn." 

     Og iblandt disse sFtter ogsD kun en Levning, en "lille Hjord," Pris pD Forrettigheden og agtes vFrdige til Medarveret i hans Kongedrmme og Herlighed.

     Sandt nok, i een Forstand er Menigheden nu Guds Kongedrmme, og et NDdevFrk blir nu udfrrt i troendes Hjerter; men at holde dette for det hele og at nFgte, at et virkeligt fremtidigt Gudsrige endnu skal oprettes under alle Himle, hvori Guds Vilje vil ske som i Himlen, det er at ta Indhold og Mening ud af de stFrkeste og allertydeligste Lrfter, der er fremsatte af vor Herre og Apostlerne og Profeterne til vor Opmuntring og HjFlp under Overvindelsen af Verden.

Christ's earthly kingdom will reach the whole earth.

     Vi, som nu modtar Kristus, indrrmmer hans krbte Herskerret og viser ham taknemlig og frivillig Lydighed, frrend han med Magt grundlFgger sit Rige i Verden. Vi indser Forskellen mellem de RetfFrdighendens Love, som han vil tvinge igennem, og det Mrrkets Rige, der opretholdes af Magtraneren, der for nFrvFrende er denne Verdens Fyrste. 

     Tro pD Guds Lrfter forandrer sDledes vort UndersDtterforhold, og vi regner os selv for den nye Fyrstes Folk og af [285] hans Gunst som Samarvinger med ham i det Kongedrmme, der endnu skal oprettes i Magt og stor Herlighed.

     NDr man omhyggelig undersrlge vor Herres Lignelser, vil man finde, at de klart lFrer, at Guds Kongedrmmes Komme eller IndsFttelse i Magten ligger i Fremtiden og som en Selvfrlge ikke vil finde Sted, frrend Kongen kommer. Lignelsen om den hrjbDrne Mand, der drog til er fjernt Land for at modta et Kongedrmme og vende tilbage o. s. fr. (Luk. 19, 11-15), henlFgger sDledes klart Kongedrmmets Opretrettelse til Kristi Genkomst. 

     Og det Budskab, som Herren mange Cr efter sendte til Menigheden, var: "VFr tro indtil Drden, sD vil jeg gi dig Livsens Krone" (Cb. 2, 10). Heraf fremgDr det, at de Konger, som skal regere med ham, ikke vil bli kronede eller regere som Konger i dette Liv.

     Himlens Kongedrmme lider nu ilde Medfart fra Verdens Side, Kongen blev mishandlet og korsfFstet, og den, som vil frlge hans Fjed, mD lide Forfrlgelse og Overlast i en eller anden Form. Som man vil lFgge MFrke til, gFlder dette kun den virkelige Menighed og ikke Navnkirken. 

     Men det Lrfte fremholdes for os, at om vi (Menigheden, det vordende Korgedrmme) nu lider med Kristus, skal vi ogsaa herliggores og regere med ham i sin Tid, nDr han overtar sin store Magt og regerer.

Parable of the Publican  and Sinner

"And again
I say unto you,
It is easier
for a camel
to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God." Matthew 19:24

"Hvor vanskelig skal de, som har Rigdom, indgD i Guds Kommgedrmmen" (Mark 10, 23).

     Det er indlysende, at han ikke mener Navrkirken, som nu regerer med Verden; for de rige trFnges lige frem derind. Peter formaner Kongedommets Arvinger til TDlmodighed, Udholdenhed, Handlekraft og Tro, idet han siger:

"StrFv derfor, Brrdre, med des strrre Iver at grre eders Kaldelse og UdvFlgelse sikker; thi nDr I grr disse Ting, skal I aldrig snuble. Thi sDledes skal Adgangen til vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Tidsalder-Kongedrmme rigelig tilsDs eder."–2 Pet. 1, 10. 11.

Needles Eye Gate – Humans could pass through easily; but large animals, such as camels, had to be unloaded and kneel to get through.

Jaffa Gate –  Located at the west side of Jerusalem, the Jaffa Gate has a "needle’s eye," a small opening used as a security entrance at night when the large gate was safely shut.

     Lad os ikke ved vor Frihed med Hensyn til Mad frre qdelFggelse over vor Broder, for hvem Kristus drde; men lad os komme i Hu, at Kongedrmmets Forrettigheder, bDde nu og i Fremtiden, bestDr i meget strrre Velsignelser end Frihed i Madsager, nemlig i vor Frihed til at grre, hvad ret er, vor Fred med Gud ved Kristus og vor GlFde ved at ha Del i Guds hellige Cnd. 

     Disse Kongedrmmets Friheder (nu og altid) er sD store, at den mindre Frihed med Hensyn til Mad godt kan opofres for nFrvFrende til bedste for vor Broder.

Christians must be
overcomers
to sit with Jesus
in His Father's throne and reign
over the nations
of earth.

Overcoming  requires death in the Lord's service.

     [287] For de frrste Kristne var Lrfterne om kongelig HFder og Medarveret med Mesteren stFrke Tilsyndelser til Troskab under stedfindende Prrvelser og Forfrlgelser, som de pD ForhDnd ha’de fDt Varsel om at kunne vente; og blandt alle de Trrsteord og Opmuntringer, som i Cbenbaringsbogen gi’s de syv Menigheder, strDler ingen klarere og kraftigere end de, som vidner: 

"Den, som sejrer, vil jeg gi SFde hos mig pD min Trone, ligesom ogsD jeg sejrede og fik Plads hos min Fader pD hans Trone," og: 

"Den, som sejrer, vil jeg gi Magt over Hedningefolkene."

