3Way11Norweg

Few find the "narrow way" to life today.	"Vid er den Port og bred den Vej, som frrer bort i FordFrvelsen, og mange er de, som gDr ind ad den. Hvor snFver den Port og trang den Vej, som frrer til Livet! Og hvor fD de er, som finder den!"–Matt. 7, 13, 14. [211]
The "highway of holiness" will be available for all.	"Og der skal vFre Bane og Vej, og den skal kaldes den hellige Vej, ingen uren skal gD pD den, men den hrrer dem [de genlrste] til; ingen vejfarende, end ikke DDrer, skal fare vild. Der skal ingen Lrve vFre, og intet rivende Dyr skal komme op pD den, de skal ikke findes der; men genlrste skal vandre der." Es. 35, 8.9.
The downward path is becoming more glazed and slippery with sin.	Tre Veje, den "brede Vej", den "trange Vej" og den "banede Vej," fremstilles hermed i Skiften. DEN BREDE VEJ TIL qDELEGGELSE. Denne Vej har dette Navn, fordi den er mageligst for den udartede MenneskeslFgt. For seks Tusind Cr siden satte Adam (og SlFgten i ham), som en til qdelFggelse fordrmt Synder, for frrste sin Fod pD denne Vej, og efter ni Hundrede og tredve Crs Forlrb nDde han dens Ende– qdelFggelse. Alt som Cr og HundredDr er rullet af Sted, er den nedad skrDnende Stil blet mer og mer glatslidt, og SlFgten har med voksende Fart ilet Undergangen i Mrde, idet Vejen daglig blir mere syndhFrdet, dyndet og glat. Og ikke alene blir Vejen glattere, men MenneskeslFgtens Modstandskaft [212] tar daglig af, sD at GennemsnitslFngden af et Menneskes Liv nu er omtrent tredve Cr. Menneskene nDr nu Vejens Ende–qdelFggelse–ni Hundrede Cr hurtigere, end det frrste Menneske gjorde.
For 6,000 years, sin and death have reigned relentlessly.	I seks Tusind Cr har SlFgten vandret ned ad den brede, hFldende Vej. Kun forholdsvis nogle fD har prrvet at Fndre deres Retning og gD tilbage igen. At finde og frlge alle Fjedene tilbage igen og nD den oprindelige Fuldkommenhed har i Virkeligheden vFret umuligt; dog har nogles BestrFbelse for at grre det vFret rosvFdig og ikke uden velgrrende Frlger. I seks Tusinde Cr har Synd og Drd hersket uden SkDnsel over MenneskeslFgten og drevet den ad denne brede Vej til qdelFggelse. Og frrst med Evangeliealderen blev der Dbenbaret en Udvej til at undkomme. Hvorvel der i forudgDende Tilsaldre kom svage HDbets Blink til Syne i Forbilleder og Skygger, som med GlFde hilstes og tilegnedes af nogel fD, blev Liv og UforgFngelighed dog frrst bragt for Lyset ved vor Herres og Frelsers Jesu Kristi FremstrFden og Apostlernes Kundgrrelse af de gode Tidender om Genlrsning og Syndstilgivelse og en deraf frgende Oprejsning fra qdelFggelsen (2 Tim. 1, 10).
Jesus called the new way the "narrow way to life."	Jesu og Apostlernes LFre forkynder om Liv,–en GenindsFttelse i eller Genoprettelse til Liv for hele MenneskeslFgten, bygget pD Genlrserens Fortjeneste og Offer, og de pDviser dette at vFre Betydningen i mange gammeltestamentlige Forbilleder. De Kundgrr ogsD UforgÉngelighed [UforkrFnkelighed, Udrdelighed], MDlet for Evangeliemenighedens Opadkaldelse. Uagtet en Udvej til at komme bort fra den brede Vej til Undergang er bragt for Lyset ved Evangeliet, Fnser den strrste Del af Menneskene dog ikke de gode Tidender, fordi de er fordFrvede af Synden og blindede at Modstanderen. De, som nu med Taknemlighed modtar Lrftet om Liv, Genoprettelse til menneskelig TilvFrelse, ved Kristus, fDr Underretning om en ny Vej, der er blet Dbnet, ad hvilken offerviede troende kan gD ud over den messeskelige Natur og bli forandrede [213] til en hrjere Natur–den Dndelige. Denne nye Vej, der er "indviet for os,"–den kongelige PrFstestand (Heb. 10, 20),–kaldte vor Herre.