     Dette en Lrfter, der ikke pD fornuftig Vis kan fordrejes derhen, at de har Hensyn til er nFrvFrende NDdevFrk i Hjertet eller til en Regering over Nationerne i det nuvFrende Liv, siden de, som vil sejre, mD grre det ved at dö i Tjenesten og sDledes vinde den kongelige HFder.–Cb. 20, 6.

Paul preached that
present suffering
would be followed
by future reigning.

     Apostelen Pavlus skriver for at rette denne Vildfarelse, idet han vidste, at sDdanne Meninger vilde ha en skadelig Indvirkning pD Menigheden ved at avle Hovmod og lede bort fra Opofrelse. Han siger til dem pD Skrrmt: "I er allerede mFtte, I er allerede blet rige, uden os er I blet Konger." 

     Og derpD tilfrjer han i Alvor: "Gid I virkelig var Konger, for at ogsD vi [forfulgte Apostler] kunde vFre det med eder" (1 Kor. 4, 8). 

     De fandt sig vel ved deres Kristendom ved at fD sD megen Ere som muligt ud af den og med den; og Apostelen vidste godt, at om de var tro i deres Efterfrlgelse af Herren, vilde de slet ikke vFre i nogen sDdan Stilling.

      Derfor minder han dem om, at hvis den lFnge ventede Regering virkelig ha’de begyndt, vilde han ogsD haft Del deri lige sD vel som de, og om den Kendsgerning, at han pD Grund af Troskab mDtte lide for Sandhedens [288] Skyld, hvad der var et Bevis pD, at deres Regering var for tidlig og mere en Snare end en Ere. 

     DerpD tilfrjer han med et StFnk af Ironi: "Vi [Apostler og trofaste Tjenere] er DDrer for Kristi Skyld, men I er kloge i Kristus, vi skrrbelige, men I stFrke, I hrjagtede, men vi Frelrse." 

     Jeg skriver ikke dette bare til Skam for eder: jeg har et bedre og at Fdlere qjemed–AT ADVARE EDER; thi nFrvFrende Eres Sti frrer ikke til den Herlighed og Ere, som skal Dbenbares; men nuvFrende Lidelse og SelvfornFgtelse er den trange Sti til Herlighed, Ere, Udrdelighed og Medarveret i Kongedrmmet. 

     Hvorfor jeg formaner eder til at bli Efterlignere af mig. Lid ondt og HDn og Forfrlgelse nu, for at I med mig kan fD Livsens Krone, som Herren, den retfFrdige Dommer, vil gi mig pD hin Dag, og ikke mig alene, men alle dem, som har beholdt KFligheden til hans Cbenbarelse.–1 Kor. 4, 10-17. 2 Tim. 2, 4-8.

The Pope crowning Charlemagne

     Dette la’ Grundvolden for verdsligh RFnkespil, Bram og Hovmod, ydre Glimmer og tomme Skikke i Kirken, hvormed man ha’de til Hensigt at grre et storartet, fFngslende og frygtindgydende Indtryk pD Verden, og hvorved man Skridt for Skridt nDde til PavevFldets store PDstande om, at det som Guds Kongedrmme pD Jorden ha’de Ret til at pDlFgge enhver SlFgt, Stamme og Nation Agtelse og Lydighed mod dets Love og EmbedsmFnd. 

     Under denne falske PDstand (og tilsyneladende forfrte de sig selv sD vel som andre) indsatte og afsatte Pavedrmmet en Tidlang Europas Konger og grr endnu Krav pD Fuldmagten, som det nu er ude af Stand til at sFtte igennem.

     Det er sDledes sket, at de, som kun af Navn er Medlemmer af Kirken,–de, som ikke er virkelig omvendte, ikke virkelig Hvede, men Klinte, blotte Efterlignere af Hveden,–langt overgDr Jesu sande LFrlinger i Tal. Og disse er meget imod enhver virkelig Opofrelse og SelvfornFgtelse, de udstDr ikke Forfrlgelse for RetfFrdigheds [Sandheds] Skyld og holder sig i det hrjeste kun til den ydre Skik at faste o. a. i Steden for. 

     De hersker i Grunden med Verden og er ikke under Forberedelse til at fD Del i det virkelige Kongedrmme, som skal oprettes af vor Herre ved hans anden NFrvFrelse.

TO SIDER AF GUDSRIGET

     Hvorvel det er sandt, hvad vor Herre udtaler, at Guds Kongedrmme ikke kommer–i sin frrste FremtrFden–med ydre Opsigt, vil det dog i sin Tid bli Dbenbaret for alle ved ydre, synlige og umiskendelige Tegn. NDr Guds Rige er helt oprettet, vil det nemlig bestD af to Dele, en Dndelig eller himmelsk og en jordisk eller menneskelig Side. 

     Den Dndelige vil altid vFre usynlig for Mennesker, eftersom de, der udgrr denne Del, er af den guddommelige, Dndelige Natur, som intet Menneske har set eller kan se (1 Tim. 6, 16. Joh. 1, 18); dog vil deres NFrvFrelse og Magt bli lagt kraftig for Dagen, idet den menneskelige Side vFsenlig vil optFde pD deres Vegne og vil udgrre den jordiske del af Gudsriget.

      Deres er den förste Opstandelse (Cb. 20, 5*). Den store Gerning, der forestDr denne herlige [291] salvede Skare – KristusFtten, – nrdvendiggrr deres Ophrjelse til den guddommelige Natur: ingen anden end den guddommelige Magt kunde gennemfrre det.

      De har en Gerning, der ikke alene vedkommer denne Verden, men alt i Himlen og pD Jorden–blandt Dndelige sD vel som blandt menneskelige VFsener.–Matt. 28, 18. Kol. 1, 20. Ef. 1, 10. Fil. 2, 10. 1 Kor. 6, 3.

*) I dette Vers er Ordene: "Men de övrige döde blev ikke levende igen, indtil de tusinde Cr var fuldendte," uFgte. De findes ikke i de Fldste og pDlideligste grFske MSS., det sinaitiske, vatikanske Nrr. 1209 og 1160 eller det syriske MS. Vi mD huske pD, at mange Steder, som findes i nyere Afskrifter, er Tilföjelser, som egenlig ikke hrrer med til Bibelsen, Eftersom det er pDlagt ikke at lFgge noget til Guds Ord, er det vor Pligt at udstrde sDdanne Tilfrjelser, sD snart som deres UFgthed er pDvist. 

De omtalte Ord sneg sig sandsynligvis ved et TilfFlde ind i Teksten i det femte HundredDr; thi intet MS. af en tidligere Dato (hverken grFsk eller syrisk) indeholder denne SFtning. Det var sagtens fra frrst af bare en RandbemFrkning af en LFser, hvorved han udtrykte sin Tanke med Hensyn til Teksten, og som senere blev medopta’t i selve Teksten af en Afskriver, der ikke skelnede mellem Teksten og VedmFrkningen.

Og efter [291] som enhver Brist pD fuldkomment Liv rrber en Tilstand af delvis Drd, frlger deraf, at endskrndt ovennFvnte Ord ikke udgrr en Del af den af Gud indblFste Tekst, vilde det dog vFre aldeles rigtig at sige, at Resten af de döde ikke vil bli levende igen (ikke vil genvinde det tabte Livs Fylde), frr de tusinde Cr af Genoprettelse og Velsignelse er fuldendte.

What does "resurrection"
mean?

"Marvel not at this: for the hour
is coming, in the which all that are
in the graves shall hear his voice, and shall come forth;

"They that have done good, unto the resurrection
of life; and they that have done
evil unto the resurrection
of judgment (Greek "krisis")."
John 5:28,29

The kingdom work of Jesus
and the Church

Who are the "Ancient Worthies"?

Abraham

    Arbejdet i den jordiske Afdeling af Gudsriget vil bli indskrFnket til denne Verden og til Menneskeheden. Og de, som blir sD hrjt Frede, at de fDr Del deri, vil vFre dem, som blandt Menneskene er mest ophrjede og hFdrede af Gud. 

    Disse er den i ottende Kapitel (Side 153) omtalte Klasse, hvis Domsdag var forud for Evangeliealderen. Da de er blet prrvede og fundne tro, vil de ved OpvFkkelsen ikke bli frrte frem til Doms igen, men vil med det samme fD Lrnnen for deres Trofasthed–en rjeblikkelig Oprejsning til Fuldommenhed som Mennesker. 

    (Andre end disse og den Dndelige Klasse vil lidt efter lidt bli hrjnede til Fuldkommenhed i Lrbet af den tusindDrige Tidsalder). 

    SDledes vil denne Klasse straks vFre fFrdig til det store Arbejde, der ligger for dem som KristusFttens menneskelige MedhjFlpere til at genoprette og velsigne de rvrige af MenneskeslFgten. Ligesom den Dndelige Natur er nrdvendig for Gennemfrrelsen af Kristi Gerning, sDledes egner den fuldkomne Menneskenatur sig til den fremtidige Gennemfrrelse af det Arbejde, der skal udrettes blandt Menneskene. 

    Disse vil grre Tjeneste blandt og bli sete af Menneskene, medens deres fuldkommenheds Herlighed vil bli et stadigt Eksempel og en Spore for andre Mennesker til at strFve efter at opnD samme Fuldkommenhed. 

    Og at disse fordums HFderspersoner vil vFre i den menneskelige Kreds af Riget og ses af MenneskeslFgten, stadfFstes til fulde af Jesu Ord til de vantro Jrder, som [292] forkastede ham. Han sa’: 

"I skal se Abraham, Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige." 

    Der skulde ogsD lFgges MFrke til, at Mesteren ikke omtaler, at han eller Apostlerne vil bli synlige tillige med Abraham. Som en given Sag vil Menneskene se og omgDs med Rigets jordiske Kreds, men ikke med den Dndelige, og nogle vil uden Tvivl grFmme sig sDre ved at finde, at de forkastede sD stor en Ere.

Moses

    Dette Arbejde vil grre Oprettelsen af en fuldkommen Regering blandt Menneskene nrdvendig, med fuldkomne Mennesker i Magtstillinger, for at de rettelig kan ordne Statens Anliggender. Det vil vFre nrdvendigt at srrge for passende Midler af enhver Art til Fremme af god Uddannelse og at udfolde Velgrrenheds-Virksomhed i forskellige Retninger. 