Because of its narrowness, many prefer to avoid it.	"DEN TRANGE VEJ TIL LIVET." Mesteren fortFller os, at det er pD Grund af denne Vejs Tranghed, at de mange forestrFkker at blive pD den brede Vej til qdelFggelse. "SnFver [vanskelig] er den Port og trange den Vej, som frrer til Livet, og det er fD, som finder den." Frrend vi betragter denne Vej og dens Farer og Vanskeligheder, lad os frrst lFgge MFrke til den Ende, hvortil den frrer–Livet. Som vi allerede har set, kan man eje Liv pD forskellige TilvFrelsestrin, hrjere sD vel som lavere end det menneskelige.
What is life?	Udtrykket Liv er omfattende; men her bruger vor Herre det med Hensyn til hin hrjeste Form af Liv, der henhrrer til den guddommelige Natur–Udrdelighed,–Prisen for det Kamplrb, han indbrd os til. Hvad er Liv? Vi frler det ikke alene i os selv, men vi ser det rrre sig i lavere DyrevFsner og selv i PlantevFksten, og der forstFlles os om dets TilvFrelse i hrjere, i englelige og guddommelige, Former. Hvorledes skal vi afgrFnse et sD vidtomfattende Udtryk?
Jehovah is the great fountain of all life.	Hvorvel vi mDske ikke er i Stand til at opdage de lrnlige Livskilder i alle, kan vi dog trygt anta, at det guddommelige VFsen, Jehova, er alt Livs store Ophav, hvorfra alle disse Kilder blir forsynede. Alt levende har sit Udspring fra ham og er afhFngigt af ham for sit Liv. Alt Liv, enten det er i Gud eller i hans Skabninger, er det samme: det er en virkende Kraft, ikke en Substans. Det er en Kraft, som er Gud iboende, men som i hans Skabninger er en Fölge af visse Crsager, som Gud har bestemt, og til deres Liv er han derfor Crsagen, Ophavet eller Kilden. Frlgelig er Skabningen i ingen Henseende en Del eller et Skud af Skaberens VFsen eller Natur, hvad nogle bilder sig ind, men den er hans HFnders VFrk, udstyret med Liv.
The divine nature is life independent, unlimited, exhaustless.	[214] Fastholder vi den Kendsgerning, at kun i den guddommelige Natur er Livet uafhFngigt, ubegrFnset, uudtrmmeligt, stedse strrmmende og hverken frembragt eller pDvirket af OmstFndigheder, da indser vi, at Jehova med Nrdvendighed stDr over de Naturlove og livsopholdende Midler, som han har bestemt til sine Skabningers Opholdelse. Det er denne Egenskab, som tilhrrer kun den guddommelige Natur, der beskrives ved Udtrykket Udödelighed kan i Grunden bruges som enstydig med Guddommelighed. Fra den guddommelige, udrdelige Kilde udgDr alt Liv og alle Velsignelser, enhver god og fuldkommen Gave, ligesom Jorden fra Solen fDr sit Lys og sin Livskraft.
The sun is the fountain of light to the earth.	Solen er den store Lyskilde for Jorden, den oplyser alt, frembringer mangfoldige Farveafvekslinger og Lysafskygninger i Overensstemmelse med den Genstands Natur, den skinner pD. Det samme Sollys skinner pD en Diamant, pD en Mursten og pD forskellige Slags Glas, men hvilken slDende Forskel i Virkningerne. Lyset er det samme, men Genstandene, hvorpD det skinner, er forskellige i deres Evne til at modta og forplante det. SDledes er det med Livet; det flyder alt fra den ene uudtrmmelige Kilde. qstersen har Liv, men dens Organisme er en sDdan, at den ikke kan grre Brug af meget Liv, ganske som Murstenen ikke kan afspejle meget af Solens Lys. Det er sDledes med hver af de hrjere Livsytringer, hos KvFget, Fuglene og Fiskene. Ligesom de forskellige Glassorter genspejler Sollyset forskelligt, sDledes viser disse mangeartede Skabninger Forskellen mellen de mangeartede organiske KrFrfter, de ejer, nDr Liv gennemstrrmmer deres Organismer.