    Og dette Fdle Arbejde sDledes at hrjne SlFgten ved sikre og vedholdende Skridt (under det samme riges usynlige Dndelige Medlemmers Ledelse) er den hrje Ere, hvortil hine gamle HFderspersoner er beskikkede, og for hvilket de vil komme forberedte frem, kort efter at denne Verdens Riger har lidt deres endelige Skibbrud, og Satan, deres Fyrste, er bunden. 

    Og som dem, der er hFdrede af Gud med den Opgave at handle pD det himmelske Kongedrmmes Vegne, vil de ventelig snart bli Frede og understrttede i deres Virksomhed af et stort Flertal af Menneskene.

    Og nDr ved Enden af et Tusind Cr det store GenoprettelsesvFrk er gennemfrrt af KristusFtten (i stort MDl ved disse Fdle menneskelige Medarbejderes Midlervirksomhed), nDr MenneskeslFgten (sD nFr som de uforbederlige–Matt. 25, 46. Cb. 20, 9) stDr godkendt, uden Plet eller Rynke eller noget deslige for Jehovas Csyn, da vil de, som var Redskaber til Udfrrelsen af VFrket, skinne blandt deres Medmennesker og for Gud og Kristus og Englene som "Stjernerne evindelig og altid" (Dan. 12, 3).

    Deres Gerning og KFlighedsarbejde vil aldrig bli forglemt af deres taknemmelige Medmennesker. De vil bli bevarede i evig Erindring.–Sal. 112, 6.

    Himlens sD vel som Jordens HFder skal lFgges for KristusFttens Frdder. Det menneskelige Sind kan kun tilnFrmelsesvis, men ikke klart fatte den Herlighed, som skal Dbenbares i KristusFtten Evighedens utallige Tidsaldre igennem.–Rom. 8, 18. Ef. 2, 7-12.

    "Din SFd skal vorde som Havets Sand og som Himlens Stjerner,"–en jordisk og en himmelsk SFd, begge to Guds Redskaber til at velsigne Verden. Begge Sider af ForjFttelserne blev klart sete og tiltFnkte af Gud fra Bergyndelsen af, men Abraham sD kun den jordiske. 

    Og endskrndt Gud af den naturlige SFd udvalgte de rverste i den Dndelige Klasse (Apostlerne og andre) og tilbrd alle dem af dette Folk, der levede i den rette Tid for den himmelske Kaldelse, den hrjeste Velsignelse, den Dndelige, sD var dette netop sD meget ud [294] over, havad Abraham nogen Sinde sD i Pakten,–Gunst pD Gunst.

    Dette beviser Lrftets dobbelte Opfyldese i Udviklingen af de to Etter, den jordiske (menneskelige) og den himmelske (Dndelige), der vil udgrre Rigets tvende Afdelinger. Denne Rod-Pakt bFrer disse to sFrskilte Slags Grene, som i Opstandelsen vil bFre hver sin sFrskilte Slags fuldkomne Frugt, den menneskelige og den Dndelige Klasse med kongelig Magt. 

    I UdviklingstFkken kom de naturlige (jordiske) Herskere frrst, dernFst de himmelske; men med Hensyn til Storhed i Rang og til Tiden for deres IndsFttelse vil den Dndelige Klasse bli de frrste, den naturlige de nFste i RFkken; og sDledes er der dem, som er sidst, der skal bli de frrste, og dem, som er frrst, der skal bli de sidste.–Matt. 19, 30. Luk. 16, 16.

This gate is traditionally
the location
where Stephen
was stoned
while giving his
sermon of  Acts 7.

"Oplrft dog dine qjne og se fra det Sted, hvor du er, mod Nord og mod Syd og mod qst og mod Vest! Thi hele det Land, du ser, vil jeg gi dig og din Afkom evindelig. 

"Og jeg vil grre din Afkom som Jordens Strv, sD at, dersom nogen kan tFlle Jordens Strv, da skal ogsD din Afkom kunne tFlles. 

"StD op, drag igennem Landet efter dets LFngde og efter dets Bredde! Thi dig vil jeg gi det" (1 Mos. 13, 14-17). 

    Stefanus pDviser, at dette Lrfte mD endnu opfyldes; for han udtaler, at Gud gav Abraham "intet deraf [af Landet] til Eje, end ikke en Fodbred."

Stephen’s Gate -- On the east side of Jerusalem is Stephen’s Gate, also called "The Lion’s Gate" because of the carvings of lions in the stones above.

Tombs of Abraham, Isaac and Jacob
in Hebron

     Han siger om dem: I Tro drde alle disse uden at ha opnDt ForjFttelserne, fordi Gud forud ha’de udset noget bedre for os [KristusFtten], for at de ikke skulde fuldkommes uden os (Heb. 11, 13. 39, 40). 

     Dermed er atter pDvist, at Genlrseren og Genopretteren er Dndelig, idet han jo har opgi’t det menneskelige til Lrsepenge for alle, og at det er fra denne hrjt ophrjede Dndelige Klasse, alle Velsignelser mD fremgD, hvem der sD end blir Frede som dens Redskaber eller MedhjFlpere.

     Vi finder Udtalelser af bDde Profeter og Apostler, som gir klarlig til Kende, at i Genoprettelsens Tider vil Israel som et Folk vFre det frrste blandt Jordens Folkeslag til at komme i Samklang med den nye Tingenes Orden, at det jordiske Jerusalem vil bli genopbygget pD sine gamle Grusbunker, og at deres Statsstyre vil bli genopprette til, hvad det var i Begyndelsen, under Fyrster eller Dommere (Es. 1, 26. Sal. 45, 17. Jer. 30, 18). 

     Og hvad kunde man vel rimeligere vente, end at Israel skulde bli den frrste af alle til med GlFde at hylde Profeterne og StamfFdrene? og at deres Kendskab til og lange Optugtelse under Loven skulde ha forberedt dem til LFrvillighed og Lydighed under Kongedrmmets Myndighed? 

     Og hvorvel Israel vil bli det frrste af Folkene, der blir ta’t Hensyn til og velsignet, stDr der ogsD skrevet om Israel, at "Herren skal frelse Judas Telte frrst."–Sak. 12, 7.

Israel's promises
will be fulfilled
in Messiah's
earthly kingdom.

     Men skrndt nogle af de opstillede Beviser ikke er urimelige, er det dog som et Hele for en stor Del lrse Slutninger og Gisninger. 

     Men skulde det endnu bli klart pDvist, at nogle af de civiliserede Folkeslag er Efterkommere af de borteblevne Stammer, vilde det ikke vise sig at vFre nogen Fordel for dem under den "himmelske" "Opadkaldelse," der efter deres Forkastelse som et Fork ingen Forskel kender mellem Jrde og GrFker, TrFl og fri. 

     Skulde det nogen Sinde lykkes at bringe Klarhed i Sagen (hvad der endnu ikke er), vilde det vFre i fuldkommen Samklang med de for hint Folk gFldende SpDdomme og Lrfter, der endnu venter pD Opfyldelse i og under Kongedrmmets jordiske Afdeling.

     Eftersom Jerusalem var RigssFdet under det forbilledlige Gudsrige, vil det atter komme til at indta samme Stilling og bli "den store Konges Stad" (Sal. 48, 3. Matt. 5, 35). 

     En Stad er Sindbillede pD et Kongerige eller Herredrmme, og sDledes blir Guds Kongedrmme sindbilledlige betegnet ved det nye Jerusalem, det nye fra Himlen til Jorden kommende Herredrmme. 

     Fra frrst af vil det kun bestD af den Dndelige Klasse, Kristi Brud, som ifrlge Johannes’s Syn vil komme gradvis ned til Jorden, d. v. s. det kommer lidt efter lidt til Magten, efterhDnden som de nuvFrende Riger gDr i Stykker i Lrbet af herrens Dag. 

     I sin Tid vil imidlertid den jordiske Side af denne Stad eller Regering bli oprettet, hvis Medlemmer den gamle Pakts HFderspersoner skal vFre. Der vil ikke bli to StFder (Regeringer) men een Stad, een himmelsk Regering, den, som Abraham ventede pD, "en Stad, som har [297] Grundvolde,"–en i RetfFrdighed grundlagt Regering, idet den er grundfFstet pD Kristi, Genlrserens, 

     RetfFrdigheds sikre Klippegrund, VFdien af Menneskets Lrsepenge, som han gav, og den guddommelige RetfFrdigheds Fasthed, der lige sD lidt kan fordrmme de genlrste, som den frr kunde frikende de skyldige.–Rom. 8, 31-34. 1 Kor. 3, 11.

     Det er i det Lys, som vil skinne fra denne herlige Stad, Guds Kongedrmme, at Folkeslagene skal vandre ad Hellighedens Alfarvej op til Fuldkommenhed og til fuld Samstemmighed med Gud.–Cb. 21, 24*).

*) De frlgende Ord udelades af dette Vers i de trovFrdigste gamle HDndskrifter, nemlig "af de frelste," ligeledes "og Ere." De sidste Ord mangler ogsD i V. 26.

     Dette er klart af Johannes’s BilledspDdom (Cb. 21, 24-26); for i sit Syn sD han ikke alene Folket vandre i dens Lys, men han sD Kongerne trFde derind i Herlighed; dog kunde ingen fD Adgang, som vilde besmitte den. Ingen kan bli eet med den Stan (det Kongedrmme), som ikke frrst er blet grundig prrvet, ingen, som vilde rve eller finde Behag i at rve Svig og UretfFrdighed, kun de, Lammet vil indskrive som vFrdige til evigt Liv, og til hvem han vil sige: 

"Kom, I min Faders velsignede, og arv det eder beredte Kongerige."

     Det skulde derfor erindres, at endskrndt det bogstavelige Jerusalem uden Tvivl vi bli genopbygget og sandsynligvis bli Verdens Hovedstad, bruger dog mange SpDdomme, der omtaler Jerusalem og dets Fremtids-Herligheder, dette som et Sindbillede, hvorunder [298] de henfrrer til Guds Kongedrmme, der skal oprettes i stor Glans.

Samaria
"...plant them
upon their land..."

     Forsoningsblodet under deres forbilledlige Pakt og PrFsteskabet, som helligede dette Folk dermed, var Forbilleder pD den nye Pakts Blod og den kongelige PrFstestand, som i Millenniet skal lade dets Renselse og Velsignelser komme hele Verden til gode. SDledes ver deres PrFstestand et Forbillede pD KristusFtten, og hint Folk pD alle, for hvem det virkelige Offer bragtes, og til hvem de virkelige Velsignelser vil komme,– "ethvert Menneske," "hele Verden."