Man does not possess inherent life.	Den slebne Diamant er sD afpasset for Lyset, at det ser ud, som om den ejede det i sig selv og selv var en Sol i det smD. SDledes med Mennesket, et af Guds Skabelses MestervFker, skabt kun "lidt ringere end Englene." Han var sD herlig dannet, at han kunde modta og vedligeholde Livet ved Brugen af de Midler, Gud skaffede [215] til Veje, og aldrig tabe sig. SDledes var Adam frr Faldet herligere end nogen anden jordisk Skabning, ikke pD Grund af nogen Forskel i det indplantede Livsprincip, men pD Grund af en herligere Organisme. Dog lad os huske pD, at ligesom Diamanten intet Lys kan genspejle, undtagen Solen skinner pD den, sDldes kan Mennesket kun eje og glFde sig ved Livet, efter som Livsforsyningen fortsFttes.
The beginning of human life –	Mennesket har ikke iboende Liv. Han er ikke en Livskilde, mer end Diamanten er en Lyskilde. Og et af de stFrkeste Beviser for, at vi ikke har en uudtrmmelig Forsyning af Liv i os selv, eller, med andre Ord, at vi ikke er udrdelige, er det, at siden Synden kom, har Drden udbredt sig til hele vor SlFgt. Gud ha’de ordnet de sD, at Mennesket i Eden skulde ha Adgang til livsopholdende TrFr, og Paradiset, hvori han blev sat, var rigelig forsynet med . gode at Fde af eller lystelige at se til (1 Mos. 2, 9. 16. 17). Blandt Livsens TrFr, gode at Fde af, var et forbudent TrF. Mens det for en Tid var ham forbudt at Fde af KundskabetrFet, ha’de han Lov til frit at Fde af TrFr, der fuldkommen vedligeholdt Livet, og han blev frrst afskDret fra dem efter sin OvertrFdelse, for at Drdsstraffen derved kunde trFde i Kraft.–1 Mos. 3, 22.
As the diamond loses its beauty when light is withdrawn, so man loses life without God.	SDledes ses Menneskehedens Herlighed og Skrnhed at vFre afhFngige af den fortsatte Forsyning af Liv, ganske som Diamantens Skrnhed er afhFngig af den uafbrudte Forsyning af Sollys. Da Synden fratog Mennesket Retten til Livet, og Forsyningen blev holdt tilbage, begyndte. Edelstenen straks at tabe sin Glans og Skrnhed, og til sidst berrves den det sidste Spor deraf i Graven. Hans Herlighed smuldrer hen som mrlFdt (Sal. 39, 12). Ligesom Diamanten mDster sin Skrnhed og Glans, nDr Lyset unddrages, sDledes mister Mennesket Livet, nDr Gud tilbageholder Forsyningerne fra Ham.
"There is no work... nor knowledge... in the grave..."	"Et Menneske opgir Cnden [Livet], og hvor er det da" (Job 14, 10)? "Er hans Brrn i Ere, da ved han det ikke, og om de er ringe, da mFrker han ikke til dem" (V. 21). "Thi der er hverken [216] Gerning eller Klogskab eller Kundskab eller Visdom i Drdsriget [Graven], hvor du farer hen" (PrFd. 9, 10).
Man is to have his beauty restored.	Men siden en Lrsepenge er blet fundet, siden Drdsstraffen er blet udsDt af Genlrseren, skal Edelstenen ha sin Skrnhed tilbage og skal atter fuldkomment genspejle Skaberens Billedge, nDr RetfFrdigheds Sol opgDr med LFgedom under sine Vinger (Mal. 4, 2). Det er for Syndofrets, Kristi Offerdrds Skyld, at "alle de, som er i Gravene, skal komme frem." Der skal bli en Genoprettelse af alle Ting, og nDr MenneskeslFgten er genoprettet, har den fuldkomment Liv som fra frrst af og kan ved Lydighed beholde det for evigt.