     Skrndt den bragte kun en Levning af dem ved hans frrste Komme, vil den bringe dem som et Folk ved hans andet Komme, og som et Folk vil de bli en Frrstegrrde blandt Nationerne.

     Under den Regering vil "Gud betale enhver efter hans Gerninger,–Herlighed, Ere og Fred til ethvert Menneske, der grr det gode, Jrden frrst og dernFst Hedningen; thi der er ingen Personsanseelse hos Gud."–Rom. 2, 6. 10. 11.

     Pavlus’s Henvisning her er ikke til alle Israels SlFgter fra Abraham af, men til de SlFgter, der levede ved Jesu frrste Komme, og hans Ord gjaldt alle deres SlFgter, der har levet i Evangeliealderen, den Tidsalder, hvori den hrjeste Gunst er blet tilbudt, –Opadkaldelsen til den guddommerlige Natur og Medarveret med Jesus. 

     Denne Gunst har Israel som et Folk ikke haft qje for eller tilegnet sig. Og endskrndt Gud sD til Hedningerne og kaldte mange af dem ved Evangeliet, vil de dog lig det krdelige Israel gD glip af den himmelske Kamppris. Alligevel er der en Klasse, en Levning, en lille Hjord blandt alle de indbudne, der Fnser Kaldelsen og ved Lydighed og Selvopofrelse grr deres Kaldelse og UdvFlgelse sikker. 

     Hvad Israel sDledes som et Folk gik glip af, og hvad den kristne Navnkirke ligeledes gDr glip af, gi’s den [300] udvalget eller udsrgte Klasse, det trofaste "kristi Legeme,"–udvalgt (ifrlge Guds Forudviden) ved Cndshelligelse og Sandhedstro.–2 Tess. 2, 13. 1 Pet. 1, 2.

     Endydermere slDr Pavlus fast, at endskrndt Israel gik glip af den ypperste Velsignelse, "som det srger efter," Frrstepladsen i Guds Rige, sD stDr det dog tilbage, at dette Folk endnu har store ForjFttelser til gode; thi, slutter han, Guds Gaver, Kaldelser, Pakter og Lrfter skal ikke lFgges uopfyldte til en Side.

Israel was temporarily
cast off from
God’s favor.

    Pavlus gDr derpD videre og viser, at Guds Paktslrfter til Israel var af en sDdan Beskaffenhed, at de lod det stD Dbent og uafgjort, om de som et Folk skulde bli den himmelske eller den jordiske Et,–om de skulde arve og udfrre den i Lrfterne omtalte hrjere eller lavere Tjeneste. 

    Gud holdt den hrjere Dndelige Gunst hemmelig indtil den bestemte Tid, og de dem givne ForjFttelser omtalte kun den jordiske Gunst, endskrndt han begunstigede dem med det frrste Tilbud af de himmelske Goder ogsD og sDledes tilbrd dem mere, end han nogen Sinde ha’de lovet. Med eet Ord, de himmelske Lrfter lD skjulte i de jordiske. 

    Disse sidstnFvnte ForjFttelser, siger Pavlus, kan ikke slD fejl, og Tilbudet om den skjulte Gunst frrst og Israels [301] blinde Forkastelse af den grr pD ingen MDde den anden Side af Lrftet ugyldig eller til intet. 

    Derfor erklFrer han at skrndt Israel som et Folk er faldet fra deres Yndlingsplads under den Tid, Kristi Brud blir udsrgt bDde blandt Jrder og Hedninger, vil dog den Tid komme, da Befrieren (Kristus, Hoved og Legeme) er fuldtallig og fFrdig, og da vil den guddommelige Yndest vende tilbage til det krdelige Israel, og den herlige Frigrrer vil bortvende Ugudelighed fra Jakob [det Dndelige Israel kaldes aldrig "Jakob"], og sDledes vil hele Israel bli frelst [frrt tilbage til Yndest], som det er skrevet af Profeten. Apostelens Ord er:–

"Jeg vil ikke forholde eder, Brrdre, denne Hemmelighed (for at I ikke skal mene eder selv kloge), at ForhFrdelse for en Del er kommet over Israel, indtil Hedningernes Fylde er indgDt [indtil Tallet pD dem blandt Hedningerne udsrgte er fuldt], og sD skal hele Israel vorde frelst, som skrevet er: 

‘Udfrieren [Kristus, Hoved og Legeme] skal komme fra Sion og skal afvende Ugudelighed fra Jakob,’ og: ‘Dette er Pakten med dem fra min Side, nDr jeg skaffer deres Synder bort.’ 

Vistnok er de med Hensyn til Evangeliet Fjender for eders Skyld, men med Hensyn til UdvFlgelsen lgelsen [endnu] elskede for FFdrenes Skyld; thi Guds NDdegaver og Kaldelse kan ikke ta’s tilbage. 

Desuden, ligesom I [Hedninger] forhen jo var ulydige mod Gud, men nu har fDt Barmhjertighed ved deres Ulydighed, sDledes er ogsD disse nu blet ulydige, for at ogsD de mD fD Barmhjertighed ved eders Barmhjertighed [gennem den herliggjorte Menighed]. 

Gud sluttede nemlig alle ind under Ulydighed for at kunne forbarme sig over alle [jfr. Rom. 5, 17-19]. 

O Dyb af Rigdom og Visdom og Kundskab i Gud!" –Rom. 11, 25-33.

KONGEDqMMETS ARVINGER.

"Hvo skal stige op pD Jehovas BjÉrg [Sindbillede pD Kongedrmme]? og hvo skal stD pD hans hellige Sted hans hellige Sted [Tempel]? Den, som har uskyldige HFnder og et rent Hjerte." –Sal. 24, 3. 4.

     De, som vil hrre til den kongelige PrFstestand, formanes til Renhed, ligesom vor Bekendelses YppersteprFst er ren, dersom de skal agtes vFrdige til at fD Del i Arven med ham. Og den, som har dette HDb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. 

     Dette er, som allerede pDvist, en Renhed i ForsÉt, der skrives som fuldkommen eller virkelig Renhed pD vor Regning, idet Kristi os tilregnede Renhed udfylder vore uundgDlige Mangler og brder pD vore uundgDlige Svagheder, medens vi vandrer efter Cnden og ikke efter Krdet.

     De elskede RetfFrdighed og hadede Uret og frlte dyb Sorg og Anger, nDr de overiledes af en Brrst eller snublede pD Grund af en Svaghed eller syndig Tilbrjelighed. Det samme har ligeledes vFret TilfFldet med de trofaste i Evangeliealderen, og det vil bli sD med alle i Millenniets Tidsalder, nDr Guds Cnd, Sandhedens Cnd, blir udgydt [302] over alt Krd. 

     Den Tidsalders Sejrvindere vil ogsD ha nrdig at strFbe efter Renhed i Hjerte og Liv, om de under Guds Ordning vil ha Ret til at komme ind i Staden,–det Rige, som har vFret beredt for dem siden Verdens GrundlFggelse,–det oprindelige Herredrmme genoprettet.

The iron rule
will grant no liberty
to do wrong.

JERNSTYRET.

     Mange har den fejlagtige Mening, at nDr Kristi tusindDrige Kongedrmme er indfrrt, vil alle vFre godt tilfreds med dets Styre. Men ikke sD. Dets Forordninger vil bli langt strengere end nogen forudgDende Regerings, og Folkets Friheder vil bli omgrFnsede i en sDdan Grad, at det virkelig vil bli snFrende for mange, der nu grr hrjrrstede Krav pD mere Frihed. 

     Frihed til at forfrre, svFrte, narre og bedrage andre vil bli aldeles afskDet. Frihed til at skade sig selv eller andre med Mad eller med Drikke eller til pD nogen MDde at fordFrve gode SFder vil helt og holdent bli nFgtet alle. Frihed eller Bevilling til at grre nogen som helst Uret vil ikke bli tilstDt nogen. 

     Den eneste Frihed, der vil bli tilstDt nogen, vil vFre Guds Srnners sande og herlige Fridhed,–Frihed til at grre det gode mod sig selv og andre pD alle mulige MDder; men intet vil fD Lov til at grre Skade eller rdelFgge i hele det hellige Kongerige (Es. 11, 9. Rom. 8, 21). 

     Som en Selvfrlge vil mange frle dette Styre hDrdt, da det afbryder alle deres forrige Vaner og Skikke og omstyrter nuvFrende Indretninger, der er grundlagte pD disse urigtige Vaner og vrange Begreber om Frihed. 

     PD Grund af sin Fasthed og Kraft kaldes det billedligt et Jernstyre:–"Han skal regere dem med et Jernspir"(Jvfr. Cb. 2, 26. 27. Sal. 2, 8-12 og 49, 16). 

     Dermed vil dete Udsagn bli opfyldt: "Jeg vil grre Ret til MDlesnor og RetfFrdighed til Lod, og Hagel [retfFrdig Dom] skal bortrive Lrgnens Tilflugt, og Skjulet skal Vandene [Sandheden] borstskylle," og enhver lrnlig Ting skal Dbenbares.–Es. 28, 17. Matt. 10, 26.

     Og mange og drrje vil de Hug bli, som et nuvFrende Liv i selvisk Nydelse og Tilfredsstillelse helt forstDligt vil udkrFve og fD under den Regering, frr de lFrer det Kongedrmmes Regler,–Hensynsfuldhed, Retvished, RetfFrdighed (Sal. 89, 33. Luk. 12, 47. 48). 

     Undervisningen i denne Sag blir frrst for den nulevende SlFgt og er nFr for HDnden.–Jak. 5.

     De vil indse, at Guds Plan og Love er bedst i LFngden for alles Vedkommende, og omsider vil de lFre at elske RetfFrdighed og hade Ugudelighed (Sal. 45, 8. Heb. 1, 9). 

     Alle de, som under den Regering ikke vil har lFrt at elske, hvad ret er, vil bli agtet uvFrdige til varigt Liv og vil bli udryddede af Folket.–Apg. 3, 23. Cb. 20, 9. Sal. 11, 5-7.

"And when all things shall be subdued unto him, then shall the Son also himself be subject unto him that put all things under him,
that God may be all in all."
I Corinthians 15:25,28

KONGEDqMMET EVIGVARENDE.