Divine nature was originally the possession of God. "Who only hath immortality..." I Timothy 6:16	Dette er imidlertid ikke den Lrn, Jesus henfrrer til som den trange Vejs MDl. Af andre Skriftsteder ser vi, at Lrnnen, som loves dem, der vandrer pD den trange Vej, er den "guddommelige Natur"–iboende Liv, Liv i den hrjeste Grad, som kun den guddommelige Natur kan eje det–Udrdelighed. Hvilket HDb! Trr vi strFbe mod sDdan en Herlighedens Hrjde? Sikkertikke uden bestemt og udtrykkelig Indbydelse kunde nogen med Rette strFbe derefter. Af 1 Tim. 6, 14-16 lFrer vi, at den udrdelige eller guddommelige Natur oprindelig var Jehovas Eje alene. Vi lFser: "Som den Salige og alene mFgtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre, skal vise i sin Tid [Millenniet], han, som ene har Udrdelighed, som bor i utilgFngelist Lys, hvem intet Menneske har set eller kan se." Alle andre VFsner, Engle, Folk, FF, Fugle, Fiske m. fl., er kun Kar, der hver holder sit MDl af Liv og er alle forskellige i Karakter, Evne og Egenskab efter den Legemsbygning, det har behaget Skaberen at forsyne enhver med. Fremdeles fDr vi at vide, at Jehova, som oprindelig var den eneste, der ha’de Udrdelighed, har hrjt ophrjet sin Srn, vor Herre Jesus, til den samme guddommelige, udrdelige Natur; frlgelig er han nu det udtrykte Billede af Faderens Person (Heb . 1, 3). SDledes lFser vi:
Immortality is now offered to the Bride of Christ.	Ligesom Faderen har LIV I SIG SELV [Guds AfgrFnsning af Begrebet "Udrdelighed,"–Liv i sig selv,–ikke rst af andre Kilder eller afhFngigt af OmstFndigheder, [217] men uafhFngigt, iboende Liv], sDledes har han gi’t Srnnen at ha LIV I SIG SELV (Joh. 5, 6). Siden vor Herres Jesu Opstandelse er altsD to VFsener udrdelige, og forbavsende NDde! det samme Tilbud grres Lammets Brud, der blir udsrgt i Evangeliets Tidsalder. Dog vil ikke hele den store Skare, der i Navnet er af Menigheden, fD dette store Klenodie, men kun den "lille Hjord" af Sejrvindere, der lrber sDlendes, at de opnDr det, der trolig frlger Mesterens Fjed, der lig ham vandrer den trange Opofrelsens Vej til selve Drden. NDr disse frdes fra de drde i Opstandelsen, vil de fD den guddommelige Natur og Skikkelse. Denne Udrdelighed, den uafhFngige, selvbestDende, guddommelige Nature, er det Liv, hvortil den trange Vej frrer.
The Church class is to be raised with spiritual bodies.	Denne Klasse skal ikke oprejses af Graven som menneskelige VFsner, for vi har Apostelens Ord pD, at endskrndt de sDs i Graven som sjFlelige Legemer, vil de bli oprejste som Dndelige Legemer. Disse skal alle "forandres," og ligesom de en Gang bar den jordiske, menneskelige Naturs Billede, skal de bFre den himmelskes Billede. Men "det er endnu ikke Dbenbart, hvad vi skal vFre,"–hvad et Dndeligt Legeme er; men "vi ved, at nDr det blir Dbenbart, skal vi vFre ham lig" og fD Del i "den Herlighed, som skal Dbenbares."–1 Joh. 3, 2. Kol. 1, 27. 2 Kor. 4, 17. Joh. 17, 22. 1 Pet. 5, 10. 2 Tess. 2, 14.
The Gospel Age is designated exclusively for this call.	Ikke alene er denne Opadkaldelse til et Naturskifte helt og holdent indskrFnket til Evangeliealderen, men det er denne Tidsalders eneste Tilbud. Frlgelig indeslutter vor Herres i Begyndelsen af dette Kapitel anfrrte Ord alle dem pD den brede Vej til Undergang, som ikke er pD Vejen til den eneste nu tilbudte Kamppris. Alle andre er endnu pD den brede Vej,–kun disse har endnu undflyet den Drdsdom, der hviler over Verden. Denne den eneste Vej, der nu er Dben, finder pD Grunde af sin Vanskelighed sD fD, der bryr sig om at vandre pD den. Den store MFngde af Menneskene foretrFkker i deres Svaghed den brede, magelige Selvtilfredsstillelsens Vej.
The path from death to life is a "Narrow Way" today.	[218] Hvorvel den trange Vej ender i Liv, i Udrdelighed, kunde den godt kaldes en Drdens Vej, eftersom dens Kamppris vindes gennem Ofringen af Menneskenaturen indtil selve Drden. Det er Drdens trange Vej til Livet. Idet de offerviede regnes fri for Adamsbrrden og Drdsstraffen, hengir de frivilligt eller opofrer disse menneskelige Rettigheder, der regnes for deres, som de i sin Tid tillige med Verden i Almindelighed vilde ha fDt i Virkeligheden. Ligesom "Mennesket Kristus Jesus" nedla’ eller ofrede sit Liv for Verden, sDledes blir disse Medofrere med ham. Ikke at hans Offer var utilstrFkkeligt, og at andre behövedes; men hvorvel hans er altilstrFkkeligt, fDr disse dog Lov til at tjene og lide sammen med ham for at kunne bli hans Brud og Medarving. AltsD, medens Verden er under Fordrmmelsen til Drden og drr med Adam, siges denne "lille Hjord" at dr med Kristus pD den allerede beskrevne MDde, gennem Trostilregnelse og Opofrelse. De ofres og drr med ham som menneskelige VFner for at kunne bli delagtige med ham i den guddommelige Natur og Herlighed. For vi tror, at om vi er drde med ham, skal vi ogsD leve med ham. Dersom vi lider sammen, skal vi ogsD herliggrres sammen.–Rom. 8, 17. 2 Tim. 2, 11. 12.
With the end of the Gospel Age, the Narrow Way will close.	I Begyndelsen af Millenniets Tidsalder vi de, som nu vandrer den trange Vej, ha vundet den store Pris, som de kFmpede for, Udrdelighed, og sDledes iklFdte den guddommelige Natur og Magt vil de vFre skikkede til den store Gerning at genoprette og velsigne Verden i den Tidsalder. Med Atslutningen af Evangeliealderen vil den trange Vej til Udrdelighed ende, fordi den udvalgt "lille Hjord," som den var bestemt til at prrve og udvikle, da vil vFre fuldtallig. "Nu er den behagelige Tid,"–Tiden, da Offerbringere, der kommer pD Grundlag af Jesu Fortjeneste og gDr med ham i Drden, er Gud velbehagelige,–et Offer med srd Duft. Drden som Adamsstraffen vil ikke bli tilladt for stedse, den vil bli afkaffet i Lrbet af Millenniet. Som et Offer vil Drden bli anta’t belrnnet i Evangeliets Tidsalder alene.
"For if ye live after the flesh, YE SHALL DIE; but if ye through the Spirit do mortify the deeds of the body, YE SHALL LIVE. "For as many as are led by the Spirit of God, they are the sons of God." Romans 8:13,14	[219] Det er kun som "nye Skabninger," at denne Tidsalders Hellige er pD Vejen til Livet, og kun som menneskelige VFsner indvies vi til qdelFggelse som Ofre. Hvis vi som menneskelige Skabninger er drde med Kristus, skal vi som nye, Dndelige VFsener leve med ham (Rom. 6, 8). Guds Sind i os, det omdannede Indre, er den nye Naturs Spire. Det nye Liv vil lettelig kvFles, og Pavlus forsikrer os om, at hvis vi efter at vFre avlede af Cnden ved Sandheden lever efter Krdet, skal vi dr (miste vort Liv), men dersom vi ved Cnden drder Legemets Gerninger (den menneskelige Naturs Tilbrjelighed), skal vi (som nye Skabninger) leve; for Srnner af Gud er de, som ledes af Guds Cnd (Rom. 8, 13. 14). Denne Tanke er af yderste Vigtighed for alle de paktbundne; thi dersom vi har indgDt Pakt med Gud om at opofre den menneskelige Nature, og hvis han antog dette Offer, er det til ingen Nytte at prrve pD at ta det tilbage. Det menneskelige regnes nu af Gud som drdt og mD dr virkeligt for aldrig igen at oprejses. Derfor alt, hvad der kan vindes ved at vende tilbage for at leve efter Krdet, er en Smule menneskelig Tilfredsstillelse pD Bekostning af den nye Dndelige Natur.