"Jehova skal vorde Konge over al Jorden pD den Dag" (Sak. 14, 9).

    Det Kongedrmme, som Jehova vil oprette og lFgge i HFnderne pD Kristus i Millenniet, vil vFre Jehovas Kongedrmme, men det vil komme til at stD under Kristi, hans Statholders, umiddelbare Ledelse, pD noget nFr den samme FremgangsmDde som den, de Forende Staters Regering efter Oprrrskrigen brugte over for de sydlige Stater. 

     Disse fik for en Tid ikke Lov at styre sig selv ved at vFlge deres egne EmbedsmFnd, af Frygt for at de ikke skulde rette sig efter Unionens Forfatningslove; men Statholdere med Fuldmagt til at handle indsattes til at styre i det qjemed at omforme disse Statsregeringer og bringe dem tilbage til fuld Enighed med Hovedregeringen. 

     SDledes varer Kristi sFrskilte Regering over Jordens Anliggender en begrFnset Tid og sker i et sFreget qjemed, og den vil afsluttes med Udfrrelsen af det qjemed. 

     Mennesket [305] forspildte pD Grund af Oprrr sine af Gud givne Rettigheder, –deriblandt Selvstyre i Samklang med Jehovas Love. Gud lrste alle disse Rettigheder tilbage ved Kristus og sikrede Mennesket Retten til ikke alene for sit Vedkommende at vende tilbage til sin forhenvFrende Stilling, men ogsD til sit forrige Embede som Konge over Jorden. 

     Men at bringe Mennesket tilbage pD den MDde, der bedst egner sig til at indprente den nuvFrende Erfaring som en gavnlig LFre, hvad Gud agter at grre,–nemlig ved at afkrFve ham Kraftanstrengelser i Retning af sin egen Oprejsning,–det vil krFve en stFrk, en fuldkommen Regering. 

     Og denne Ere at fuldende Menneskets Oprejsning, som Kristus drde for at sikre sig Retten til, er blet ham til Del, og "han brr regere, indtil han har lagt alle Fjender under sine Frdder,"–indtil der ikke findes nogen, som ikke hylder, Frer og lyder ham. 

     DerpD vil han, efter at ha fuldfrrt sin Mission med Hensyn til MenneskeslFgtens Omdannelse eller Genoprettelse, overgi Riget til Gud, Faderen, og MenneskeslFgten vil som oprindeligt ha at grre med Jehova pD frrste HDnd,–idet Mennesket Kristi Jesu Midlergerning fuldt og helt har gennemfrrt det herlige ForligelsesvFrk.–1 Kor. 15, 25-28.

     Menneskene, som da er fuldkommen genoprejste, vil vFre de samme, Menneskene, som da er fuldkommen genoprejste, vil vFre i Stand til at vise fuldkommen Lydighed efter Bogstaven sD vel som efter Cnden, hvorimod Menneskenes hele Ydeevne nu, og indtil de er virkelig fuldkomne, bestDr i Lydighedens Cnd eller i Forsrget pD at holde Guds Lov. 

     Den fuldkomne Lov vilde efter sin fulde Bogstav rjeblikkelig fordrmme dem til Drden (2 Kor. 3, 6). At vi er velbehagelige nu, skyldes alene Kristi Genlrsning.

     Men nDr Kristus [306] overgir Faderen Riget, vil han fremstille dem ulastelige for ham, skikkede og i Stand til at nyde evig Salighed under Jehovas fuldkomne Lov. Al Frygtsomhed vil da vFre borte, og Jehova og hans genoprettede Skabninger vil leve i fuldkommen Samstemminghed som i Frrstningen.

     SDledes varer Guds Kongedrmme for evigt. Og sDledes lFser vi i vor Herres Ord: Da skal Kongen sige til dem pD sin hrjre Side [dem, som under den tusindDrige Regering har opnDt Gunststillingen ved Samstemning og Lydighed]: Kom hid, I min Faders velsignede [I, hvem min Fader agter sDledes at velsigne], arver det Rige, som er beredt FOR EDER fra Verdens GrundlFggelse af.

     Og skrndt KristusFttens sÉrskilte Mellemkomst og Regering over Jorden, som sagt, vil fD Ende, mD vi dog ikke drage den Slutning, at Kristi Herlighed og Herredrmme og Magt dermed og da vil ophrre. 

     Nej, Kristus er for evig sammenknyttet med al den guddommelige Herlighed og Magt ved Jehovas hrjre HDnd,–Pladsen for den hrjeste Yndest,–og hans Brud og Medarving vil for evig dele hans tiltagende Herlighed. 

     Hvilke underfulde Gerninger der i andre Verdener endnu venter pD denne Jehovas hrjt ophrjede Mellemmands Magt, vil vi her ikke fremsFtte nogen Gisning om, andet end hentyde til den guddommelige Magts Uendelighed og Virksomhed og til det uomgrFnsede Verdensrum.

"Dit Kongedrmme komme, ske din Vilje, som i Himlen, sDledes pD Jorden ogsD." 

     Det er efter dette, at Alskabningen uvitterligt sD lFnge har sukket og ventet,–ventet pD Guds Srnners Cbenbarelse, det Kongedrmme, som skal knuse og udrydde det onde og velsigne og lFge alle Folkene.–Rom. 8, 19; 16; 20.

GUDSRIGET NER.