There is another class; it is partially overcome by the world, the flesh, or the devil.	Der er imidlertid mange paktbundne, der attrDr Klenodiet, og som er blet avlede af Cnden, men som for en Del overvindes af Verdens Tillokkelse, Krdets Lyster eller DjFvelens Kunster. De taber delvis den dem foresatte Kamppris af Syne og prrver at vandre pD en Mellemvej,–at beholde Guds Yndest og Verdens Yndest, forglemmende, at "Verdens Venskab er Fjendskab mod Gud" (Jak. 4, 4), og at Levereglerne for dem, der tar Del i Lrbet for Kampprisen, er: Elsk ikke Verden, og: Srg ikke Ere af hverandre, men den Ere, som kommer fra Gud alene.–1 Joh. 2, 15. Joh. 5, 44.
Purified by the fire of affliction.	De, som elsker den nFrvFrende Verden, men ikke helt har forladt Herren og ringeagtet deres Pakt, fDr Revselse og Renselse gennem TrFngselens Ild. Som Apostelen udtrykker det: de overgi’s til Satan til Krdets FordFrvelse, for at Cnden (den nyavlede Natur) [220] mD vorde frelst pD vor Herres Jesu Dag (1 Kor. 5, 5). Og om de blir dannede ret ved Tugten, vil de omsider bli optagne i den Dndelige Tilstand.
The rugged, steep, narrow way of the Christian The difficulties of the narrow way are a separating principle, refining the people of God.	De vil fD evigt, Dndeligt Liv, som Englene har det, men vil tabe Udrdelighedsklenodiet. De skal tjene Gud i hans Tempel og stDr foran Tronen med Palmer i deres HFnder (Cb. 7, 9-17); men skrndt dette vil vFre herligt, vil det dog ikke bli sD herligt som den "lille Hjords," Sejrvindernes, Stilling, thi disse vil bli Konger og PrFster for Gud og sidde med Jesus pD Tronen som hans Brud og Medarving og kronet med Udrdelighed ligesom han. Vor Vej er knudret, stejl og trang, og hvis ikke Kraft blev os skFnket Skridt for Skridt pD Rejsen, kunde vi aldrig nD MDlet. Men vor Hrvdings Ord er opmuntrende: VFr frimodig, jeg har overvundet; min NDde er dig nok, thi min Kraft fuldkommes i din Svaghed (Joh. 16, 33. 2 Kor. 12, 9). Denne Vejs Vanskeligheder har til Opgave at virke adskillende for at hellige og lutre et "sFreget Folk" til at bli "Guds Arvinger og Jesu Kristis Medarvinger." Med disse Ting for qje lad os med Frimodighed komme frem til NDdens Trone og fD Barmhjertighed og finde NDde til betimelig HjFlp, medens vi strider Troens gode Strid og griber Herlighedens Krone, "Erens Amarantkrans"–Udrdelighed, den guddommelige Natur.–Heb. 4, 16. 2 Tim. 4, 7. 1 Pet. 5, 4.
The way to the world’s restitution will not be sacrifice, but proper enjoyment of human rights.	HELLIGHEDENS ALFARVEJ. Medens Evangeliealderens sFrskilte HDb er sD overvFttes herligt og Verjen til det i tilsvarende Forhold vanskelig,–trang, indsnFvret ved BesvFrligheder og Farer ved hvert Skridt,–sD at kun fD finder den og opnDr den store Kamppris ved dens MDl, sD vil den nye Tingenes Orden i den kommende Tildsalder bli helt anderledes. Eftersom der fremholdes et forskelligt HDb, sD leder ogsD en forskellig Vej dertil. Vejen til Udrdelighed har vFret en Vej, som krFvede Opofrelsen af de ellers lovlige og tilbrrlige HDb, BestrFbelser og qnsker,–Opofrelsen af Menneskenaturen evigt. [221] Men Vejen til menneskelig Fuldkommenhed, il Genoprettelse, Verdens HDb, krFver kun AflFggelsen af Synden: ikke Opofrelsen af menneskelige Rettigheder og Goder, men deres passende Benyttelse. Den vil frre til personlig Renselse og Genoprettelse til Gudsbilledet, sDdant som Adam ha’de det, frr Synden kom ind i Verden.
There will be a highway, specially prepared for easy travel. Garden of Gethsemane The Narrow Way is a pathway of sacrifice and "Gethsemane" experiences.	Tilbagevejen til virkelig menneskelig Fuldkommenhed vil bli gjort meget jFvn og let, sD ligefrem, at ingen kan ta fejl af den, sD ligefrem, at "ingen vejfarende, end ikke DDrer, skal fare vild" (Es. 35, 8), sD ligefrem, at ingen vil behrve at lFre sin NFste og sige: Kend Herren; thi alle skal kende Herren fra den mindste indtil den strrste (Jer. 31, 34). I Steden for at vFre en trang Vej, som kun fD kan finde, kaldes den en "banet Vej," en offenlig Landevej,–ikke en trang, stejl, knudret, vanskelig, omgFrdet Sidevej, men en Vej, der er sFrlig lavet for at vFre nem at fFrdes pD,–sFrskilt indrettet for de rejsendes Bekvemmelighed og Hygge. Vv. 8 og 9 viser, at det er en Alfarvej, Dben for alle de genlrste–ethvert Menneske. Ethvert Menneske, for hvem Kristus drde, som vil kendes ved og benytte sig af de med det dyrebare Blod krbte Anledninger og Velsignelser, kan ad denne Hellighedens Alfarvej gD op til det herlige MDl: fuld Genoprettelse til menneskelig Fuldkommenhed og evigt Liv. Disse vil ikke alene bli regnet for retfFrdiggjorte og opnD en tilregnet Helligheds og Fuldkommenheds Stilling for Gud, idet de trFder ind pD denne Hellighedens Alfarvej, men de vil gD op ad den til virkelig Fuldkommenhed som en Frlge af StrFben og Lydighed, der vil bli gjort lettere ved de gunstige KDr, der tilvejebringes af deres Genlrser, som da har Herskermagten. Hver enkelt vil fD al den HjFlp, han trFnger til, ved det nye Kongedrmmes vise og fuldkomne Styrelse. Dette er, hvad nogle vil indse, den rethjemlede Frlge af Genlrsningen. Eftersom vor Herre, Mennesket Kristus Jesus, gav sig selv til Lrsepenge for alle og rnsker, at alle skar komme til Kundskab om Sandheden og derved til virkelig Fuldkommenhed, hvorfor indretter han [222] sD ikke straks en god bred Alfarvej for alle? Hvorfor fjerner han ikke Hindringerne, Snublestenene, Faldgruberne og Snarerne? Hvorfor ikke hjFlpe Synderen tilbage til fuld Samstemmighed med Gud i Steden for at grre Vejen trang, knudret, tornestrrt, vanskelig at finde og endnu vanskeligere at vandre pD? Somme har meget forvirrede Begreber om denne Sag, fordi de ikke deler Sandheds Ord rettelig og ser, at den nFrvFrende trange Vej leder til den sFrskilte Kamppris og er for Prrvelsen og Udsrgelsen af en lille Hjord Medarvinger, Kristi Legeme, som, nDr de er udsrgte og ophrjende med deres Hoved, skal velsigne alle Folkene. Blinde for Guds Plan prrver mange at prFdke en Hellighedens Alfarvej, en magelig Vej til Livet, i nuvFrende Tidsalder, da ingen sDdan Vej findes, og de forkludrer og sammenblander det hele for at fD Kendsgerningerne og Skriften til at passe med deres vrange Anskuelser. PD den Alfarvej, der snart skal Dbnes, vil kun syndige Ting bli forbudte, hvorimod de, der fFrdes ad den trange Vej, mD fornFgte sig selv mange ikke-syndige Ting sD vel som bestandig frre Krig mod nFliggende Synder. Dette er en Opofrelsens Sti; i den kommende Tidsalder vil der bli en RetfFrdighedens Alfarvej.
Ignorance and superstition will be past. "They shall not hurt nor destroy in all my holy mountain." Isaiah 11:9 Righteousness will finally receive its due reward.	Om denne Alfarvej siges betegnende i Billedsprog, at "ingen Lrve skal vFre der, og intet rivende Dyr dkal komme op pD den, de skal ikke findes der" (Es. 35, 9). Hvor mange frygtelige Lrver der nu er pD deres Vej, som vilde vFre glade ved at forlade syndige Veje og frlge RetfFrdighed! Der er Lrven en udartet offenlig Mening, der afholder mange fra at vove at adlyde Samvittighedens Tilskyndelser i Hverdagslivets Sager–KlFdedragt, Ordningen af Hjem og Forretning m.m. Fristelse til stFrke Drikke er en Lrve, der holder Tusinder tilbage, som vilde vFre glade ved at se den fjernet. Prohibitionister og Afholdssagens Forfremmere har nu et Herkulesarbejde for sig, som kun den nFste Tidsalders Myndighed og Magt kan fjerne, og det samme kan siges om andre priselige Forsrg pD at forbedre SFder og Skikke. "Og [223] intet rivende Dyr skal komme op pD den." Ingen KFmpesammendslutninger, ivFrksatte for at fremme selviske Enkeltmands-Interesser pD Almenvellets Bekostning, vil bli tDlte. "Ingen skal grre noget ondt og ingen fordFrve noget pD hele mit hellige Bjerg" (Kongedrmme), siger Herren (Es. 11, 9). Skrndt der vil vFre Vanskeligheder at arbejde imod, idet Hang til ondt, o.a. skal overvindes, vil hin Vej dog bli let i Sammenligning med denne Tidsalders trange Vej. Snublestenene skal aldeles fjernes, og Sandhedens Banner skal oplrftes over Folkene (Es. 62, 10). Vankundighed og Overtro skal hrre Fortiden til, og RetfFrdigheden vil fD sin tilbrrlige Lrn, medens der vil bli tilmDlt det onde, hvad det efter Lov og Ret fortjener (Mal. 3, 15. 18). Ved gavnlige Revselser, passende Opmuntringer og tydelig OplFring vil MenneskeslFgten som tilbagekomne forlorne Srnner og Drtre bli opdragne og optugtede til den herlige Fuldkommenhed, hvorfra Fader Adam faldt.
Broad Road Highway of Holiness Narrow Way	SDledes "skal Herrens genlrste vende tilbage [fra qdelFggelse, ad Hellighedens herlige Alfarvej]...med Frydesang, og evig GlFde er der over deres Hoved; Fryd og GlFde skal de nD, og Sorg og Suk skal fly" (Es. 35, 10). Vor Herre henfrrte kun til to af disse Veje, fordi det endda ikke var Tid for den tredje at bli Dbnet,–ganske som han, da han kundgjorde de glFdelige Tidender, sa’: "Denne Skrift er gDt i Opfyldelse for eders qren," men undlod at nFvne "HFvnens Dag," fordi dens Tid var endda ikke kommen (Jvfr. Luk. 4, 19 og Es. 61, 2). Nu derimod, da den trange Vej nFrmer sig sin Ende, begynder RetfFrdighedens herlige Alfarvej at ses tydeligere i Lyset af den gryende Dag. Vi har sDledes fundet en "Bred Vej," hvorpD strrste Delen af Menneskene for nFrvFrende fFrdes, blendede af "denne Verdens Fyrste" og drevne af fordFrvede Tilbrjeligheder. Vi har fundet, at det var ved "eet Menneskes Ulydighed," at den blev Dbnet, og at vor SlFgt blev sat i Gang i sin hovedkulds Fart ned ad den. Vi har fundet, at "Hellighedens Alfarvej" vil bli Dbnet af vor Herre, som gav sig selv til Lrsepenge for alle og [224] genlrste alle fra den qdelFggelse, hvortil den "brede Vej" frrer, og at den i sin Tid vil bli tilgFngelig og nem for alle de genlrste, hvem han krbte med sit eget dyrebare Blod. Vi har endvidere fundet, at den nFvFrende "trange Vej," Dbnet i Kraft af det samme dyrebare Blod, er en sFrskilt Vej, der frrer til et sFrskilt MDl og grres sFrskilt trang og vanskelig som en Prövelse og Indrvelse for dem, der nu udsrges til at bli delagtige i den guddommelige Natur og bli Samarvinger med vor Herre Jesus i det Herlighedens Kongedrmme, der snart skal Dbenbares til Velsignelse for alle. De, som har dette HDb– som ser dette Klenodie,–kan agte alle andre HDb i Sammenligning dermed for kun at vFre Skarn og Skade.–Fil. 3, 8-15. "Verdens Brrn har mange Veje, Lysets Brrn kun srger een; Men den ene har i Eje NDdens Hoved-Hjrrnesten; Derfor skrFmmer Tjrrnen ej, Som omkranser denne Vej; Thi ad den gik selv herneden Jesus ind i Evigheden. "Verdens Brrn har mange GlFder Lysets Brrn kun srger een; Men som BFk langs Blomsterbeder Flyder denne Klar og ren. Kilden til den formmes Lyst Springer ud fra Jesu Bryst; Derfor selv pD TrFngslers Veje Kan vi GlFden ha i Eje."